Paa fint besoeg

Jeg havde et par timer paa Amager i fredags, da jeg skulle vente paa Irenes flyver ankomme til Koebenhavn. Der var et par aerinder der skulle rendes, saa jeg drog ind mod byen, for at se om jeg kunne finde nogle forretninger. Jeg er meget lidt kendt i Koebenhavn, men tog med undergrunden et stykke vej og krydsede saa fingre for at jeg ville finde noget naar jeg kom op paa gadeplan igen.

Jeg blev ikke skuffet overhovedet, for jeg var endt i Christianshavn og sendte fluks en tanke til den skoenne flyttemand Olsen og co, mens jeg smuttede ind i Brugsen og fik handlet det jeg skulle have handlet. Brugsen er og bliver altsaa leveringsdygtige i naesten alt!

Jeg kom pludselig i tanker om at jeg havde Mariannes telefonnummer i min mobil, saa jeg sendte hende en sms, bare for at sige hej.

Da jeg forklarede at jeg havde fundet en Brugs regnede hun hurtigt ud praecis hvor jeg var og inden laenge havde Marianne overbevist mig om at jeg sagtens kunne naa en kop kaffe hos hende i de par timer jeg havde til raadighed. I loebet af kort tid stod jeg af paa den naermeste undergrundsstation og fandt snart vejen frem.

Da jeg ankom var jeg slet ikke i tvivl om at jeg var kommet til det rigtige sted, for der stod nemlig Buckingham Palace paa doeren. :) Jeg fik jordens stoerste knus fra Marianne og hendes smukke datter Mille og skyndte mig ogsaa at give dem adskillige igen, for jeg synes lige som de traengte mere end jeg gjorde. Marianne og Mille, jeg siger tak for kaffe og lift tilbage til lufthavnen og haaber bare jeg kunne goere jeres liv bare en lille bitte smule lettere i den times tid. Jeg ved da i hvert fald at Marianne fik sig et billigt grin, da vi steg i bilen og NEJ, jeg vil ikke koere, jeg vil koeres!