Jubiii - hun er tilbage!

Sunny's Olive Tree, som er min yndlings lunch bod har vaeret paa ferie siden den 18. December og jeg har bare glaedet mig saadan til de vendte tilbage til Whitecross Street market igen. I dag tog jeg chancen og min salighed om ikke hun var der. :) Der findes altsaa ikke en lunch bedre end salatboxen der fra!

En usaedvanlig dag

Dagen startede som forventet med en lille bitte smule sne. Min kollega, som bor ude i Kent havde faaet et ordentligt lag, men vi fik ikke meget mere end de fire fnug der kom i gaar. Det var dog hvinendes koldt og sneskyerne susede over hovedet hele dagen.

Til middag havde jeg en lunch aftale, saa jeg trak frakken godt op om oererne og gik op til Finsbury Square, hvor jeg skulle moedes med John, en af mine kolleger gennem noget af mit frivillige arbejde og en af hans nye kolleger, som er kommet fra Australien og skal arbejde her i London i de naeste 3 aar. John ville gerne at den nye kollega skulle moede nogle kvinder i et lignende job, saa hun kan bygge et netvaerk op mens hun er her. Det synes jeg loed som en god ide og en god lunch kan man jo altid spise. :)

Vi spiste og vi snakkede og grinede, saa jeg tror vi var lige ved at vaere en pestilens for de andre spisere. :) Det bliver ikke nogen stor og besvaerlig opgave at introducere den nye kollega til resten af the City. Jeg blev dog noget overrasket, da hun fortalte mig hvor hun kom fra. Hun kommer fra et lille bitte land som Danmark, men ca lige saa langt fra Danmark som man kan komme - nemlig Papua New Guinea! Det er godt nok foerste gang jeg har moedt nogen der fra, men forhaabentlig ikke sidste. Jeg kan da ikke sige andet end jeg faar min horisont udviddet i disse dage!

Hygge

Jeg sad i moede til klokken var naesten et og kom ud og var lige paa nippet til at doe af sult! Der var ikke mindre end fem "missed calls" paa min mobil og en enkelt email hvor der stod: "Skal vi spise lunch sammen eller hvad?" - eller saadan noget lignende. Jeg skyndte mig at ringe tilbage og sige "JA" og saa satte jeg min soede veninde staevne ved House of Fraser at the Monument. Det er ikke saa tit vi ses da hun emigrerede tilbage til DK sidste aar, saa nu hun er i byen var det om at gribe chancen.

Vi gik til Leadenhall Market og satte os udendoers og noed en portion lasagne med hjemmelavede chips. SLURP, hvor var de bare gode. Det er altsaa lidt noget andet at faa friskskaarne chips end saadan nogle pakke nogen.
Vi grinede og snakkede som et vandfald og pludselig var middagsstunden ovre. Heldigvis har vi lejlighed til at se hinanden igen i aften, saa helt galt er det ikke. Jeg glaeder mig!

Vi gik ned gennem Cornhill, hvor "St Peter's upon Cornhill" kirken hoerer hjemme. Jeg var til et moede for nyligt, hvor vi diskuterede et skilt der skal saettes op paa bygningen og der var stor debat om hvor vidt vi kunne faa tilladelse til at saette skiltet op. Nu jeg har set hvad der sidder der allerede tror jeg simpelthen ikke det kan blive et problem. Joesses, som ser det ud!

Bare jeg gad

Jeg ville oenske jeg kunne overkomme at staa og lave en madpakke hver dag, men jeg synes simpelthen ikke der er timer nok i doegnet til ogsaa at faa det flikket ind. Paa grund af min dovenskab maa jeg betale mig fra mit middagsmaaltid og heldigvis arbejder jeg da det helt rigtige sted i det oejemed, for her er valg nok!

Torsdagsmenuen staar rigtig tit paa en aeske salat fra Sunny's Olive Tree i Whitecross Street market. Salaten de laver om torsdagen er nemlig meget bedre end de andre dage, for da er der linser i og jeg elsker linser! Man faar altid et laekkert lille stykke broed med oven i koebet og til trods for at det "bare" er salat, saa ligger det ret godt i vommen.
Prisen for denne herlighed? Bare £3 - og man kan faktisk faa det til £2,70, men saa faar man ikke feta ost og chilioliven med og dem vil jeg da ikke undvaere. Med saadanne priser er det altsaa svaert at finde motivationen til at lave maden selv!

Det ser sundt ud...

