18 juni 2010

Sikken en dag!

I dag var min sidste arbejdsdag paa jobbet hvor jeg har vaeret siden Januar 2007, d.v.s. 3 1/2 aar. Paa den ene side kan jeg slet ikke forstaa hvor i alverden de aar er blevet af og paa den anden side behoever jeg bare at kigge omkring mig og se hvad vi har opnaaet paa den tid og saa er det saa soleklart som nogensinde. Det firma jeg startede i og det firma jeg forlod er to vidt forskellige firmaer, vi er virkelig naaet langt paa kort tid!

Naah, men dagen startede med den saedvanlige tur til stationen. Det var lidt graat og overskyet og noget af det foerste jeg fik oeje paa var det engelske flag, der laa og saa soergelig ud i siden af vejen. Fluks kom jeg i tanker om den forestaaende fodboldkamp i aften. England mod Algeria.

Jeg var ikke den eneste der havde husket kampen, for over alt var der engelske flag draperet paa biler, haengende fra vinduer og printet paa dit og dat. Jeg havde ikke de helt store forventninger til aftenens kamp, men man har da heldigvis altid lov at haabe!

Dagen gik lynhurtigt og da vi naaede saa langt som til middag blev jeg kaldt vaek fra min baas, saa min chef kunne give mig den store afsked med en rigtig flot tale, et kort, der var signeret af alle medarbejderne, et gavekort og en stor buket blomster. Lige da jeg modtog dem gloede jeg maabende, for de var ikke aegte blomster, men lynhurtigt fattede jeg hvem havde staaet for indkoebet og forstod derfor at det skulle vaere et varigt minde om min tid i firmaet! Tak, tak og tak igen. :)

Paa mirakuloes vis lykkedes det mig at blive faerdig med mit arbejde paa klokkeslaget 16.30 og snart var vi i Exchange Square, hvor der var disket op med oel og vin til den store guldmedalje. Det var min soede chef der havde staaet for det og det var bare saa paent af ham. Vi skaalede og oenskede mig held og lykke (eller rettere: DE gjorde) og jo flere oel der gled indenfor rundt omkring, jo bedre blev historierne der kom frem! Vi havde staaet ude indtil det begyndte at regne og pludselig kom vi i tanker om fodboldkampen og drev ind paa den naermeste pub. Wine bars er udemaerkede, hvis man bare vil nyde et glas vin eller en oel, men skal man ogsaa have en lille smule landskamp indenbords, saa skal der altsaa en pub til!
Vi kunne godt have sparet os den kamp, for der skete praecis intet! Stenstoetterne kunne have spillet lige saa god en kamp! Oh well, prinsen i den sorte bil kom og hentede mig og alle mine ting, saa jeg kom toerskoet hjem. Det foeles vildt maerkeligt ikke at skulle tilbage igen paa mandag og jeg kommer pludselig i tanker om at jeg slet ikke har faaet fastsat et begyndelsestidspunkt til paa mandag, men de ser mig vel, naar de ser mig!

4 kommentarer:

Irene sagde ...

Lidt snøft!

KirstenK sagde ...

Altid lidt sørgeligt at forlade en arbejdsplads man har været glad for...smuk tanke med de kunstige blomster, der ikke visner!

Megan sagde ...

Det var da en flot afsked, du fik. Men lidt vemodigt er det jo altid. Men fornyelse og forandring skal der til!
Håber du får en skøn weekend!

Tina - omme i London aka teeweewonders sagde ...

Irene - meget snoeft, men ogsaa rigtig spaendende!

Kirsten - netop. Mht blomsterne, saa var de andre kolleger lige ved at daane, da de hoerte der var blevet koebt falske blomster, men jeg forstod tanken og den var paen.

Megan - tak og tak i lige maade. :)