Aftenens godnatbillede

En stille station ved aftentide, badet i groent lys.

Tidligt hjem med svinkeaerinder

Chefen er paa sommerferie, saa der var noget stille paa kontoret ret tidligt i dag. Jeg greb chancen og gik til tiden... 

Jeg kunne selvfoelgelig ikke dy mig for at tage en lille omvej, nu jeg havde lidt tid til mig selv. Paa vejen til stationen stoedte jeg paa en tidligere kollega, som jeg lige skulle dele sladder med. Ja, det var nu kun sladder om os selv, men det blev det da ikke mindre spaendende af. :) Min kollega skulle med fra Cannon Street, saa jeg gik med ham derned og smuttede saa en tur ned gennem Laurence Pountney Lane, hvor dette skoenne trae staar og er groen, ved siden af et par Victorianske postkasser og den meget smukke roede murstensbygning.

Gaar man ind mellem traeet og praesteboligen over for kommer man ud i Martin Lane, som er blevet lukket for gennemkoerende trafik. Der er ellers rigtig mange gader i the City, som er bitte smaa som denne gade og stadig har trafik paa dem. Nogen af dem er ikke engang ensrettede, til trods for det er lige saa knap EN bil kan komme igennem. Taxaerne er rigtig gode til at kringle rundt i de smaa kroge, men de har selvfoelgelig ogsaa en lidt anderledes drejecirkel end en almindelig bil.

Jeg snuppede oestsiden af London Bridge i dag. Der var lavvande i floden og den mudrede strand stod og viste flodens bund frem. Paa sydsiden af floden er der mange steder, hvor man kan gaa paa stranden langs floden og er man heldig kan man finde en enkelt sebedejesten.

Jeg saa paa Twitter  at Tower Bridge var aaben. Jeg elsker naar det sker og naaede lige at snuppe et billede da vi susede forbi paa toget. Ser man meget godt efter kan man lige skue den aabne bro foran al trafikken; man skal virkelig se godt efter, men det er ganske vidst...

Rejsen gennem livet

Efter et par timer paa kontoret i dag begav jeg mig ned til Cannon Street station, hvor jeg havde sat en af mine venner staevne. Vi har begge arbejdet med min veninde og skulle begge til hendes fars begravelse. Vi var enige om at foelges ad, saa ingen behoevede at tage sig af os naar vi ankom. Lige da vi tog afsted tikkede der en besked ind fra en anden gammel kollega, som ogsaa ville tage med og lige ville tjekke om jeg ville have et lift. Det ville jeg gerne - paa hjemturen, for han bor lige et par veje fra mig. :)

Da vi kom ned paa stationsperronen fik jeg oeje paa denne store orange plakat med et billede af Gandhi, det fantastiske menneske. "There is more to life than increasing its speed" (livet handler om mere end at faa det til at gaa hurtigere - frit oversat!) stod der. Plakaten er en i en serie af plakater med kunst paa undergrunden. Den passede saa godt ind, eftersom vi var paa vej til en hindu begravelse.

Vi var kommet afsted i lidt rigelig tid og begge med rumlende maver, saa da vi ankom til Kew Gardens blev vi enige om at snuppe en hurtig sandwich i den lille "greasy spoon cafe" udenfor stationen. Vi har begge en forkaerlighed for disse smaa cafeer og kunne slet ikke modstaa fristelsen.

Mens vi sad der fik vi lige tid til at diskutere hvad vi egentlig forventede skulle forgaa til saadan en begravelse. Det var der ingen af os der vidste noget om, men pludselig opdagede jeg hvorfor min foelgesvend synes saa nervoes. Han er muslim og muslimer bliver begravet, ikke cremeret. Han havde vaeret til en begravelse for lidt over en uge siden; en begravelse hvor liget blev taget ud af kisten og lagt i graven med noget trae lagt ned vidst nok oven paa... Han vidste ikke hvorfor det blev gjort saadan, men det havde sat lidt af en skraek i ham mht begravelser, som han da ellers ikke er helt ufamiliaer med!

Mortlake crematorium ligger i en 8 hektar stor kirkegaard og til trods for at den indre ringvej gaar lige igennem og deler kirkegaarden i to stykker er der bare saa smukt. Ok, "ringvej" faar altsaa Londons indre ringvej til at lyde af lidt mere end hvad den er - nemlig en ganske almindelig vej, der tilfaeldigvis gaar saadan ca. i ring omkring centrum. Det der med store, flotte storbyveje er ikke noget vi goer ret meget i i London, derfor den haeslige trafik, men det er en debat til en helt anden dag!

