PLADASK!!!

Proev lige og spoerg hvem der faldt lige saa lang som hun er, paa stationen i morges? Jep, det er saa mig; nu med skrammer i ansigtet, saa vel som et blaat knae! Apotekeren stak mig noget antiseptisk creme til at putte paa skrammerne og anbefalede at jeg tog arnica tabletter i en uges tid. Av for hulen!

Dagens danske samtale

Han: "Hold di munt"

Hun: "Hov hov, tal paent til din kone"

Han: "Hold di munt, please"!

Naesten halvvejs

Jeg opdagede lige i morges at elevatorskakten paa The Shard ved London Bridge nu er over hoejden paa den bygning der stod der foer. Saa mangler de bare lige en fyrre tyve etager foer de er oppe paa de par og halvfjerds de bygger mod! Jeg kan slet ikke forestille mig der skal staa saadan en kaempe bygning lige der, men hvor bliver det bare godt for omraadet og saa er jeg altsaa lidt forelsket i selve bygningen. :)

Husk at se lyst paa tingene

Som bekendt er jeg lige paa nippet til at skifte arbejde og jeg skal ikke sige andet end det er haardt arbejde! Jeg pukler som en lille hest og har i dag afsluttet min "hand over" (ehmmm... naar man overdrager ens arbejde til efterfoelgeren), som varede fem dage. Min efterfoelger er knalddygtig og det har vaeret en fryd at laere ham op. Han havde sidste dag i dag inden sin sommerferie, som var forudbestilt og ulassegisselig. Det passer meget fint, for saa har jeg "fred" i et par dage til lige at faa ryddet mit skrivebord inden jeg har har sidste arbejdsdag paa fredag.

Jeg var ellers lige paa nippet til at hidse mig op i dag. Ikke paa grund af mine kolleger, men paa grund af en klaphat af en torsk i et andet firma. Pisset var paa kogepunktet og jeg var lige ved at miste min humoristiske sans, og det at jeg har saa travlt hjalp nok ikke situationen ret meget. Heldigvis er jeg rigtig god til at toejle mit ellers fyrige temperament og kun de aller naermeste indsaa at jeg sydede. Heldigvis fik jeg styr paa situationen og kom videre i teksten uden yderligere hysteri, men for hulen hvor var jeg bare gal!

De der kender mig ved at jeg er saa blid som et valmueblad 99% af tiden, men naar foerst der bliver fyret op under mig, saa kan jeg da faa den sidste lille 1% til at fylde det hele. Jeg snakkede i telefon med klaphatten og da jeg lagde roeret paa udbroed to af mine kolleger som med en mund: "hold fast, hvor var du rolig, jeg troede du var gal!" He he, de skulle bare vide, men de fleste mennesker forstaar ikke at man kan blive saadan ret inderligt gal uden at skulle raabe og skrige og hoppe op og ned.

Jeg finder at man naar laengst med at kontrollere temperamentet i gerningsoejeblikket, saa er der heller ikke saa store chancer for man kommer til at sige noget man fortryder. Jeg burde blive gal noget tiere, for joesses, som jeg da kan rydde op oven paa saadan en omgang. Det kan vaere det var lige det der skulle til, for nu er mit skrivebord naesten helt og aldeles indflytningsklart til naeste mand paa pinden!

Vi du med paa pub?

En af mine kolleger havde inviteret mig ud til lunch i dag. Han syntes godt vi kunne snuppe en lidt laengere lunch, saa jeg kunne naa at se Danmarkskampen. Det synes jeg naturligvis var en rigtig god ide, isaer da han foreslog at han betalte. :)

Vi gik hen hvor han mente at have set at kampen skulle vises og der var lukket, saa vi gik ind paa den naermeste pub, der baade viste fodbold og serverede mad.

Proev lige og spoerg hvad farve alle havde paa i pubben? ORANGE!!! Heldigvis var de nogle gode fans, der kunne tage lidt gas, saa vi heppede paa livet loes paa hvert vores hold; og lige lidt hjalp det! Hulens!

