26 september 2011

Oppe i det roede felt!

Til trods for den ellers saa truende himmel, var solen fremme da jeg gik ud for at fouragere i dag og som den naturligste ting skaffede jeg noget mad og begav mig over til mit nye yndlingssted, One New Change, hvor jeg trykkede paa nr 6 paa elevatoren, for at begive mig op paa taget, for at spise min medbragte.


"Undskyld frue" loed der fra en ung sikkerhedsmand, som havde set min medbragte, "du kan ikke spise din medbragte mad her". "Oeeeehhh hvad?" spurgte fruen og fik den samme besked igen. 
Sikkerhedsmanden undskyldte og snart stroemmede endnu en af slagsen til. De var begge dybt pinligt beroerte over at skulle give den besked, men de havde en ordre at adlyde. Mit ellers saa tempererede blodtryk stroeg lige op i det roede felt. Man kan sgu da ikke forbyde folk at nyde en madpakke paa en offentlig, udendoers plads!


Ganske rigtigt var der et lille ikkeryger skilt paa siden af baenkene, som, efter naermere inspektion, viste sig ogsaa at have madforbuddet skrevet paa. Der er en fin restaurant, en champagnebar og nu ogsaa en lille cafe oppe paa taget og kun mad der er koebt der maa nydes der. Maden jeg lige havde koebt var koebt i den bygning jeg stod ovenpaa!

Nu har jeg vaeret igennem bygningens planning permission (planlaegningstilladelse?), som heldigvis lige som alle andre saadanne documenter er offentligt tilgaengelige. Jeg bliver sgi da noedt til at have en lille snak med the City of London Corporation for det kan da bare ikke passe at man ikke kan spise en madpakke deroppe. Det er ikke fordi cafeens mad eller priser fejler noget, men hvad nu hvis man kun havde raad til at spise sin egen medbragte klapsammener? Det bliver jeg altsaa noedt til at undersoege, for tilfreds er jeg langt fra. Sikkerhedsmaendene oenskede mig held og lykke, de synes nemlig ogsaa det var noget pjat!

8 kommentarer:

Deborah sagde ...

Det er åbenbart "comme il faut" at gøre sådan. Jeg kan fortælle dig, at samme politik gælder på Galopbanen, hvor jeg så kan fortælle dig, at priserne langt fra er okay. Ret skal være ret, der er ET område, hvor du må spise din medbragte mad, men det er også det!

Vi brugere har mange, mange gange klaget vores nød for at få skiftet restauratøren ud, men lige lidt hjælper det! Det er nemlig ikke kun priserne, den er gal med!

Zgrubler sagde ...

Jeg synes generelt det er mere end peztræls, at der skal være den opdeling.
Som om man er andenrangs, fordi man af forskellige årsager vælger egen mad...
Jeg kan forstå meningen med, at man ikke går IND på en restaurant med sin medbragte mad.
Men sgutte udendørs!
Der burde laves en (omvendt) lov.
Og jeg synes du er mere end sej, at du ikke bare lader dig spise af med (haha) en simpel bortvisning...
YOU GO GIRL!!! :D :D :D

Helle K. sagde ...

Sikke noget forbandet pjat... de mennesker som foretrækker madpakken, går jo ikke ind og køber mad, fordi det er forbudt at spise madpakken der. De finder et andet sted.

Ellen sagde ...

Sikke noget pjat, og jeg håber sandelig, at du får noget ud af dine undersøgelser.
Jeg reagerer præcis på samme måde som dig ved sådanne tåbeligheder, så jeg krydser fingre for et heldigt udfald :-)

... og Helle har jo ret - de får ikke solgt mere mad pga. forbudet, for folk med madpakker kommer der så bare ikke...

AagePK sagde ...

Undskyld mig, men: er det en offentlig bygning? Jeg har vist ikke fulgt rigtigt med her på det sidste , men: hvis bygningen er privat, bestemmer ejeren. Hvis bygningen ejes af det offentlige, og visse faciliteter er udliciterede, som i museer f.eks med café, er der heller ikke rigtigt noget at gøre. Hvem skal f.eks renholde de åbne arealer?
Men er det offentligt-offentlige, har de ansatte jo lige så meget ret til at spise deres klemmer uden at skulle betale restaurant-priser; mon de har tænkt på det?

Donald sagde ...

Det er nyt for mig, at man kan have en offentlig plads på toppen af et hus hvortil der er adgang med elevator, men jeg tror jeg forstår problematikken, for London er så tæt bebygget, at man er nødt til at "inddele" på andre måder end hvis det er flad mark.

Det eneste sammenlignelige, jeg kender, er Stockholms (og andre byers) Tunnelbane hvor nogle stationer har store "offentlige pladser" - så de geniale London'ere har sikkert tænkt, at det ville være bedre at man brugte tagterrasser som "steder" hvor folk kan få sol - det er nok skralt med solen nede mellem de store bygninger.

Og London'erne har jo en vane med mange små parker eller anlæg, som gør livet grønnere, ja hvorfor ikke et på taget? Jeg mindes også svagt at have oplevet offentlig adgang til en tagterrasse et eller andet sted i indre København, og i Italiens Toscana-område.

Problemet for mig at se er, at bygningen er privat, og adgangen til tagetagen skal være offentlig.

Sussi / Sussinghurst sagde ...

Go, get'em!

Tina - omme i London sagde ...

Deborah - jeg skal lige have det undersoegt naermere, for jeg tror det her er anderledes, men jeg har ikke helt tid til at saette mig ind i det endnu.

Zgrubler - Jeg bliver simpelthen noedt til at proeve paa at goere noget ved det. :)

Helle - ja, og det er garanteret lige praecis det de vil have, for saa kan de jo have stedet for sig selv!

Ellen - jeg holder jer opdateret, hvis jeg finder ud af noget!

Aage - det er et maerkeligt tilfaelde, i det det er en privat bygning med en offentlig plads ovenpaa. De ansatte i bygningen maa heller ikke spise deres klemmer deroppe. Det er virkelig skrapt!

Donald - jeg er heller ikke 100% sikker paa jeg har ret, men det skal saft suseme proeves!

Sussi - ja, sgu!