Som I alle storbyer er begravelsesplads et problem i London og derfor har vi disse kaempe kirkegaarde saadan ca. fra ringvejen og ud efter. Faktisk blev der i 1850 anlagt en kirkegaard 30 miles uden for London, hvor alle Londons doede skulle begraves. Kirkegaarden er stadig i brug og er Europas stoerste, ifoelge deres webside. Jeg har vidst foer henvist til tog terminalen, hvor doedstoget i mange aar dagligt koerte alle de doede til Brookwood. Jeg maa have taget et billede af den facade en dag.

Ceremonien var holdt i crematoriekapellet. Der var foregaaet en masse privat, inden den egentlige ceremoni skulle tage sted, men det er noget den naermeste familie soerger for og ikke noget vi skulle bekymre os om. Ifoelge min veninde ville de foretage samtlige ritualer de kendte, for at goere alt det bedste for hendes far.

I kapellet kom jeg pludselig i tvivl om om jeg havde sat mig i den fejle side, da familien var delt op med kvinder i den ene side og maend i den anden, men os der sad bagerst sad i et sammensurium, saa jeg blev siddende. Da jeg snakkede med mor i eftermiddags fortalte hun at saadan foregik det ogsaa i Danmark i gamle dage. Det vidste jeg slet ikke!

Alle de kvindelige familiemedlemmer var i hvide shalwar kameez dragter, som er den traditionelle dragt de baerer. Alle maendene var i sort og alting foregik meget stille. Praesten (det kaldes deres praest ogsaa!) holdt en tale om den afdoede og bad os saa staa op og bede. Han sagde ikke et suk og det var der heller ikke andre der gjorde - eller, det gjorde de vel, men de gjorde det inden i sig selv, mens de stod med hovedet boejet mod de sammenlagte, flade haender. Praesten og den aeldste soen taendte nogle roegelsespinde, som blev sat ved kisten, mens praesten messede og lavede fagter og bevaegelser, inden han trykkede paa knappen, saa gardinet lukkede sig omkring kisten. Ok, jeg var lige ved at glemme en lille detalje der, da vi begyndte at gaa ud af kapellet startede musikken stille. Det var noget indisk musik, som langsomt byggede op i tempo og blev til rigtig festmusik... Man laerer saa laenge man lever!

Familiens maend gik ind og saa at kisten blev koert i ovnen, mens kvinderne ledte os alle udenfor, hvor vi stod og ventede ved blomsterne. Havde begravelsen foregaaet i Indien var kremeringen sket paa et aabent baal. Det maa man ikke her i landet, eller rettere, det har man ikke maatte og jeg maa aerligt indroemme at det saetter jeg pris paa, i hvert fald naar det er en begravelse jeg skal deltage i! Det var helt klart at min kompagnon ogsaa satte pris paa ikke at skulle ind og kigge i ovnen. Det er altsaa lige barbarisk nok!

For nogle aar siden var der en hindu mand, der vandt retten til at blive braendt paa et aabent baal, naar han doer, men baalet skal vaere rammet ind af en tagloes bygning og kremeringen skal ske langt far alfarvej. Jeg ved godt at hvis man er opvokset med den tradition, saa foeles det rigtigt, men det er jeg altsaa ikke! Vi havde en nevoe der altid havde sagt at han ville have en vikingebegravelse, som jo var noget af det samme. Det kunne han ikke faa, men han blev cremeret og saa tog jeg en lille pose aske med til Fur og spredte ham i Limfjorden. Lidt har ogsaa ret!

Begravelsen i dag var ikke saa stor som jeg havde forventet. Der var vel omkring en 60 personer til en begravelse af en mand paa bare 72, til trods for at asiatiske familier har gigantiske familier og altid har hundredevis af folk med til f.eks. bryllupper og andre gilder. Maaske begravelser altid er smaa?. Nu har jeg mest erfaring inden for danske begravelser og efterhaanden ogsaa en del jamaicanske og der er jeg vandt til at gud og hver mand tropper op, uanset at begravelsen foregaar midt paa dagen, paa en fredag. Oh well, hvad ved jeg?