Min cirkusfamilie

I haven ved et gammelt mejeri i Nordsalling staar der et stort cirkustelt. Teltet tilhoerer Cirkus Charlie, som har hjemme i mejeriet.

En hel del af mine nevoeer og niecer (og naesten adopterede ditto) er naesten fast inventar i cirkusset, hvor de traener flere gange i ugen. Da jeg var barn gik vi til gymnastik; nu om stunder gaar man til cirkus. Nogle af boernene har deltaget i internationale konkurrencer hvor de har faaet alt fra diplom for at vaere den yngste deltager til guld for deres optraeden.

Da vi var i DK for nylig var vi inviteret til en af mine niecers premiereforestilling og det kunne vi jo ikke saa godt sige nej tak til - og da slet ikke naar vi vidste at min nevoe skulle goere sig som pauseklovn og styltegaenger!

Premieren gik over al forventning og der var ikke et oeje toert paa raekkerne med fastre, onkler foraeldre og bedsteforaeldre. Som hun dog kunne, den bette.

Sidste sommer var en anden af niecerne en af de faste optraedende i Cirkus Summarums forestillinger, som strakte sig over flere uger af sommerferien. De deltagende boern var bare saa dygtige og jeg var rigtig ked af at jeg ikke kunne naa at faa en forestilling med, men heldigvis har jeg set dem alle optraede ved andre lejligheder og det er ogsaa sket jeg har faaet lov at komme med som tilskuer til traening.

Bebsen har vaeret heldig nok at arve en af bluserne fra Cirkus Summarum og i dag gav hun et nummer der nok var en cirkusforestilling vaerdig. Hun sang og snakkede simpelthen paa livet loes og var bare i sit es.

Jeg er saa heldig at jeg har et ocean af boern i mit liv. Boern i alle aldre, farver, stoerrelser og af begge koen. I aften hoerte jeg fra moderen til to af "mine boern". Jeg har ikke set de to i et helt aar, men har lovning om at se dem sidst i Juli. Ih, som jeg glaeder mig!

Og saa fandt jeg lige en Banksy mere!

Se lige hvad jeg fandt paa en sidevej i dag. JEP - det er en Banksy og der er faktisk to af dem; en paa hver side af hjoernet her, men jeg kunne ikke lige komme i stand med at tage et billede af begge to. Jeg gad vide hvor laenge den har vaeret der, for jeg kan ikke finde den paa nogen af alle de officielle Banksy kort!

Alletiders undskyldning

Jeg havde et aerinde i Penge i morges. Ja, altsaa ikke Von Ands pengetank, men bydelen i Sarf London, som lyder det fede naven "Penge". Solen skinnede gennem en skyet himmel og saa synes jeg jo naesten ikke at jeg havde noget valg...

Frem med cyklen og saa afsted. Her hvor vi bor er der endda indtil flere cykelstier, saa jeg maatte ud og oeve mig i at cykle uden fodbremse. Det gik faktisk helt fint, jeg koerte slet ikke ind i nogen eller noget!

Paa pubben kunne jeg se de var klar til aftenens fodboldkamp, som spilles lige nu. GULP, for hulen, jeg kan bare ikke baere hvis England (eller noget andet land) skal tabe til USA - de spiller jo ikke fodbold!

Jeg cyklede videre ned gennem et villakvarter, eller hvad nu man kalder saadanne gader i London fyldt med raekke og/eller tvillingehuse, paa dansk? Der var saa at sige ikke et menneske paa gaden. Jeg tror allesammen havde travlt med at saette flag oppe og pudse tv-skaermen!

Indtil for omkring ti aar siden laa der en cricket club paa denne plaene. Jeg ved ikke hvad der gik galt, men i hvert fald gik den i forfald og nu er klubhuset helt vaek. Mange har proevet paa at faa lov til at bygge paa pladsen, men der er vist ingen der kan blive enige om hvad man kan faa lov til at bygge. I det mindste er det gamle og raadne, halvudbraendte klubhus nu vaek og i stedet staar der en stor plaene. Taenk sig om man kunne bygge et lille bitte hus der. :)

Jeg kom i tanker om "bomuldstraeet" og cyklede ned for at se om jeg kunne hitte ud af hvilket trae bussemaendene kom fra. Det kunne jeg godt, jeg tror de hedder poppeltraeer paa dansk. Jeg kunne simpelthen godt taenke mig at vide om nogen har spundet og strikket dem?