Nej, hvor ser din lunch sund og laekker ud, sagde min kollega da jeg satte mig til at spise et eller andet groent og grynet med en laekker dressing paa. Hun saa ikke den store pose crisps der laa ved siden af. :)

Hold fast, hvor er jeg maet!

Mine kolleger lokkede mig med til Whitecross Street markedet for at fouragere og det fortroed jeg godt nok ikke! Joesses, hvor er jeg maet - og det paa salat, boenner og linser, med en lille smule hummusdressing. Uhmmm... nu ved vi hvor vi skal hen torsdag og fredag for eftertiden, for der er godt nok udvalg saa det batter og saa er det oven i koebet rimelig billigt. Dejligt!

WOT?

Hvordan i alverden er der landet et moede i min kalender klokken 13.00. Et moede, der ikke indebaerer lunch! Grrr... min mave rumler bare ved tanken!

Ikke saa spaendende, som det saa ud.

Jeg fandt en ny lunch shop. Den saa spaendende og Japansk ud og hed Asta. Asta er et godt navn, synes jeg. Jeg bestilte en omgang Teriyaki Chicken med ekstra chili og brun ris.

Det var Japansk, men var helt aerligt ikke saerligt spaendende. Hvordan i alverden faar man selv chili til at smage af naesten ingenting? Oh, og dyrt var det ogsaa. Brok brok brok!

Solen skinner og vejret er fantastisk, saa nok brok med mig. Jeg fik jo fyldt vommen, fik en dejlig gaatur ud af det og saa overlever jeg nok at det ikke var det mest inspirerende maaltid jeg nogensinde har indtaget?

Hvad er det?

Min kollega var liiige ved at ringe efter den blaa vogn, da han saa mig pakke min sandwich ud i dag. Jeg havde vaeret hos Birleys for at finde noget spiseligt og saa at de havde "rugbroed". Der er altsaa mere franskbroed over den slags rugbroed, men det smager dejligt og fylder godt i vommen trods alt. "Hvad er det?" spurgte min kollega, han troede jeg spiste ost, skinke og salat i chokoladekage! Maaske man skulle proeve det en dag, det lyder da ogsaa laekkert - eller oeeehhhhhh... :)

SLURP

Se lige hvad der landede paa mit skrivebord i middags; en halv kylling og en ordentlig portion coleslaw. Uhmmm... nu haaber jeg godt nok jeg har plads til en treretters middag i aften, for jeg skal nemlig ud og spise med kniv og gaffel (forhaabentlig ikke af plastik!). Godt man ikke lider af spisevaegring (er der ikke noget der hedder saadan, det lyder i hvert fald ubehageligt). :)

Nutidens unge

I dag startede vores yngste datter paa sin nye arbejdsplads. Hun har, indtil i sidste uge, arbejdet i to deltidsstillinger; en, som hun har haft i 5 aar - altsaa gennem college og universitetet og en, som hun har haft siden omkring August, da hun for alvor begyndte at lede efter at en fuldtidsstilling.

Arbejdet er i "the Civil Service" (som jeg ikke aner hvad hedder paa dansk, men hun er kommunaltansat) og er et godt og respektabelt arbejde til en ung kvinde. Hun var noget nervoes i aftes, men ogsaa spaendt paa endelig at tage hul paa livet som arbejdstager i en fuldtidsstilling, med karrieremuligheder.

Hun er fuld af historier i aften og det begynder langsomt at gaa op for hende hvad forskellen paa den private og den offentlige sektor er. Jeg er glad for hun har adskillige aar i den private sektor bag sig, det bliver en stor bonus for hende og allerede nu ved jeg at hun nok skal faa sat lidt liv i stedet. De er slet ikke vandt til hendes arbejdsetik, som hun har laert af at arbejde paa en lille bitte arbejdsplads med max 20-30 ansatte og en anden med bare en 5-6 stykker, hvor the pennies er lige saa vigtige som the pounds - for at firmaet kan bestaa.