I hvert fald fik vi sendt den rare mand godt afsted paa sin videre rejse i livet. Det foeles lidt saert at sidde til en begravelse og hoere praesten paastaa at manden ikke er doed, men i den hinduske tro er han bare rejst videre i livet. Tanken er smuk og selvfoelgelig lever han videre i minderne, men saa kan jeg altsaa heller ikke traekke den laengere.

RIP Soniji!

Bonustur

Vi har en raekke sene aftener paa kontoret i denne uge, men i aftes blev det ikke helt saa sent som forventet, da der var en fodboldkamp der trak maendene "tidligt" hjem. De blev ikke skuffede over resultatet; England bankede Croatien 5-1 i kvalifikationsrunden til verdensmesterskabet. Saadan!

Jeg gik ned over London Bridge, men inden jeg var naaet saa langt havde jeg snakkede med min elskede, som loed meget som om han var i bilen. Det var han, han var paa vej op for at se om han kunne hjaelpe - og evt. bringe lidt mad. :) Det blev saa slet ikke noedvendigt, for jeg var jo allerede paa vej hjem. Solen skinnede paa Tower Bridge i oest og reflekterede smukt i de lyse bygninger omkring den.

Naar jeg kiggede mod vest var der den smukkeste aftenhimmel med alskens flotte farver paa baade skyer og himmel, mod moerke silhuetter af bygningerne. Jeg kiggede paa taarnene paa Cannon Street station og taenkte paa hvor smukt det ville vaere at se solnedgangen fra haven paa taget. SUK, hvor var der altsaa fedt!

Da jeg naaede over London Bridge kom jeg i tanker om det maaske ville vaere en fornuftig ide at gaa paa den anden side af gaden, for prinsen i den sorte karet maatte vaere temmelig taet paa efterhaanden. Vejen ved London Bridge er saa kaotisk og den er svaer at goere noget ved, paa grund af alle de togbroer der krydser lige der.

Paa den anden side af vejen ligger Southwark Cathedral. Jeg har tit beundret den udefra, men jeg tror faktisk aldrig jeg har vaeret inde i den. Det tror jeg jeg skal have noget gjort ved!

Jeg blev staaende et oejeblik og beundrede den smukke bygning. Jeg vidste jeg havde et par minutter foer jeg skulle vaere ved det aftalte moedested. Jeg ankom praecis som kareten holdt ind til siden og var hjemme i loebet af nul komma fem. Gosh, hvor var jeg sulten, men heldigvis stod maden paa bordet. Jeg har en god mand!

Gratis rejse

Cannon Street station er under renovation, hvilket jeg egentlig ikke synes var specielt haardt tiltraengt, skoent den da ikke ville tage skade af en lille ansigtsloeftning, men ikke noget der var livsnoedvendigt. I lang tid har der ikke vaeret billetkontrolmaskiner paa stationen, da der aabenbart skal nyt maskineri til. Jeg er ret overbevist om at MANGE passagerer har rejst gratis i hele Januar maaned, da mange af stationerne i det ydre London heller ikke har billetkontrolmaskiner.

Nu er der kommet en ny, interimistisk anordning paa plads. Det ser got nok noget hjemmelavet ud, men jeg gaar ud fra de maerkvaerdige "maskiner" lavet af trae daekker for al elektronikken der skal makkes paa plads inden det hele kan "go live", men joesses, hvor ser det ud!

Jeg gad vide om de naar at faa Oystermaskinerne etableret ordentligt inden jeg skal forny mit aarskort om nogle maaneder. Der er en del snak om at det skal ske i foraaret, men jeg har en snu ide om de ikke naar det foer sidst paa aaret. Vi faar se. Indtil videre vil jeg glaede mig til at faa den nye station at se. :)

Aftenens godnatbillede

Da jeg gik hjemmefra, fra morgenen af, blaeste det helt vildt og regnede rimelig haardt. Da jeg steg af toget i Cannon Street skinnede solen fra en skyfri himmel! Det gjorde naturligvis ingenting, men jeg kiggede godt nok en ekstra gang da jeg saa det!

Da jeg gik hjem var vejret stadig fint og jeg stoppede et oejeblik og kiggede paa udsigten fra London Bridge til oest, mod Tower Bridge og the Docklands. Jeg stod og droemte om at have haft mit gode kamera med, men vi maa noejes her med resultatet af mit udemaerkede mobilbilledferingsapparats resultat!

