Saa faldt 25-oeren!

Jeg tror det er gaaet for pedellen paa den Canadiske ambassade hvorfor genboen efterhaanden har flaget paa halv i over en uge!

Et spoergsmaal om respekt?

Det kom nok ikke som nogen kaempe overraskelse for de fleste, da nyheden om Nelson Mandelas doed tonede frem paa fjernsynsskaermen torsdag aften, siden han var temmelig gammel og havde vaeret meget syg laenge. Overraskelse eller ej, saa er det altsaa underligt naar en saa vigtig person doer; det er som om de burde vaere udoedelige. 

Fra mit skrivebord kigger jeg direkte paa flaget paa South Africa House, som huser den SydAfrikanske ambassade (eller hvad nu en High Commission hedder paa dansk?). Fredag morgen var flaget naturligvis blevet sat paa halv af respekt for den afdoede.

Nelson Mandela blev beskrevet paa nyhederne som den mest respekterede politiker nogensinde. Jeg tror paa den beskrivelse holder for de fleste, manden var utrolig.

Overfor South Africa House, altaa paa den modsatte side af Trafalgar Square, ligger den Canadiske ambassade og det er ikke saa laenge siden de havde flaget paa halv, da de mistede en diplomat i den haeslige terroristaktion i Kenya. Fredag vajrede det Canadiske flag paa fuld, som normalt.

Jeg skulle et smut paa etagen over os og gik op ad bagtrappen. Da jeg kiggede ned over Parlamentsbygningerne lagde jeg maerke til alle flagene var paa halv. Det ses ikke saa tydligt paa billedet, men der er mange flag og hver eneste var paa halv. Der er naturligvis regler om hvornaar man flager hvordan paa en offentlig bygning, men jeg er nu ret sikker paa der ikke staar noget i de regler om hvor vidt man flager paa halv naar Nelson Mandela doer - det var et spoergsmaal om at vise den gamle mand den respekt han fortjener.

I min middagspause gik jeg en tur forbi South Africa House, hvor der var blevet aabnet en 'sidste hilsen' bog i Mandelas minde. Der stod en lang koe mere end halvvejs rundt om bygningen og flere havde haengt flag og plakater op paa bygningen. Der stod en skare af SydAfrikanere og sang deres hjemlands vemodige sange, eller det vil sige, det kan godt vaere ordene var vemodige, men melodien var langt fra! :)

Jeg var et smut oppe i St Martin's Lane for at faa fat i noget lunch og da jeg gik tilbage ned gennem gaden fik jeg oeje paa flaget paa St Martin-in-the-Fields; de havde flaget paa halv, lige som Operahuset, den New Zealandske ambassade, Charing Cross hotellet og rigtig mange andre bygninger.

Det Canadiske flag rokkede sig ikke - det forblev i top!

RIP Nelson Mandela!

Pennevennen slaar til igen...

Den vaagne laeser husker maaske min mystiske penneven, som sendte sms-beskeder fra en dansk telefon. En aften fik jeg et opkald fra en der grinede saa meget at jeg over hele hovedet ikke kunne forstaa et ord af hvad hun sagde. Jeg vidste dog fluks hvem det var og det lykkedes mig ogsaa at gaette mig til hvad latterbroelene handlede om.

Min soede veninde havde sendt billederne. Hvad hun ikke vidste var at de ikke bare ankom som hvis hun havde sendt dem til et dansk nummer - det fandt hun saa ud af da hun gik ind for at laese paa min blog og genkendte foerst sin egen, forbundne, fod, siden kortet hun havde modtaget fra en 85-aarig veninde...

Vi snupper lige billedet en gang til:

Jep - kortet kom fra en gammel kone paa 85, men ikke en hvilken som helst gammel kone - en helt speciel en af slagsen. En af den slags man aldrig glemmer. Hun deltog i en dansk konfirmation, hvor der blev sunget lejlighedssange og blev saa spurgt af sin danske sidemand hvad englaenderne har af lignende trationer. 'Vi spiller strippoker' svarede hun, uden at fortraekke en mine. He he, hende har vi grinet meget af og med over aarene. 

