For nogle aar siden holdt to af mine barndomsveninder og jeg en lille julefrokost – bare os tre. Vi havde aftalt at vi skulle spille pakkeleg og en af pakkerne blev ved med at paa mysterisk vis dukke op ved min tallerken. Jeg fattede snart at det var meningen jeg skulle holde ved pakken, saa det gjorde jeg saa!
Pakken var en roed rose til haven. Nu staar den med de smukkeste roede roser meget af aaret og afgiver en himmelsk duft. Min elskede satte den i jorden helt oppe ved terrassen, saa jeg kan kigge paa den hver gang jeg kigger ud i haven.
Jeg ville oenske jeg kunne gengive duften her paa siden, men saa langt er internettet dog ikke kommet endnu – og det er vidst ogsaa godt nok.
Jeg kan ikke komme i tanker om navnet paa rosen, men jeg mener den enten havde et dansk navn eller hed et eller andet der havde noget med venskab at goere. Under alle omstaendigheder taenker jeg paa de to toeser hver gang jeg kigger paa den.
3 kommentarer:
Rosen er umådelig smuk.
Her i vores lille have, synger roserne på sidste vers, vi har haft en snert nattefrost.
Hvorfor hulen, kom jeg til at tænke på, asparges og guldkorn,
da du skrev om dufte?
Hvor er den smuk, det er med at nyde den, inden frosten tager den.
Moar - den er nemlig bare smuk. Isaer "indersiden" er jeg vild med; den ser ud til at vaere lige til at spise.
Mht guldkorn og asparges - saa er det nok godt nok at "duftinternettet" ikke er paa bane endnu!
Conny - du kan tro jeg nyder den, men vi har nu tit roser langt hen i December, for her bliver ikke saa koldt som i DK. :)
Send en kommentar