Saa mangler vi bare 100 dalmatinere

Jeg kiggede ud af vinduet og saa en doed eller i hvert fald besvimet hund ligge ved vejsiden. En lettere deform og ret tyk dalmatinerhund. Jeg blev helt soergmodig og skyndte mig ned og kigge til den.

Heldigvis var den bare besvimet, da den formentlig faldt af et eller andet koeretoej i farten. Jeg reddede kraeet fra vejsiden og taenkte lidt over hvad jeg egentlig skulle goere ved den.

Hunden vaagnede snart til daad og hoppede op og ned og logrede helt vildt. Jeg vidste stadig ikke helt hvad jeg skulle goere ved den, men den hoppede op paa havemuren og kiggede lystigt efter bilerne der koerte forbi.

Den sidder derude endnu og jeg gad vide om vi burde tage den ind for natten, men jeg har altsaa aldrig brudt mig lugten af vaad hund og den ligner typen der nok skal finde hjem helt af sig selv - ogsaa selvom det bliver lidt moerkt. Vi faar se hvad i morgen byder paa!