Nu griner hun ikke laengere, for i gaar fik jeg besked om hun var doed, efter kort tids sygdom. Det er synd og traels, men et er helt sikkert - der er lutter gode minder tilbage og vi glemmer hende altsaa bare aldrig. RIP Daffers!

En pludselig afgang

Foraaret staar pludselig paa nakken af snevejret og truer med at indfinde sig naar vi faar et par dage med god solskin. Det foeles lidt tidligt og meget pludseligt, men det skal jo komme paa et tidspunkt.

Min mor ringede i forgaars for at fortaelle at min morbror var doed, meget pludseligt og alt for tidligt. Min arbejdsplads er heldigvis fleksibel i saadan et tilfaelde, saa i morgen rejser jeg til DK for at deltage i begravelsen. Det var ikke lige saadan jeg havde forestillet mig min weekend skulle foregaa, men nu har jeg taenkt mig at faa det bedste ud af turen og nyde at se familien i utide.

RIP!

VerdensBjarnes sidste rejse

At rejse er at leve, sagde HC Andersen, som, af sin tid, var en yderst berejst og en meget klog mand.

Billedet tog jeg ved et tilfaeldigt moede i Billund lufthavn sidste aar.

Danmarks, og saamaend nok en af verdens, mest berejste mand lever ikke laengere. RIP soede VerdensBjarne - vi maa have den pint i the City til gode. :(

En stjerne er slukket

Oev, hvor er jeg ked af at Patrick Swayze er doed. Han var saa smuk og saa var han jordens mest sexede danser. Jeg ville saa gerne have set ham i Dirty Dancing musicalen i the West End, men fik aldrig billetter til det. Jeg maa snuppe den paa film en ekstra gang i stedet.

Billedet har jeg laant fra BBCs billedserie.

Om sin sygdom sagde Swayze for maaske mindre end et aars tid siden:

"I'd say five years is pretty wishful thinking," ... "Two years seems likely if you're going to believe statistics. I want to last until they find a cure, which means I'd better get a fire under it".

De naaede ikke at finde en kur mod pancreatic cancer i hans tid, (jeg kan ikke huske hvad det organ hedder paa dansk, men det er den der laver insulin) men forhaabentlig lykkes det en dag.

RIP Patrick Swayze!

Joesses et shock!

For en 8-10 aar siden arbejdede jeg sammen med en gut ved navnet Carl. Carl var et af de sjoveste, soedeste og mest intelligente mennesker jeg nogensinde har moedt og jeg elskede at arbejde med ham. Vi holdt kontakten laenge efter vi ikke laengere arbejdede sammen, men mistede den efter nogle aar, fordi vi begge var lige elendige til at holde kontakten. Jeg har ofte undret mig over hvad der blev af ham - og det fandt jeg ud af i dag.

Billedet har jeg laant her fra.

Carl doede for fire somre siden; han blev bare 43 aar gammel. Det aergrer mig graenseloest at saa fantastisk et menneske skulle doe saa tidligt, naar han havde saa meget liv i sig. Jeg var helt sikkert ikke det eneste menneske Carl gjorde et indtryk paa, for jeg fandt to forskellige websider dedikeret til ham. Jeg sendte en besked til begge og takkede dem for deres smukke sider og snart fik jeg en besked tilbage fra en af dem. Han var saa ked af han ikke vidste hvad Carls foedselsdato var og spurgte om jeg kunne hjaelpe. Det kan jeg, saa det goer jeg, skoent det bare er saa typisk Carl at selv en han boede sammen med ikke ved hvornaar han er foedt. Vi var vidt forskellige uden paa og af baggrund, men alligevel saa fantastisk ens inden i. Ok, nu flatterer jeg mig selv, men jeg haaber jeg kan vaere bare det halve menneske han var, saa er jeg stolt!

RIP soede Carl!