Paa sportspladsen bag aaen og bomuldstraeerne ligger der endnu et cricket klubhus. Nogle naboer arbejder for firmaet der ejer klubhuset og har inviteret os til party deromme i Juli maaned. Jeg elsker ideen om at kunne gaa eller endda cykle hjem og kunne finde paa at takke ja af bare den grund. :)

Jeg elsker naar en lang dag ender godt!

Morgenen var graa, moerk og faktisk ogsaa kold. Ikke saadan jeg-burde-have-taget-en-jakke-paa kold, men kold for Juni maaned.

Turen ned gennem industrikvarteret saa trist ud og jeg gruede lidt for hvad i dag ville byde paa. Jeg har en del paa programmet i disse dage og naar morgenen ser saadan ud synes jeg altid det foeles som om det bliver en laaaaang dag!

Laengere nede i kvarteret kom dagens foerste lyspunkt, nemlige nogle store, laekre kirsebaer, som jeg desvaerre ikke kunne naa fra hvor jeg gik. Monstro ikke andre har faaet den samme gode ide, for jeg synes godt nok grenen ud til vejen var noget bare!

Lyspunkterne stroemmede ind hele dagen. Foerst en snedig lille lunch aftale med en rigtig god ven, som lige havde hoert at jeg havde faaet nyt arbejde og ville hoere hvad det gik ud paa, senere en rigtig soed gave fra min assistent, som havde sidste dag inden hans ferie og derfor var i dag vores sidste arbejdsdag sammen (den trak taarer!). Inden jeg gik fra arbejde ringede en og gav mig en helt fantastisk nyhed og en tre ugers forlaengelse af en deadline og saa gik jeg ud i det smukkeste solskin taenkeligt!

Jeg havde med vilje ikke "bestilt" hentning ved toget, da jeg lige ville ind og se hvordan det stod til med bomuldssneen paa stien hjem. Det staar nogle traeer langs den sti, der afgiver nogle store laekre bomuldslignende dun. De er en kende irriterende, naar de flyver i luften, men saa laekre og flotte, naar de ligger paa jorden.

Jeg kunne godt taenke mig at vide om man evt kunne spinde det og strikke af det, skoent det godt nok ville blive lidt af en pestilens at sidde med, da det er saa fantastisk glat, men hvor er det bare laekkert. Jeg gad vide hvad det egentlig er?

Min elskede skulle hente David efter aftensmaden, saa han kunne komme her paa weekend. Han har simpelthen glaedet sig saa meget, at personalet hvor han bor har faaet ham lokket med til alt muligt, saa som at komme til laegen til diverse tjek, saa det hele var overstaaet inden han skulle paa "ferie". Det skal nok blive en pudsig weekend! :)

Saa mangler vi bare 100 dalmatinere

Jeg kiggede ud af vinduet og saa en doed eller i hvert fald besvimet hund ligge ved vejsiden. En lettere deform og ret tyk dalmatinerhund. Jeg blev helt soergmodig og skyndte mig ned og kigge til den.

Heldigvis var den bare besvimet, da den formentlig faldt af et eller andet koeretoej i farten. Jeg reddede kraeet fra vejsiden og taenkte lidt over hvad jeg egentlig skulle goere ved den.

Hunden vaagnede snart til daad og hoppede op og ned og logrede helt vildt. Jeg vidste stadig ikke helt hvad jeg skulle goere ved den, men den hoppede op paa havemuren og kiggede lystigt efter bilerne der koerte forbi.

Den sidder derude endnu og jeg gad vide om vi burde tage den ind for natten, men jeg har altsaa aldrig brudt mig lugten af vaad hund og den ligner typen der nok skal finde hjem helt af sig selv - ogsaa selvom det bliver lidt moerkt. Vi faar se hvad i morgen byder paa!