Juledag i familiens skoed

Juledagen startede i et adstadigt tempo, akkurat som vi allerhelst vil det. Naar man ikke har smaa boern kan man jo blive liggende lige saa laenge som man lyster. Min elskede havde lovet at hente David klokken et, saa ingen grund til at saette vaekkeuret.

Jeg havde ikke faaet pakket min nissehat, som jeg gerne ville have paa til juledag, da vi pakkede vores hus ned for tre maaneder siden, men jeg havde set paa Facebook hvordan man klarer saadan en mangel og i loebet af nul komma ingenting havde jeg nissehuer paa alle ti fingre. 

Da vi naaede frem til min svoger var der heftig aktivitet i koekkenet. Fruen i huset havde sat nogle rosenkaal i haven i sommer og endelig skulle de slagtes. Vi kan konstatere at vi synes det er en meget god ide at hun goer det igen til naeste aar!

Vi aad og vi drak, ih du milde. Kalkun, flaeskesteg OG oksesteg kom paa bordet, med baade rosenkaal, guleroedder og ovnristede kartofler og efter vi havde fyldt vommen med saadan en omgang var det paa tide at lade soennen i huset lege pyroman med vores Christmas pudding. Bebsen kiggede med store oejne, da maden pludselig stod i flammer; det er nok heldigt nok at hun helst vil have is! :)

I aar havde vi skaaret ned paa den store gaveregn som en juledag med en 12-14 personer om bordet gerne giver og alle vi voksne i forsamlingen havde faaet tildelt en person som vi skulle koebe en gave til. Den tradition er hermed indfoert for alle over 18 i familien (dvs alle saa naer som 1!) for joesses, som var det da nemt!

Bebsen havde dog vaeret paa sin handel og havde koebt en lille gave til hver af Grandad og Bedstemor. Man maa sige barnet er fremmeligt. Hun er ikke fyldt 2 endnu og allerede er hun nede paa kun en stavefejl - paa dansk! :)

Dem under 18 havde vi lov at koebe gaver til og det var der en lille skiderik der kunne lide. Uncle havde fundet disse smaa skoenne stoevler til froekenen og de var knap ude af papiret inden hjemmeskoene var blevet smidt og stoevlerne var paa foedderne. "Hot" sagde hun efter lidt tid og saa var det paa tide at aabne pakken fra aunty...

Aunty havde ogsaa vaeret paa fodtoejsindkoeb til den lille Imelda og de roede sko var mindst lige saa stor en succes som stoevlerne. Det kan jeg godt forstaa! Foraeldrene havde frabedt sig legesager, da Bebsen har mindst lige saa meget som alle andre boern og leger med lige saa stort (laes: lille!) et udvalg af alle de ting som alle andre boern.

Klokken blev mange inden vi gik hjem, saadan en dag skal altsaa straekkes saa lang som den kan blive. :)

Er det et tegn paa sygdom eller en raskmelding?

I aften meldte jeg mig helt frivilligt til madlavningen og hvis jeg skal vaere helt aerlig, saa var det da lige foer jeg gik og hyggede mig lidt med det. Jeg er ellers ikke den store kok. Jeg kan sagtens lave mad, men jeg gider det bare ikke. Det tager en fandens tid og interesserer mig slet slet ikke. En del af problemet ligger nok i at jeg paa en eller anden mystifistisk vis har opdraget en kraesen familie, som bare slet ikke er modige, naar det kommer til at proeve noget nyt. Guderne maa vide hvordan det er gaaet til, for jeg kender ikke ret mange mennesker, som er saa alt aedende som mig.
Anyhow, jeg havde nogle svinekotelletter i fryseren og de kom paa panden i aften. Jeg kan ikke huske at have lagt maerke til det da jeg koebte dem, men de var fra Danmark og joesses, hvor var de bare gode! De svandt naesten slet ikke, da de kom paa panden og saa var de gode og saftige. De blev lagt i fad med tomat og majs og ind i vores nyligt rengjorte (jeg siger jo jeg er godt gift) ovn. :)

Som tilbehoer havde jeg kogt kartofler og saa lavede jeg rosenkaal a la Irene. Irene laerte mig engang at snitte rosenkaalene og stege dem i ground nut oil paa panden. Det smager fantastisk og er saa meget mere interessant en spise end de almindelige kogte kanonkugler. Tak for inspirationen Irene, de er en stor success hos ALLE!

Gad vide det er paa tide jeg gaar tilbage paa arbejde? Nej, jeg har faktisk laert en ting i livet og det er at man foerst skal gaa tilbage paa arbejde dagen efter man foeler sig parat, saa kommer man nemlig over sygdommen ordentligt!