Hun er ikke til hverken at hugge eller stikke i, for dette job har hun helt selv fundet og faaet - uden nogen introduktion fra far eller mor og saa i dette her klima! Jeg er selvfoelgelig revnefaerdig af stolthed, som om hun var den eneste der nogensinde har gjort noget lignende. Ja, jeg ved det godt - men saadan er det at vaere foraelder. :)

I dag var jeg inviteret til lunch af en forhenvaerende kollega. Jeg ansatte ham i 2002 i mit gamle firma; da var han bare 17 aar gammel. For et aar siden ringede han til mig og fortalte at han ikke kunne holde det gamle firma ud laengere og havde sagt op. Paa grund af hans arbejde kunne han forlade stedet med det vuns. "Jeg er forresten ikke ret langt fra dit kontor, og kunne da lige komme ind" loed der saa og inden for ganske kort tid stod han i kontoret og saa fik jeg et ordentligt knus. Han traengte simpelthen til at mor-Tina lige sagde "there there" og stryge ham lidt paa haaret. I de naeste par uger kom han hver gang han skulle til interview og fik lidt moralsk opbakning og inden laenge havde han et godt job i en bank.

Grunden til der skulle baade lunch og vin paa bordet til middag i dag? Well, knaegten er blevet forfremmet i jobbet hvor han bare har vaeret i et aar. Han skal vaere line manager (jeg vil gaette paa det hedder en afdelingschef paa dansk?) fra den 1ste April og det skulle jeg vaere den foerste til at vide. Jeg blev sgi da helt roerstroemsk! Ved samme lejlighed ville han gerne lige have lidt raad mht at koebe en lejlighed...

Jeg faar en pludselig tanke, monstro ikke man skulle lege Kirsten Giftekniv? De to ville da vaere som skabt for hinanden, lige bortset fra at det naesten ville naerme sig incest, hvis jeg skal vaere mor for dem begge. :)

Jep - det var saa en lille beretning om nutidens unge. Dem pressen har saa travlt med at fortaelle os er nogle vaerre roedder og bliver aarsagen til at verden gaar under inden laenge. Personligt synes jeg dagens unge er helt fantastiske, for de forholder sig meget mere kritiskt til tingene og accepterer ikke bare hvad som helst. De har nogle haarde odds, men jeg synes sgu de klarer dem meget paent. :)

Mahmuts elefantben

For knap 38 aar siden opfandt Mahmut Aygun "Doner kebab" - ogsaa kendt som "elefantben", som vi kender det i dag. Det er en stor favorit i England, isaer blandt maend der har vaeret paa druk og bliver lidt smaasultne paa vejen hjem...

I tirsdags forloed det i aviserne at elefantbenets opfinder Mahmut Aygun er doed og i dag spiste jeg min foerste doner kebab. Det bliver altsaa aldrig min favorit, for det smager altsaa lige rigeligt af uld - og uld skal man strikke, ikke spise. Jeg kan dog ikke lade vaere med at doe af grin over at MAHMUT opfandt elefantbenet!

RIP Mahmut og alle mammutterne. :)

Foedselsdag paa kontoret og nytaarsforsaet

Hele kontoret er paa "efter-jul-skrump", eller i hvert fald "efter-jul-spis-sundere-kur". Det er ikke et bevidst nytaarsforsaet, men noget vi alle individuelt har besluttet. Der er altid et ocean af smaakager, chocolade og kage paa omgang i kontoret, men hele denne uge har jeg sagt nej tak og har ikke spist saa meget som en enkelt kiks. I gaar havde vi en foedselsdag i vores afdeling og saa koeber vi en lille gave og et kort fra allesammen og gaar ud til lunch. Lunchen var udsat til i dag, da foedselaren skulle noget andet i gaar.

Foedselsdagsmiddagen snupper vi normalt paa Wagamama, da det er billigt, hurtigt og rigtig laekkert. I dag var ingen undtagelse og paa Wagamama er det faktisk ganske muligt at spise meget sundt. Jeg fik en "chicken ramen", som er en stor balje suppe med grillet kyllingebryst, nudler og en masse groen(t?)sager. Rejerne i baggrunden er en andens, men en enkelt fandt vejen til min tallerken. Anyhow, de er rullet i lidt rasp og lynstegt i olie, saa de er vel egentlig heller ikke specielt usunde. Desuden smager de fortraeffeligt. :) Oh - og regningen var ogsaa paa juleskrump. Da vi var paa Wagamama sidst fik vi nogle rabatkuponer, som en klog kollega havde husket at tage med. Vi fik naesten halv pris!

Det varmede

Her er rent ud sagt knaldhamrendes koldt, saa dagens ret stod paa en ordentlig portion chili con carne. Chilien var ikke saa staerk, men den var varm og laekker og lagde sig godt i maven. Nu kan jeg lidt igen, inden jeg bliver noedt til at bevaege mig ud igen, for at gaa hjem. Formentlig staar der ogsaa en varm ret paa menuen til aften og saa skal jeg godt nok have vinterfrakken og et par vanter fundet frem. Brrr...

