I morgen skinner solen vel?

I morges regnede det en del, da jeg gik mod stationen. Jeg havde min paraply og jeg elsker at gaa og hygge mig i toervejret under den, mens regnen plasker ned omkring mig.

Jeg synes man taenker saa godt, naar man gaar i paraplyens verden. Det er naesten som om folk ikke kan naa en og lyden under en paraply er noget helt for sig selv. Jeg har en del mere der rumsterer i hovedet i disse dage, paa grund af jobskiftet. Jeg er faerdig paa min nuvaerende arbejdsplads paa naeste fredag og saa gaar det loes i det nye job. Det er en underlig fornemmelse, for jeg glaeder mig mens jeg er ked af at rejse fra mine nuvaerende kolleger.

I the City regnede det endnu haardere end der gjorde derhjemme og paraplyen fik en del skub inden jeg naaede saa langt som til kontoret. Paa kontoret var der heftig aktivitet og hele dagen halsede jeg rundt og proevede paa at faa det hele gjort paa den halve tid.

Jeg var upmattet da jeg gik hjem, men vidste at jeg havde en lille loebetur at glaede mig til saa snart jeg var hjemme. Min elskede mener vi skal til at saette tempoet lidt op, men jeg vil hellere loebe laengere end hurtigere. Det er laekkert at loebe naar det regner lidt, for saa faar man det ikke saa varmt. I morgen skal vi ikke loebe nogen steder, for i morgen skinner solen garanteret paa mig. Det goer den normalt paa min foedselsdag! :)

Min kone er Nordeuropaeer!

Saa har vejret vendt sig igen, til en lidt mere traditionel sommer og jeg kan aande igen. Jeg brokker mig sjaeldent over vejret, for der er jo ikke noget vi kan goere ved det alligevel. Jeg elsker naar solen skinner, men naar temperaturen naermer sig de 30 grader og jeg skal paa arbejde, saa synes jeg det er liiige i overkanten. Her er stadig lunt og her dufter friskt, efter en lille regnbyge, som kom lige som jeg var paa vej tilbage fra Gresham Street, hvor jeg havde vaeret til et moede.

Da jeg var ude og foejte i aftes glemte jeg min paraply (ogsaa kendt som min firmavogn) hvor jeg var; saadan noget goer jeg ellers slet ikke. Jeg har ikke lejlighed til at hente den foer vi kommer hjem fra ferie, saa det kan godt vaere der kommer et par smaabrokkerier indtil da - det kunne selvfoelgelig ogsaa vaere jeg skulle investere i en ny paraply!

Det ligner naesten jul

Jeg er allerede faerdig med at brokke mig over regnen for i dag, for helt aerligt, saa er der da en vis hygge ved at gaa under paraplyen og kigge paa verden. Jeg foeler altid lidt som om jeg er i min egen verden, for folk kan altsaa ikke komme specielt taet paa, naar man gaar med en parasol som den jeg er udstyret med.

Jeg fik helt lyst til at gaa ind i en af forretningerne, eller maaske luske ind paa the Globe og snuppe en lille en og sidde og kigge ud paa den sorte stamme paa traeet og se paa folk skynder sig forbi med en lille skaev paraply i haanden.

Da jeg var ung og smuk boede jeg i et aarstid i Skotland. I Skotland regner der meget. Faktisk regnede det hver dag i et helt aar, lige med undtagelse af den uge hvor min soede mor og Irene kom og besoegte den bortrejste datter/soester. Jeg har sikkert fortalt om det foer, men jeg snupper lige historien endnu engang.

Jeg blev inviteret ud paa en date af en ualmindelig flot fyr (foerste kriterie), som ogsaa synes at vaere ret soed (ogsaa rimelig vigtigt). Som en rigtig gentleman hentede han mig ved doeren og inden jeg kunne traede ud slog han, til min raedsel, sin medbragte golf"parasol" op. Paraplyen var enten blaa eller groen og hvid stribet og jeg synes den var haeslig og lignede en haveparasol. Jeg vidste paa det tidspunkt ikke at man kunne laere meget af den paraply, som med farven viste hvilket fodboldhold han stoettede og dermed hvor vidt han var protestant eller katolik! Jeg naegtede at gaa med ham med den haeslige raedsel, saa den blev hjemme, og vi gik ned ad gaden med min £1,99 sorte paraply i haandtaskestoerrelse... Vi blev hurtigt ret vaade og han brokkede sig naesten ikke, men inden laenge aad jeg min staedighed og laerte at saette pris paa parasollen, som garanteret var mindre end den jeg selv slaeber rundt paa i dag!

April showers...

Jeg haaber vores April showers bliver hvor de er, nemlig i April. Skal man tro vejrudsigten, saa bliver det ikke tilfaeldet, men man har da lov at haabe! Vejret skulle blive fedt paa loerdag, men det maa nu godt straekke til mandag, for da har vi bank holiday.

Det gode ved regnen er at det virkelig bringer syrenduften frem - og det kan jeg bestemt ikke klage over. Jeg lagde lige maerke til min nabos da jeg smuttede hjemmefra i morges.

Min kollega ankom til kontoret og han havde af uvisse aarsager ikke taget en paraply med, joesses han var gennembloedt! Han saa virkelig ynkelig ud.


Da jeg var barn gik man med regnfrakke og det var kun fine folk der gik med paraply; damer, som ikke havde haette paa regnfrakken og ikke ville gaa med saadan en sjov regnhat, og fine maend i jakkesaet. Da jeg i sine tider flyttede til Skotland blev der lavet om paa det i min verden, for det regnede hver evig eneste dag, undtagen den uge hvor min kaere soester og moder kom paa visit, da regnede det slet ikke!

Det goer det til gengaeld i dag, i hvert fald i London - og jeg skal ud til adskillige moeder, i gaaafstand. Godt man har en paraply!