Viser opslag med etiketten termometer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten termometer. Vis alle opslag

03 august 2011

Mon det er for sent at sagsoege?

Tandlaegen fik mig paa besoeg igen i eftermiddags, efter jeg havde faaet repareret en tand for et par uger siden. Reperationen var faldet af, saa tandlaegen maatte proeve igen. Han kiggede opgivende paa mig og brokkede sig over at der er mere plombe end tand og at det er svaert at reparere paa. Saadanne taender er der rigtig mange i min alder der har og det kan goere mig saa rasende!

Mine egne boern ejer ikke saa meget som en plombe til deling. De er opdraget med akkurat den samme mundhygieine som migselv: tandboerstning minimum morgen og aften (faktisk har jeg boerstet taender mere end de fleste, i det jeg gik med boejler hele min barndom). De har garanteret faaet mere slik, juice og sodavand i deres barndom end jeg har og stadig har de ikke saa meget som en plombe. De er vokset op med almindeligt supermarked foede, ikke med oekologisk koed og groent som mig og saa er de vokset op med en ordentlig tandlaege - ikke saadan et baest som man var belemret med da mor var knaegt. 

Jeg baerer normalt ikke nag, men jeg maa aerligt indroemme at hvis jeg en dag ramler ind i ham den skovl, der oedelagde de fleste af mine (og rigtig mange andres) taender, som garanteret ikke fejlede en pind, saa tror jeg virkelig jeg skal styre mig for ikke at pande ham en. Jeg burde sagsoege ham, men gad vide om man saa mange aar senere kan goere det?  Grrr... det kan da goere mig saa rasende!


EN god ting kom der ud af turen til tandlaegen, nemlig betoed det jeg var tidligt hjemme og kunne snuppe et par TIMER i solen, med foedderne oppe og haekletoejet i skoedet. Jeg havde jo en tand der skulle hele - og indtil da kunne jeg ikke indtage min aftensmad. Jeg maatte i hvert fald ikke tygge i den side, saa jeg maatte noejes med en sval oel. :)


Det var hedt i London i dag - retinderligt!

24 juli 2011

Sommer i London

Min elskede ser Formel 1 (GAAAB!!!) fra Nurburgring i Tyskland. Der er tilsyneladende pivendes koldt, helt nede i en 12-14 grader. Vi har haft det koldt og vaadt her i det meste af Juli, men dog ikke saa koldt, omkring 17 grader, som i mine oejne er minimum 5 grader for koldt i Juli maaned. 
Da vi stod op i morges konstaterede jeg at det endnu ikke har vaeret undertroejevejr denne sommer og jeg har slet ikke faaet noget sol paa skuldrene og benene.


Vejrguderne maa have hoert mig, for saa sent som i gaar blev jeg noedt til at have en cardigan paa, naar jeg var i skyggen; det havde jeg ikke behov for i dag.  I eftermiddags var her saadan rigtig sommervarmt, med solvarme brombaer og hvad ved jeg.


Hygge er ikke noget vi goer i lige for tiden, da vi langt det meste af vores moeblement er flyttet ud og koeleskabet er saa godt som tomt. Heldigvis var der raad for det, for man kan da altid koebe sig til en sandwich og en enkelt oel kan man da altid drive op. Da vi sad der paa vores raa traemoebler og gnaskede paa en toer sandwich sagde min elskede pludselig: "det her minder mig om da vi flyttede ind". Han huskede nu lidt forkert, for dengang have vi ikke andet en en trappe at sidde paa - desuden fik vi fish & chips, men hyggen, den var der!


Aah - og mht temperaturen, saa froes vi bestemt ikke i dag!

04 juni 2011

Friweekend

Pyha, hvor er det bare blevet sommer i London og joesses, hvor er det skoent! Frokosten blev indtaget paa terassen i godt selskab og alt aander fred og idyl - indtil videre... Jep, vi nyder freden saa laenge den varer, for snart gaar det loes med at pakke hus og hvad ved jeg.

I aftes da jeg gik over broen fra arbejde kom der et dejligt skib futtende op ad floden. Eftersom den ikke kan komme laengere end hvor den ligger paa billedet var det ikke saa svaert at regne ud at Tower Bridge  snart ville aabne, for at lade skibet sejle ned ad floden igen. Jeg modstod fristelsen til at blive staaende for at se dem sejle igennem og skyndte mig i stedet ned til stationen, saa jeg kunne komme hjem og holde weekend.