Dagens lunch time vandring

Da det var tid at gaa ud og faa lidt frisk luft og finde noget lunch, var det begyndt at regne. Regnen silede bare ned og man kunne virkelig blive vaad, hvis ikke man passede paa. Heldigvis er min firmaparaply paa stoerrelse med en middelstor haveparasol, saa vandet ovenfra er ikke noget problem, det er straks vaerre med det der ligger paa jorden!

Jeg gik om til Liverpool Street station, hvor en skiltemand lokkede med alskens beautificering, men jeg modstod fristelsen og gik videre paa de skinnende fortove i den silende regn.

Jeg var ikke rigtig sulten, hvilket er en begivenhed i sig selv - jeg tror gud hjaelpe mig jeg har en baendelorm, med al den foede jeg saetter til livs, men jeg syntes alligevel jeg blev noedt til at finde et eller andet jeg kunne spise, saa jeg gik lidt rundt i omraadet, for at se om noget kunne friste mig.
De lokkede med udsalg i Monsoon og jeg slog indenom et smut, men fandt nu ingenting der virkelig passede til aarstiden og vejret! Sommerkjoler i regnvaadt efteraarsvejr - nej vel?

Jeg gik en tur op om Broadgate Circus, hvor det ikke kan vare laenge inden skoejtebanen bliver lagt ned deromme. Monstro ikke det er om en maanedstid, naar det begynder at blive virkelig moerkt. Pludselig faar jeg lyst til et glas gloegg...
Jeg gik ind for at koebe en sandwich fra en Marokkansk kone, som laver jordens bedste og saa var forretningen lukket! Altsaa, bare ferielukket, da de fejrer Eid i dag. Det havde jeg da ikke spekuleret paa. Der er jo ikke just mangel paa sandwichbarer i the City, saa jeg fandt et andet sted at fouragere og drog tilbage mod kontoret.

Jeg slog et smut ind om Finsbury Circus, hvor der for en enkelt gangs skyld var pladser nok paa baenkene, men jeg modstod fristelsen til at saette mig!

I morgen er det oktober - jeg troede den kom et par dage tidligt i aar, og havde taget efteraarsfrakken paa. Da jeg var kommet halvvejs hjem kom jeg i tanker om at jeg havde glemt den paa arbejde - og i morgen lover de max 14 grader! Brrrrr...

Uhmmm... lunch!

Joesses, hvor var det laenge siden jeg havde faaet sushi - og waurv, hvor var det bare frisk og laekkert.

Sidste gang jeg var her var her blogtraef

I gaar skulle jeg moedes med min engelske mentor til frokost. Vi havde ikke set hinanden laenge og han har tre ugers ferie efter i morgen, saa skulle det vaere, saa skulle det vaere!

Vi havde aftalt at moedes paa vores "regular haunt", nemlig Simpson's i Ball Court. Jeg har lige tjekket arkivet og det er fire maaneder siden jeg var der sidst, det var nemlig da Inger og Jens aflagde London et besoeg (hej folkens - kom snart igen. :) )

For en enkelt gangs skyld ankom jeg til Ball Court praecis til tiden, som aftalt. Der plejer ellers altid at komme noget i vejen, for der kommer altid en eller anden og forstyrrer mig paa vej ud af doeren. Roy - og en del af de gutterne var i baren da jeg kom og inden laenge var vi blevet baenket af vores stamtjener, Sheila.

Vi fik, som altid, en rigtig herreportion og fik en god sludder om dette og hint. Et par maend sad paa baenken inden for os, saa vi blev noedt til at staa op, da de skulle ud og ryge (joesses, hvor jeg elsker at folk ikke ryger inde laengere!). De to lod deres computertasker staa under bordet og efter faa sekunder var de blevet byttet rundt, bare for at skabe lidt sjov og kaos til naar de skulle gaa. Da de kom tilbage til bordet satte de sig modsat hvordan de havde sat til at begynde med. LOL - gad vide hvem der fik det sidste laugh?

Jeg gik tilbage til kontoret i et adstadigt tempo - jeg var simpelthen saa foraedt som jeg tror kun jeg kan blive! Dejlig lunch, men man skal altsaa ikke have for mange af den slags i kalenderen, hvis man skal holde vaegten paa et rimeligt plan. Der var endnu en i kalenderen i dag!

