Tilbage i nabolaget

Saa er vi for alvor flyttet ind i det nye kontor og jeg havde med vilje ikke booket noget som helst i min middagspause i dag, da jeg ville tage lejligheden til at gaa paa min helt egen lille lunch time vandring - uden indblanding fra andre!

Turen gik ind gennem the Barbican centre, hvor jeg, som altid, droemte mig til at bo i en af de fede lejligheder i mit yndligskomplex i hele London! Jeg maa se at sanse at faa koebt en lotteriseddel, saa jeg kan komme i naerheden af at koebe mig ind der. Gad vide om man overhovedet kan leje saadan en lejlighed for penge? Oh well, det koster ikke noget at gaa igennem og jeg kan goere det naesten hver dag, hvis det er det jeg vil!

Jeg gik videre op til Whitecross Street Market, hvor gadekunsten er blevet til en kaempe udstilling med billeder saa vel som installationer - ud over det hele!

Hvordan kan man andet end at elske saaan en mur? Den er sgi da skaeg!

Uanset hvor jeg kiggede hen fik jeg oeje paa nyt - og tit paa begge sider af hjoernet!

Nogle ting er mere specielle end koenne...

Mens andre er traditionelle i al deres utraditionelhed (nyt og saerdeles brugbart ord!)

Flere steder er der adskillige stykker kunst paa hver vaeg og som du maaske kan se til hoejre i billedet for neden (en lille hvid kasse), er der et lille skilt for hvert stykke kunst, hvor der staar navn, titel osv.

Toejet paa toejsnoren var ikke helt i proportioner, men det blev de jo ikke kedelige af. BHen var godt nok den stoerste jeg har set til dato!

Logoet paa den roede plakat her er fra skattefar og den afdeling der hentydes til er "The Department for Work and Pensions". :)

For saa lige at saette prikken over i'et, saa fik jeg naturligvis min yndlings lunch fra markedet. Er der noget at sige til at jeg er glad for mit nye kontor?

Dagens lunch time vandring

Dagens lunch time vandring involverede et lille blogmoede af de allerhyggeligste, nemlig et moede med Regitze og Claus. Jeg havde sat dem staevne ved perron 1 paa Liverpool Street Station og paa slaget 12.30 stod vi alle tre lige paa stedet.

Jeg havde haft taenkehatten paa paa forhaand og havde udtaenkt en lille rute vi skulle igennem, inden de to kunne beloennes med en bid mad. Man kommer jo ikke til London bare for at spise, man skal se noget! :) Vi gik over Broadgate Circle for at komme om til Exchange Square, hvor man virkelig kan se Liverpool Street Stations flotte bygning (som ikke er nogen Brunel bygget konstruktion, kan jeg konstatere - UPS!). Vi gik videre om til Spitalfields Market, hvor vi kunne have brugt MANGE timer, men vi havde ikke saa mange til raadighed, saa vi gik videre!

Jeg naevnte Brick Lane og fluks blev vi enige om at gaa den vej for at finde noget at spise. Det er lige "up my street", for omraadet oest og nord for Liverpool Street Station er graffitiens hoejborg. Jeg ville oenske de en dag ville rydde hele omraadet for biler og folk der opdagede at man tog billeder og saa ville jeg bare gaa rundt og pleje mit knipseritis!

Lunchen blev indtaget i Root-Master restauranten i Ely's Yard i det gamle Truman Brewery. Bryggeriet brygger ikke oel laengere, men omkring 250 forskellig kunstnere brygger nye ideer i de gamle bygninger. Mens andre havde travlt med at kreere spiste vi og snakkede ogsaa en lille bitte smule... Arme stakkels Claus maa have fortrudt han ikke bare gik paa the Imperial War Museum alene og lod vi to snakkemaskiner om snakkeriet - den stakkels mand fik ikke et ord indfoert. Pludselig var det naturligvis gaaet alt for lang tid og jeg maatte tilbage til min pind. Inden jeg gik bad jeg det smukke par om at "se paene ud". Det troede jeg egentlig slet ikke de kunne lade vaere med, men det lykkedes - det var i hvert fald ikke fotografen der var noget galt med; fotografen, som skred fra regningen! (PINLIGT!) TAK for lunch!

