Endelig har jeg faaet lidt billeder sat sammen fra onsdag aftens eskapader. Der er tonsevis af billeder at finde paa
Sharp Photos, hvor fra jeg ogsaa har laant et par stykker til photokavalkaden for neden. Bare rolig jeg har koebt adskillige, saa det er ikke alt for kriminelt det jeg foretager mig ;o).
Jeg skulle paa arbejde onsdag, saa kjole, sko og toilettasken blev brokket i en rygsaek og maatte med paa arbejde. Heldigvis arbejder jeg minutters gang fra hvor vi skulle vaere, saa det var ikke det hele store problem at komme afsted.
Ved fem-tiden forsvandt jeg paa badevaerelset og begyndte at blive klaedt paa og faa tegnet ansigt. Jeg skulle vaere i kirken klokken 17.30, saa det skulle gaa lidt tjept.
"Har du taenkt dig at tage den med", spurgte min kollega. Med "den" mente han min rygsaek - og ja, gi havde jeg taenkt mig at tage den med, jeg skulle da bruge noget af indholdet igen den naeste morgen. "That'll look well classy Tina - ball gown and rucksack!". Ja, jeg maatte give ham ret, men hvad hulen goer man, naar man ikke er i besiddelse af en butler?
Jeg susede ud ad doeren og snuppede en taxa til kirken. Det ville tage 5 minutter at gaa, men jeg synes helt aerligt jeg var lidt over dressed til klokken fem om eftermiddagen paa City of Londons gader!
Jeg naaede til kirken og kunne begynde at slappe af. Vi var jo alle i samme baad, der stod tasker og poser i lange baner lige inden for doeren.
Vi blev frelste (pyha!), hoerte lidt opera og saa var vi parat til at gaa i samlet trop til Mansion House. Joesses, vi maa have vaeret et syn for guder!
Klubbens "Lower Warden" er en pikeman, (som er saadan en ringridder gut med en lang lanse og en flot uniform) og havde arrangeret et show af pikemen i receptionen. Jeg har siden laert af min fru moder at saadan nogle gutter kaldes "herolder". De var bare saa festelige og flotte og stod ved modtagerlinjen (the receiving line) og stod "vagt". Det er lidt morsomt at kigge paa deres ansigtsudtryk paa nogle af billederne, da de af og til ser ud som om de skal til at traede til i embedsmedfoer!
Ved receptionen floed champagnen og den var god! Jeg var meget overrasket over glassene de brugte. De var hypermoderne og slet ikke en slags jeg havde forestillet mig de ville bruge saadan et sted. Maaske de havde taget hverdagsglassene i brug, naar de skulle have saadan en forsamling i hus...
Maden var serveret i the Egyptian room, hvor der var daekket op til godt 350. 32 ved hvert af langbordene og saa et arsenal af mennesker ved hoejbordet.
Vi lagde ud med en forret af
scallops i en dressing og med noget groent af en art. Scallops er en slags forstoerret oesters. Jeg ved ikke hvad de hedder paa dansk, for jeg har aldrig spist dem paa dansk, men... de smager fantastisk!
Til hovedret fik vi lam med kartofler og groentsager. Jeg er ikke den store fan af lam, men det var rigtig flot stegt og tilbehoeret var helt i top. Jeg vil gaa saa vidt som til at sige at det smagte rigtig godt. Vinen var bestemt heller ikke nogen skuffelse - og kunne dulme uldsmagen lidt. :o)))
Desserten var en chokoladedessert af en art (jeg er saadan en madkender!) og den var virkelig laekker. Ikke for vammel, ikke for soed, bare lige tilpas. Der gik ikke mange tallerkener tilbage til koekkenet med noget paa. I det hele taget var maden virkelig en succes - og vinen ligesaa.
Efter middagen - og foer talerne skulle vi lege en lille "party game". Vi skulle drikke mjoed (gloegg!) af "the loving cup". Det er
en soed gammel tradition, som symboliserer venskab og tillid.
Person A staar med koppen (laes: baljen, for den er daelme stor!), vender sig til venstre og bukker/nejer for personen B. Person B snupper laaget af koppen og holder den hoejt, saa alle kan se, mens person C staar med ryggen til person A, for at forsikre at ingen kommer og stikker en kniv i ryggen paa denne.
