Danske indtryk

Som del af vores Danmarksturne indtog vi Graasten og forstaeder, som vi aldrig har besoegt foer, men som helt sikkert var et besoeg vaerd. Isaer har Graasten nogle underfundige skilte og noget fedt graffiti, som passer lige i fotolinsen.

At doemme efter graffitien kunne man fristes til at tro at Graasten ikke var noget rart sted at vaere, men det er nu langt fra sandt. Det er lidt en pudsig by, da den ligger spredt for alle verdens hjoerner - rundt om en del vand.

Heldigvis er nogle af graffitiartisterne nogle hjertelige mennesker. Maaske det er Prins Henrik der har vaeret mester for denne her. Var den der maaske foer den aarlige kongelige sommerferie?
Vi gik en tur ned gennem skolen, hvor der havde vaeret en tema uge paa et eller andet tidspunkt, hvor boernene havde laert og lavet ting omkring alle de forskellige steder de kom fra eller havde tilhoersforhold til. Det var udtrykt blandt andet ved denne pael - og ved en masse forskellige landes flag paa murene.

Paa et tidspunkt har de aabenbart ogsaa haft temauge med eventyr; Kejserens nye klaeder var i hvert fald praesenteret paa muren - med lidt ekstra maling tilfoejet senere, vil jeg antage. :)

Graasten ser ellers ud til at vaere en fredelig by, men tilsyneladende har den en "Holger's Engle" bande, der nu har faaet forbud mod at koere paa gangstien langs fjorden!

Vi fortsatte oest over og kom til Egernsundbroen, hvor jeg morede mig hjerteligt over dette skilt, som var strammet op for fodgaengerne. Jeg er stadig ikke blevet enig med mig selv om hvor vidt det er fodgaengerne eller cyklisterne man skal passe paa.

I Egernsund skal man ikke bare passe paa fodgaengere og cyklister, men ogsaa boernene. De ser ogsaa enormt farlige ud... "Off toilet - bad" skiltet spruttede vi af grin over, men det skal man vidst vaere Danglish for at saette pris paa!

Hos bageren i Egernsund har de et meget begraenset varesortiment. Faktisk vil jeg gaa saa vidt som til at sige at der er helt og aldeles lukket.

Vi gik videre ned gennem Egernsund, hvor jeg foerst troede der var sket haervaerk mod denne postkasse, men efter naermere eftersyn ser det ud til det er helt med vilje.

Lidt laengere henne paa turen fandt vi ud af hvorfor bageriet havde saa begraenset et varesortiment, det er nemlig flyttet og er nu et "drive-in bageri". Fedt koncept, ellers. Da jeg fortalte far om det spurgte han mig om bageren mon hed Rathje og dette maatte jeg svare ja til, for jeg havde nemlig lagt maerke til navnet, fordi det var saa specielt. Gud hjaelpe mig om ikke det viser sig at han og far var soldaterkammerater for ehmmm... omkring 50 aar siden!
"Rathje", sagde mor. "Jeg gik paa ungdomsskole med en der hed Rathje, hun var ogsaa fra den egn"... Guderne maa vide at de vel sagtens er soeskende eller faetter/kusine.

Verden er saa stor, saa stor - Lasse, Lasse lille...