Solskinsbilleder

Vi blev noedt til at faa handlet i eftermiddag, men det pinede os virkelig at skulle bruge en smuk eftermiddag paa at gaa rundt inde i et supermarked, saa vi blev enige om at beloenne os selv med en gaatur efter indkoebene var pakket vaek.

Paa supermarkedets parkeringsplads vrimler der altid med staere og i dag var de da virkelig aktive og piskede rundt og glinsede i solen. Jeg bliver simpelthen saa glad af at kigge paa en staer. Den er en flot fugl og saa ser den saa positiv ud.

Vi kom hjem og fik pakkenellikerne pakket vaek i en hast, saa vi kunne komme ud og faa lidt sol paa kinderne. Parakitterne var ogsaa glaede for vejret og, som altid, begyndte de at lave et forfaerdeligt postyr da solen saa smaat begyndte at traekke vest paa.

Skyggerne var lange, men vi synes da selv vi fik et flot selvportraet med hjem i lyskassen. Det er mig til venstre og min elskede til hoejre. :)

Himlen var fuld af hvide streger og jeg kunne bare have staaet paa et sted og taget himmelbilleder hele aftenen, eller i hvert fald til det blev for moerkt!

Platantraeerne begynder saa smaat at skifte farve til foraarskuloererne. Det saa spaendende at foelge deres farve og hamskifte gennem aaret og saa baerer de de mest fantastiske froekugler, som er en fryd at fotografere. :)

Oppe for enden af "Dog Shit Alley" laa dette kaempe stykke trae. Er det der stadig i morgen gaar jeg op og henter det (hvis ellers jeg kan finde en maade at faa det slaebt hjem paa), saa jeg kan bruge det som en lille stol i haven. Min elskede synes, som altid, jeg er bindegal, men jeg synes den er flot!

Vi gik et smut op omkring kirken og drejede ned gennem et beboelsesomraade for at komme videre til Cator Park.

En enkelt gade vaek fra Cator Park ligger dette hus. Huset ser ud som saa mange andre, bortset fra den lille blaa plade, som sidder oppe ved siden af vinduet over hoveddoeren. Disse blaa plader er der mange af rundt omkring i London og de viser hvor beroemte/historiske personer har boet. "Frank Bourne" staar der paa pladen her og det undrede vi os lidt over hvem var, da der f.eks. er en kontorbygning i omraadet ved navnet "Bourne house". Det viser sig at Frank Bourne var en militaermand og kaempede i krigen mod Zuluerne. Han er skildret i filmen Zulu og var aabenbart en rigtig helt - og havde han levet i dag ville han vaere heldig nok til at have os i nabolaget. :)

Cator Park var smuk som altid - og pga tidspunktet vi var ude paa var der ikke saerligt mange mennesker. De var garanteret allesammen gaaet hjem for at lave mad, men det passede os perfekt, for saa kunne vi slentre gennem parken uden indblanding fra andre.

Flyverne fortsatte med at tegne streger paa himlen og alt emmede fred og idyl.

Lige indtil vi troede vi skulle opleve et flystyrt! GULP... To store passagerfly kom liiiiige taet nok paa hinanden i min smag og de lavede da ogsaa begge undvigemanoevrer, saa mon ikke det er et af de tilfaelde der er kendt som et "near miss" (taet paa!). Heldigvis skete der ikke noget, men det saa altsaa faretruende ud et oejeblik.

Vejret var simpelthen saa flot at vi naesten ikke kunne naenne at gaa hjem, men det begyndte nu at blive noget moerkt, saa vi dryssede i den almindelige retning.

Jeg naaede liiige et himmelbillede mere inden det var tid at gaa hjem og fyre op for stegepanden, saa vi kunne faa noget foede paa bordet. Jeg gad vide om vi er heldige nok at faa saadan noget vejr igen i morgen. Det ville da ikke goere noget om vi gjorde. :)