Person A drikker fra koppen, toerrer kanten af (med den, til formaalet paabundne serviet), bukker til person B, som saetter laaget paa og overtager koppen. Person B vender sig mod person D og hele processen gentages hele vejen rundt om bordet, saa alle kommer til at drikke af koppen.
Joesses, hvor vi grinede og hvor var jeg glad for jeg var nr 2 i raekken - ikke nr 32... Vores bord blev foerst faerdige og der var en del raaben "We won!" fra vores bord og en del maaben fra andre borde. (",)
Efter endt mjoeddrikning kom kaffen, cognacen (st?) og portvinen paa bordet og saa var vi parate til at hoere taler og skaale. Ja, det lyder som en ret drukfest, men det var nu ikke saa galt.
Ok, helt parate var vi ikke, for
Toastmasteren skulle foerst lige skaale for dronningen, the Royal family etc og saa var vi klar.
Robert, the Upper Warden - og aftenens vaert skulle holde den foerste tale. Han boed os velkommen og tog en del gas paa the Lord Mayor. De er gamle venner og tonen er temmelig let. Det var hyggeligt.
Der naest svarede John, the Lord Mayor, paa talen og takkede Robert for at have arrangeret den fine fest - i Johns hus! - megen latter!
John har i sit civile liv gjort en del business i Rusland og paa en eller anden maade havde han faaet aeren af at overraekke en russisk orden til et af vores medlemmer, under vores dinner! Spoerg ikke hvordan, jeg aner det ikke!
Det kom helt bag paa den aeldre mand (over 80, vil jeg gaette paa), hvis navn jeg ikke kan komme i tanker om, som var modtageren. Han anede INTET om det og var helt vildt roert. Saa vidt jeg kan se fra Wikipedia, er det
ruslands hoejeste orden og manden er nu "Hero of the Russian federatin". Jeg fatter bare ikke en brik!
Stor applaus og tilraab af "speech", men talen blev ganske kort, for han var simpelthen saa roert at han knap kunne tale. Alle sad med en klump i halsen - og skyllede efter med cognac!
Vores Middle Warden, Harvey takkede paa medlemmernes vegne og skaalede for gaesterne og saa skulle the Guest of Honour, Lord Alderdice of Knock, svare paa gaesternes vegne.
Jeg maa indroemme jeg aldrig har hoert om Lord Alderdice foer, men jeg glemmer ham naeppe lige med det foerste efter den tale. For at sige det kort, saa snakkede han om "the peace process" i Nordirland - og han er ingen fan af Ian Paisley! (det kan man naeppe bebrejde ham, for JOESSES, hvor er han klam!)
Han fik lavet et rigtig godt link mellem "the Loving Cup" og "the Peace Process" og skoent hans tale var ret lang og temmelig politisk, saa blev den rigtig godt modtaget og fik en ordentlig klapsalve. Det havde den ogsaa fortjent!
Da det var tid at gaa hjem begyndte folk at planlaegge hvor vi skulle gaa hen til "after dinner drinks", men jeg slog et sjal om skulderne, hejsede rygsaekken paa og smuttede over London Bridge og fangede et tog hjem. Jeg var got moer da jeg naaede Sarf London. Sikken en aften!
Til sidst, den lovede billedkavalkade:
Originalerne af dem der ikke er mine, er, som sagt, laant fra
Sharp Photos.
Vi gik til Leadenhall Market og satte os udendoers og noed en portion lasagne med hjemmelavede chips. SLURP, hvor var de bare gode. Det er altsaa lidt noget andet at faa friskskaarne chips end saadan nogle pakke nogen.
Vi gik ned gennem Cornhill, hvor "St Peter's upon Cornhill" kirken hoerer hjemme. Jeg var til et moede for nyligt, hvor vi diskuterede et skilt der skal saettes op paa bygningen og der var stor debat om hvor vidt vi kunne faa tilladelse til at saette skiltet op. Nu jeg har set hvad der sidder der allerede tror jeg simpelthen ikke det kan blive et problem. Joesses, som ser det ud!
Seancen startede med en af de smukkest taenkelig morgensalmer, nemlig "Morning has broken". Automatisk hoerer jeg 
