01 september 2011

Morgen, middag og aften

Arbejdsdagene er lange for tiden - saadan rigtig lange. Vi snakker til tider om at vi lige saa godt kunne tage en sovepose med ind paa kontoret og saa slaa os ned under skrivebordene natten over; det ville da vaere noget nemmere end al den rejsen frem og tilbage, bare for at ligge ned i nogle timer.


Grunden til de lange dage er at ikke bare er vi ved at overtage et andet firma, der er ogsaa nogen der proever paa at koebe os. Det giver saadan ca fire gange saa meget arbejde som normalt og det er ikke fordi vi ikke har rigeligt at lave i forvejen!

Der er mange der ville misunde mig mit arbejde og jeg er helt klar over hvor priviligeret jeg er, men ehmmm... med fare for at lyde utaknemmelig, saa glaeder jeg mig voldsomt til jeg kan tage en uges ferie i naeste maaned! 


Uanset hvor travlt jeg har, saa proever jeg paa at komme ud og faa noget luft hver dag til middag. I dag kunne det ikke blive til nogen lang pause, men der var tid nok til at smutte ud og koebe en bakke salat og saa smutte en tur op paa One New Change, hvor der er ved at blive lavet alskens fornemme champagne barer og hvad ved jeg, men formentlig skal det offentlige rum bestaa; ellers laver jeg ballade!

 

Jeg satte mig ned paa en af baenkene og noed min mad og noed solens varme straaler paa mit ansigt. Ja, nu vi er i September har vi selvfoelgelig pludselig det fineste vejr og en knaldblaa September himmel!


Det var virkelig fristende at blive siddende hele eftermiddagen og bare kigge ud over, men der var ikke saa meget at rafle om - arbejdet kaldte. 


Jeg tog et sidste kig ud over foer jeg tog mig sammen til at gaa tilbage til elevatoren. En kone kom og gik forbi mig, mens hun kiggede ud over. "Man kan ikke engang se Canary Wharf her fra" brokkede hun sig, mens jeg storsmilende taenkte ved mig selv, gad vide om hun er klar over hvordan dette fantastiske sted nogensinde blev til en virkelighed? 


Da jeg mange timer senere var parat til at gaa til stationen var den knaldblaa September himmel blevet ret moerkeblaa, men vi har lovning paa mere af det samme i morgen - altsaa vejret, forstaas. Arbejde skal der ogsaa nok vaere rigeligt af!

4 kommentarer:

Eva sagde ...

Lediggang er jo roden til alt ondt....., - du har da vist nok at rive i. Det må alligevel være dejligt med en lille frokosttur ud i det fri.
God arbejdslyst i dag.

KirstenK sagde ...

Jeg ved lige præcis hvordan du har det med lange arbejdsdage...heldigvis arbejder jeg herhjemme så det med soveposen er ikke nødvendigt. Jeg ved også at mange misunder mig at jeg har arbejde...men synes godt nok sommetider der godt kunne være lidt mindre af det...god arbejdsdag til dig!

Anonym sagde ...

Jeg behøver vist ikke gentage hvad Eva og Kirsten har skrevet...det har de så glimrende gjort (og jeg er enig:)...)
Men jeg vil altså gerne sige dig tak for alle de gode billeder du når at tage...jeg får lyst til en tur til London ..sådan lige med det vums :)
God weekend

Tina - omme i London sagde ...

Eva - der er i hvert fald ingen fare for at jeg kommer ud i noget snavs! :)

Kirsten - hoert! :)

Anne - kom for hulen! :)