Min kollega og jeg var enige om at hvor end han havde koebt sin lunch, saa var det hele besvaeret vaerd at finde det, saa efter et lille smut i banken begav vi os paa eventyr. Min kollega har ikke helt det samme eventyrgen som jeg har, saa han var vildt begejstret over at komme paa turne med mig, for jeg gaar helst ikke den lige vej, hvis jeg kan finde en lille lusket gyde at spankulere ned ad i stedet. Vi susede ind og ud af smaa straeder og endte ved ingangen til Tokenhouse Yard, som min kollega naegtede at tro paa foerte nogen steder hen, for for enden af den er der naermest bare en korridor mellem to huse.
Vi gik til hoejre igennem og til venstre igen op ad Copthall Avenue og endelig fandt vi hvad vi ledte efter. Stedet er "spansk", saadan paa den sydAmerikanske maade, tror jeg. Det loed i hvert fald ikke Europaeisk spansk, det de snakkede til hinanden. De kaldte mig konsekvent Senorita, men ud over en hel raekke ringe paa giftefingeren, saa ligner jeg maaske en gammel snerpet gammeljomfru i deres oejne. :]
Maden var FANTASTISK - der var masser af den! En stor portion ris og salat med krillet kyllingeoverlaar og en helt fantastisk kold sauce. Vi satte os ned og spiste paa stedet. Kunne simpelthen ikke vente laengere og var ogsaa lidt vild med det vilde salsamusik der koerte for fuld knald i hele biksen. Nu sidder vi begge her med store runde maver og droemmer om at snuppe en lille middagssoevn.
BOEVS!
4 kommentarer:
Hvor er det hyggeligt at blive ført med rundt i de små gader og "snuse" til jeres lunch. Lækkert ser det ud!
Well, i hvert fald snerpet ... ;-)
Og så tror jeg vidst liiiige det sted skal afprøves engang!
Tina, du skal bare vide, at jeg hellere vil kaldes señorita end señora - der er vi nemlig ude i noget snerpet gammelkoneagtigt noget ;-)
Irene, det faar vi vidst lige se... ;)
Fisker - TAK, men jeg er jo en senora. :)
Send en kommentar