Til trods for den ellers saa truende himmel, var solen fremme da jeg gik ud for at fouragere i dag og som den naturligste ting skaffede jeg noget mad og begav mig over til mit nye yndlingssted, One New Change, hvor jeg trykkede paa nr 6 paa elevatoren, for at begive mig op paa taget, for at spise min medbragte.
"Undskyld frue" loed der fra en ung sikkerhedsmand, som havde set min medbragte, "du kan ikke spise din medbragte mad her". "Oeeeehhh hvad?" spurgte fruen og fik den samme besked igen.
Sikkerhedsmanden undskyldte og snart stroemmede endnu en af slagsen til. De var begge dybt pinligt beroerte over at skulle give den besked, men de havde en ordre at adlyde. Mit ellers saa tempererede blodtryk stroeg lige op i det roede felt. Man kan sgu da ikke forbyde folk at nyde en madpakke paa en offentlig, udendoers plads!
Ganske rigtigt var der et lille ikkeryger skilt paa siden af baenkene, som, efter naermere inspektion, viste sig ogsaa at have madforbuddet skrevet paa. Der er en fin restaurant, en champagnebar og nu ogsaa en lille cafe oppe paa taget og kun mad der er koebt der maa nydes der. Maden jeg lige havde koebt var koebt i den bygning jeg stod ovenpaa!
Nu har jeg vaeret igennem bygningens planning permission (planlaegningstilladelse?), som heldigvis lige som alle andre saadanne documenter er offentligt tilgaengelige. Jeg bliver sgi da noedt til at have en lille snak med the City of London Corporation for det kan da bare ikke passe at man ikke kan spise en madpakke deroppe. Det er ikke fordi cafeens mad eller priser fejler noget, men hvad nu hvis man kun havde raad til at spise sin egen medbragte klapsammener? Det bliver jeg altsaa noedt til at undersoege, for tilfreds er jeg langt fra. Sikkerhedsmaendene oenskede mig held og lykke, de synes nemlig ogsaa det var noget pjat!