Dagens lunch time vandring

Dagens lunch time vandring gik forbi Liverpool Street Station og til en lille Caff, som ligger taet paa stationen. Saa vidt jeg lige kan se er den ikke med i Adrian Maddox' bog om London Caffs (en til oenskelisten!), men den er helt sikkert en af de bedre.

London er fuld af smaa cafeer, som turister aldrig ville droemme om at gaa ind paa, da de er oldnordisk gamle og ser slidte og snuskede ud. Slidte er de, men som regel er de langt mere rene end de moderne cafeer. Populaert er de kendt som "the Greasy Spoon" eller blot "the Caff". Man kan nemt fristes til at tro at "the Greasy Spoon" har noget med hygieinen (hvordan i alverden staver man til det?) at goere, men det har nu mere at goere med hvad der bliver serveret der inde.

Man kan altid faa et godt maaltid mad og en ordentlig kop kaffe (eller te, til de syge...) bagefter - til naesten ingen penge.

Dagens ret stod paa bacon, egg and chips til mig (og saa kom der lige to skiver toast med ogsaa) og burger and chips with salad til min kollega. Man kan ogsaa sagtens faa en sandwich, en omelet og salat eller noget helt tredje, men jeg havde lige saadan en lyst til bacon. :)

Dagens lunch time vandring

Dagens lunch time vandring gik til Jones' skotoejsbutik, hvor jeg skulle have leveret et par sko tilbage, som jeg havde koebt i reserve i tilfaelde af jeg ikke fandt nogen til sidste uges seance.

Heldigvis havde jeg en bon, saa jeg kunne faa pengene tilbage, men saa kom jeg til at bytte dem i stedet...
Mine fornuftige gaa til og fra stationen sko synger paa sidste vers og jeg havde set at Jones' havde en god erstatning og saa gaelder det om at slaa til, mens man kan, saa nu staar der en pose med et par "Ghita" sko ved min side. :)

Efter endt handel gik jeg ind i arkaden ved Liverpool Street station, for at se om jeg kunne finde noget spaendende at spise. Det kunne jeg. Jeg har aldrig foer proevet Tomodachi's mad, men det bliver bestemt ikke sidste gang jeg tager den loesning! En skaal ris med chili beef fyldte maven godt. LOL - heldigvis er deres mad noget mere spaendende end deres hjemmeside... Den kan selv min blog maale sig med!

Jeg gik om i Finsbury Circus og satte mig og spiste. Lige som jeg var ved at vaere faerdig kom der en mand gaaende med to hunde. Den ene satte sig og sked mellem min baenk og en der stod en 4-5 meter laengere henne. Helt aerligt, hvor laekkert er det lige? Han samlede da op efter sin hund (FY FU FANNAN!), men man lufter sgi da ikke hund lige der hvor den halve City sidder og spiser. Klamme skiderik og tak for mad. GULP!

Foraaret er lunefuldt

I morges gik jeg hjemmefra med paraplyen over hovedet. Det regnede ikke meget, men nok til at give mig en spaendende frisure, med mindre jeg daekkede hovedet.

Den graa himmel kunne dog ikke skjule blomsterfloret jeg moedte paa min vej og jeg havde en positiv fornemmelse af at det ville klare op senere paa dagen.

Ikke bare klarede det op, men minsandten om ikke vejret blev saa fint at man kunne sidde ude og nyde lunch. Jeg plantede mig paa en baenk i Finsbury Circus og slikkede sol i 20 minutter. Joesses, hvor var det laekkert at blive varmet igennem.

Jeg kom meget sent fra arbejde i aften og min elskede besluttede sig for at hente mig i London Bridge, saa jeg fik en lidt anderledes gaatur end den saedvanlige. Jeg ser altid toppen af Southwark Cathedral paa hjemturen, da den ligger lige over for London Bridge station, men jeg ser sjaeldent resten af kirken, da oejnene som regel er peget i en sydoestlig retning.

I aften fik jeg hele showet med. Kirken er simpelthen saa flot oplyst og er for oevrigt en rigtig flot og spaendende kirke. Min kollega, som var med mig, paastod haardnakket at det ikke var Southwark Cathedral vi kiggede paa, for der var hans bror nemlig blevet gift, men den gang var det godt nok i Elephant & Castle!

Saa vidt jeg ved, har kirken ikke vaeret flyttet - i hvert fald ikke inden for de sidste 10 aar!