Dengang vi var i Danmark...

Dengang vi var i Danmark moedte jeg en del bloggere - og det var fedt!

Foerst var jeg til "blog traef" mens vi var i Koebenhavn og siden ogsaa paa Fur.

I Koebenhavn havde jeg et LYNmoede med en flok vidunderlige kvinder, som jeg efterhaanden har kendt i mange aar, men kun havde moedt halvdelen af i virkeligheden. Lisa, Susan, Mette og Helene, det var bare saa fedt at se jer/ moede jer, uanset at moedet kun var drikkelaengden paa en kop kaffe! Surt kurt, men lidt er bedre end ingenting - synes jeg i hvert fald.

De damer... - jeg ved ikke hvor gode jeres billeder fra Sushi stedet blev, men jeg kan sige det som det er; mine bliver I forskaanet for og det VED jeg I vil vaere ganske taknemmelige over!

Paa Fur havde Irene arrangeret et meget laengere blogtraef - faktisk en hel dag. Det var virkelig en oplevelse for baade mig og mine. I kan tro vi snakkede meget om den dag, mens vi stroeg ned gennem Europa paa hjemturen.

Blogtraef paa Fur startede hos Far og Mor, hvor alle skulle moedes, for saa at drage til Costa del Nordfur for at sluge en hurtig frokost paa terassen i "vores" sommerhus, foer vi skulle ud og naerstuderede Fur sammen. Ella og Ole, Regitze og Claus, Irene og mig - og alle vores drog ud per biler og motorcykkel, for at kigge lidt paa sevaerdighederne.

Vi startede med at begi os til hvad jeg vidst roligt kan kalde mit yndlingssted i hele verden; nemlig Langstedhuller. I Langstedhuller har traeerne ingen grene paa den ene side paa grund af den raa og salte vind og alligevel staar bakkerne om foraaret i det bloedeste og fineste blomsterflor, som om det var det mildeste sted i verden.

Det kan godt vaere man skal vaere opvokset i Langstedhuller for virkelig at saette pris paa stedet, men jeg elsker det som om det var mit eget - og paa et eller andet plan er det nemlig lige praecis det. Jeg har ret kraftige ejerfornemmelser over for en ret stor den af Nordfur, uanset om det tilhoerer private eller staten, for i mit hjerte tilhoerer det nemlig mig - og ingen andre. Basta bep!

I Langstedhuller kan man ogsaa finde de mest ualmindeligt nuttede smaa froeer, pga et naerliggende dam, som, da jeg var barn, udgjorde min olympiske skoejtebane om vinteren og min fiskedam i resten af aaret, hvor ikke der var is paa!

Froeerne i dammen er for oevrigt vaeldig specielle. De findes ikke ret mange steder i DK, men selvfoelgelig findes de i verdens fedeste dam! Jeg maa aerligt indroemme at jeg ikke laengere kan huske hvad de specielle froeer hedder, heller er jeg sikker paa om det er saadan en jeg har i haanden oven for, men soed er den da.

Turen gik videre ned i molergraven, hvor vi alle blev klistret godt til i ler, men fandt alskens spaendende fossiler. Blandt andet en enkelt dinosaurus - den dersens der lignede en kaempe stor fugl!

Joesses, vi glemte da at aflevere den paa museet! Monstro de overlever skoent dette danekrae fik lov at tage med Ella hjem til Nordjylland?

Efter den foerste del af rundvisningen drog vi til havnen for at samle Liselotte, Kenneth og ae hund op. Liselotte havde arbejdet om eftermiddagen, men fandt heldigvis syd over efter endt arbejdsdag.

Allerede paa havnen blev der snakket og snakket til den helt store guldmedalje. Jeg tror faktisk Irene og jeg var lige ved at vaere skyld i noget vi til enhver tid ville skaelde ud paa turister over - nemlig at blokere trafikken, bare fordi der skulle snakkes og hilses og hilses og snakkes, men det er da umuligt at lade vaere, naar man pludselig staar med alle de hersens virtuelle mennesker lige foran en!

Liselotte og Kenneth skulle ikke snydes for en koeretur med rundvisning, saa de fik en endnu mere lynversion end den de andre havde faaet allerede. Irene fortalte, pegede og fremviste paa toppen af Furs hoejeste punkt: Bette Jens's Hyw, og saa drog vi alle tilbage til sommerhuset for at indtage noget aftensmad og saa lige faa snakket bare en lille bitte smule...

Udenfor sommerhuset stod der en del leret og klistret fodtoej. Et par tog dog kegler over alle de andre, nemlig disse COOL BOOTS! Gud, hvor er de FEDE!

Irene havde kokkereret hele formiddagen, saa vi skyndte os at faa flyttet naesten HELE stuen om, fik hevet haveborde og stole ind og saa faa klappet nogle tallerkener, bestik og glas paa bordet, saa vi kunne saette taenderne i Irenes laekre lasagne.

Kenneth havde, lidt mobbende..., taget noget oekologisk/organisk (vaelg selv, jeg har stadig ikke fattet hvad der er hvad!) vin med til Irene, fordi hun er saa alternativ. Vinen viste sig at vaere en af de bedste paa bordet, til trods for alle havde gruet for om det var det rene eddike!

Vi snakkede og hyggede os bare hele dagen. Det var saa fedt at moede en masse "nye" mennesker og endnu federe at alle bare var praecis som jeg havde forestillet mig.

Kvindfolk, jeg ved godt jeg er naesten en maaned senere paa den end alle I andre, men ikke desto mindre var det altsaa bare saa fedt at moede jer alle med gemaler. Jeg haaber vi kan gentage successen igen en anden gang; det vil sige, vil bliver noedt til at finde et andet sted at moedes, for sommerhuset er sgi blevet sat til salg!