I morgen skinner solen vel?

I morges regnede det en del, da jeg gik mod stationen. Jeg havde min paraply og jeg elsker at gaa og hygge mig i toervejret under den, mens regnen plasker ned omkring mig.

Jeg synes man taenker saa godt, naar man gaar i paraplyens verden. Det er naesten som om folk ikke kan naa en og lyden under en paraply er noget helt for sig selv. Jeg har en del mere der rumsterer i hovedet i disse dage, paa grund af jobskiftet. Jeg er faerdig paa min nuvaerende arbejdsplads paa naeste fredag og saa gaar det loes i det nye job. Det er en underlig fornemmelse, for jeg glaeder mig mens jeg er ked af at rejse fra mine nuvaerende kolleger.

I the City regnede det endnu haardere end der gjorde derhjemme og paraplyen fik en del skub inden jeg naaede saa langt som til kontoret. Paa kontoret var der heftig aktivitet og hele dagen halsede jeg rundt og proevede paa at faa det hele gjort paa den halve tid.

Jeg var upmattet da jeg gik hjem, men vidste at jeg havde en lille loebetur at glaede mig til saa snart jeg var hjemme. Min elskede mener vi skal til at saette tempoet lidt op, men jeg vil hellere loebe laengere end hurtigere. Det er laekkert at loebe naar det regner lidt, for saa faar man det ikke saa varmt. I morgen skal vi ikke loebe nogen steder, for i morgen skinner solen garanteret paa mig. Det goer den normalt paa min foedselsdag! :)