Jeg vaagnede op med en hulens masse energi og inden vi naaede til middag havde jeg baade bagt broed, ordnet skraldespande (og moedt vores skraldemand - for foerste gang i over 9 aar!), ordnet vasketoej, toemt opvaskemaskine og hvad ved jeg. Da jeg havde vaeret oppe i godt tre timer vaagnede resten af husholdningen ogsaa. De var tilsyneladende mere traette end mig!


Man kan da vaere svineheldig at holde fri lige praecis i den rigtige weekend. :)

01 december 2010

♫ ♪ Early one mooorning... ♪ ♫

Klokken 01.30 ringede vaekkeuret og klokken 2 var min elskede koert med ferieboernene. Vejen saa rimelig ud, men det var jo ikke til at vide hvad der kunne ske undervejs, saa planen var at han skulle koere til Liverpool Street, saa de kunne snuppe bussen der fra.

Jeg skyndte mig tilbage ind i min seng, hvor jeg naturligvis ikke kunne falde i soevn! Det er ellers ikke noget jeg har synderlige problemer med, men min krop var vidst lidt forvirret over det maerkelige tidspunkt at vaagne paa.
Klokken lidt over 6 sneg der sig en isterning af de stoerre ind i min seng. Ferieboernene var afleveret i Stansted, for min elskede kunne ikke holde tanken ud om at de ikke skulle komme frem uden problemer. Ham har vi sgi da vaeret heldige med!

Halvanden time senere var jeg parat til at indtage den store hvide verden. Jeg synes ikke det saa saa slemt ud fra vinduet, men jeg blev snart klogere, jeg havde lige et oejeblik glemt hvor jeg bor!

Termometeret viste omkring en halv frostgrad og den ellers saa blide vind var bitter kold. Jeg kunne se paa Ryanairs hjemmeside at feriegaesterne var kommet afsted bare et kvarters tid forsinket. Det synes jeg godt nok var imponerende!



Jeg kunne se raeven havde overnattet under en busk naesten helt oppe ved huset, men fuglene havde slet ikke lagt maerke til de aebler jeg havde sat ud i aftes efter vi havde spist. Det kunne vaere jeg skulle have stoevet lidt sne af paa dem?

Om saa det var det lille fuglehus vi havde med hjem fra Jamaica, saa var der kommet sne paa taget. Jeg kunne ikke lade vaere med at grine over kontrasten!


Jeg gik en anden vej til stationen, da jeg var klar over der var en rimelig chance for jeg skulle til mere end en station for at finde et tog. Julehuset var naesten helt vaek i sne. Gad vide om de har taendt for pynten i aften?


Tog var der ingen af paa min lokale station, saa jeg gik videre til den naeste og var saa svineheldig at et uannonceret tog pludselig dukkede op og inden for kort tid stod jeg midt i the City! Det tog bare halvanden time at naa frem, noget kortere end jeg havde regnet med. Hvis jeg var chefen for Southeastern Railway, saa tror jeg jeg ville skynde mig at sige op, inden jeg blev fyret! Vores togpriser skal gaa op med 7.8% i Januar, den hoejeste prisstigning i England - og den ringeste service. Min chef, som kommer ind fra Ipswich, som ligger 75 miles fra London kom paa arbejde paa en time!


I the City kunne man lige akkurat se spor af den snekaos der hersker i landet. Det er simpelthen utroligt at man kan rejse bare 8 miles og saa er der saa stor forskel. Ifoelge aftenavisen var Croydon og Bromley omraaderne, som er bare 3-4 miles fra os, de vaerst ramte omraader. Uanset kaos, saa elsker jeg altsaa bare at gaa ude i sneen. :)

01 februar 2010

Klimaaendringer

I nat var det temmelig koldt, saa koldt at der var is paa vandpytterne, som jeg i oevrigt ikke er helt sikker paa hvor er kommet fra, for jeg synes da ikke jeg har set dem INDEN de froes!
Jeg har altid en rimelig fart paa, naar jeg "gaar" til stationen, for der er jo et tog der skal naaes. Gaaturen giver varmen til en frossenpind som mig. Naar jeg naar frem til kontoret har jeg naaet en god temperatur.

I dag var jeg lige ved at tro at det var mine interne klimaaendringer der slog til, men det viste sig dog at der var noget i vejen med vores klimaanlaeg. JOESSES, det er varmt naar alle boblerne i maalemeteret er faldet til bunden!