Paa den anden side af broen gaar udsigten mod vest til Tate Modern, Cannon Street og solnedgangen (ja, sjovt nok sidder den i vest...) Temperaturen laa vel omkring de 13-14 grader, da jeg gik hjem og i dag huskede jeg at faa frakken paa!

Dagens lunch time vandring

Vi starter lige med et lille morgenbillede, som skulle forestille at vise foraarets komme, men fik fokuseret paa noget lidt laengere vaek end det jeg havde i planerne!

Dagens lunch time vandring gik til Cannon Street, hvor jeg skulle moedes med en rigtig soed kvinde, som jeg for mange aar siden tilboed et job, som hun afslog af en eller anden aarsag som vi siden har glemt. Jeg ramlede ind i hende ved et tilfaelde for et aars tid siden og siden har vi holdt god kontakt.
Vi moedtes til lunch og smuttede i "The Bolt Hole" og fik en laekker lunch og et hurtigt lille snedigt glas druesaft.
The Bolt Hole er i kaelderen paa en bygning lige ved siden af Cannon Street station og det er virkelig et rigtig hyggeligt lille "bolt hole" (et sted hvor man kan gemme sig, er vidst den mest beskrivende oversaettelse).

Paa vejen tilbage gik jeg op ad Walbrook, forbi Mansion House, hvor the Lord Mayor's limousine holdt parat uden for gangdoeren. Gad vide hvor han skulle hen i det store skrud?

Da jeg naaede til Throgmorton Avenue opdagede jeg at foraaret ogsaa er kommet til the City; magnolien er lige paa nippet til at staa i blomst. Ih, hvor jeg glaeder mig - det er bare saadan en smuk blomst!

Gaarsdagens lunch time vandring med mere...

Mens jeg venter paa at blive hentet fandt jeg lige et par billeder fra i gaar, saa dem tager vi lige med her. Det er lidt af en blandet landhandel, men saadan er mine billeder tit. Jeg tager billeder som jeg taenker - ud over det hele!


En af mine kolleger studerer til at blive revisor og skulle et smut omkring the London Metropolitan University i middagspausen, for at slippe lidt skejser til det naeste kursus hun skal igennem.

Saadan mest for hyggens skyld, men ogsaa lidt for nysgerrighedens, gik jeg med hende. Jeg havde aldrig vaeret inde paa universitetet foer, men har tit beundret alle de mange unge mennesker der falder ud af doeren ved middagstid. Jeg elsker at se folk uddanne sig. Det er saadan et kaempe privilegium vi har i denne verdensdel, hvor det er saa let at faa en god uddannelse og saa mange folk tager det for givet.


The Metropolitan University er gammelt og slidt. Radiatorerne giver en fantastisk varme, til trods for de hundrede lag maling, men med saa gamle og utaette vinduer er det ogsaa tiltraengt, for med mindre du sidder lige ved radiatoren er der koldt. Det er der ikke ved radiatoren, skulle jeg hilse at sige. Jeg var naer smeltet!

I foyeren kan man se lidt af bygningens splendour, fra dengang den var ny og flot. Desvaerre skal alle indgange spoleres i disse dage, med alskens sikkerhedsforanstaltninger, der garanteret har den modsatte effekt end den tiltaenkte. Jeg tror ikke paa verden bliver mere sikker at bo i af al den sikkerhed - tvaert imod! (Ok, jeg proever lige paa at stille kaephesten fra mig).

Jeg gik fra arbejde tidligt i gaar, da jeg skulle naa til damefrisoeren om aftenen. I Walbrook bygger de til den store guldmedalje og jeg kunne ikke lade vaere med at grine, da jeg saa et skilt der viste de Skaanske fodgaengere hvor de skulle gaa. Jeg gik forsigtigt den samme vej og der var ikke en sjael der lagde maerke til at jeg slet ikke er Skaansk.

Nede paa hjoernet af Walbrook og Cannon Street staar denne skoenne unge mand og minder om en svunden tid fra foer computerens indtog i the City. Det er ikke saa laenge siden, men hvis man saa saadan en "jobber" gaa rundt i gaderne i dag ville man tro han var paa vej til fastelavnsfest. Lig venligst maerke til den kaempe mobiltelefon!

Jeg naaede til London Bridge tidligt nok til jeg kunne naa at faa noget at spise inden jeg skulle til damefrisoeren. Det var fedt at gaa hjem mens det endnu var lyst og snart er det hverdagskost igen. Hvor er det bare fedt.

Nu maa de godt snart komme - min mave knurrer!