Jeg luskede tilbage til kontoret med smil paa laeben og et lille hop for hvert skridt. Jeg elsker simpelthen naar jeg lige kan snuppe saadan et lille lusket lunch time moede ind i min hverdag. Det er den slags der goer livet lidt lettere. TAK for besoeget i to. Jeg glaeder mig til I kommer igen - saa snupper vi resten af London, i et langsommere tempo! :)

Dagens lunch time vandring

For et par aar siden koebte jeg et par arbejdssko, som viste sig at vaere perfekte! De holdt et lille aars tid og sidste aar koebte jeg endnu et par, som egentlig havde udtjent deres vaernepligt for mindst en 5-8 uger siden, men jeg har bare ikke haft tid at komme i butikken for at faa koebt et par nye.

Jeg tog mig endelig sammen og tog i min frokostpause til Tottenham Court Road for at gaa paa Oxford Street. Jeg skal ikke sige andet end der var rodet! Hele London staar paa den anden ende, da vi er ved at laegge nye vandroer i hele byen. De eksisterende er 150 aar gamle. Foreloebigt er der blevet lagt 2,000 km nye roer over de sidste par aar og de er langt fra faerdige endnu. Jeg vil gaette paa hele projektet kommer til at tage mindst fem aar. Indtil da maa vi finde os i roderiet, det er jo ikke noget de goer for at genere os!
Naah - jeg naaede frem til den famoese skobutik, som jeg havde set reklamere med 20% tilbud paa alt. Bare lige en lille fiks detalje - jeg skulle have printet en seddel ud fra deres webside for at faa rabatten. Jeg fik dem til at saette skoene til side og lovede at komme forbi paa hjemturen... Hvad man ikke har i hovedet maa man have i benene!

Tottenham Court Road stationen ser ud som de fleste andre stationer ude fra, men inden i er den noget helt for sig. I firserne blev den restaureret og de gamle fliser blev byttet ud med nogle helt fantastiske flisemosaikker, som jeg lige har laert er lavet af Eduardo Paolozzi, som bestemt er vaerd at kigge efter, hvis man har en chance for at se hans vaerker.
Jeg drog tilbage til min pind, for fem timer senere at returnere til skobutikken. Det blev en dyr affaerre, til trods for de 20% rabat - jeg kom til at koebe tre par. Et til min elskede og to til mig. :)

Jeg skyndte mig ned gennem Wardour Street til Trafalgar Square og op til Charing Cross station, for at tage toget hjem. Jeg var spaendt paa at se om aftenhimlen, som forudsagt ville blive lilla. Paa Trafalgar Square saa det ikke meget ud som om det ville vaere tilfaeldet. Himlen saa helt normal ud.

Dagens lunch time vandring

Jeg havde en lunchaftale i dag, som var lige ved at tage noget mere af min eftermiddag end jeg lige havde regnet med. Jeg troede vi skulle moedes klokken 13.00 og var sent paa den, saa jeg piskede afsted destination St Paul's Cathedral.

Da jeg ringede for at sige at jeg var lidt sent paa den gik det op for mig at der var ingen grund til at haste - da jeg var en halv time for tidligt paa den! :) Oh well - saa havde jeg da tid til at snuppe et billede af St Paul's, nu jeg var saa godt i gang!

Restauranten, hvor vi skulle moedes hedder Northbank, og den ligger, sjovt nok, paa the north bank af Themsen; lige ved foden af the Wibbly Wobbly bridge og med udsigt til the Tate Modern. Jeg havde ikke vaeret der foer, men bare beliggenheden er nok til at faa mig til at overveje at komme igen. Dette billede er taget max 50m fra restaurantens indgang!
Maden var fantastisk. Vi startede med en baljefuld muslinger, som bare var perfekte. Jeg kunne godt have spist flere, men saa var der jo ikke plads til hovedretten. Jeg fik torsk og det var simpelthen den laekreste torsk jeg nogensinde har knaldet gebisset i. Ergo ville maden ogsaa kunne faa mig tilbage igen.

Saa var der lige interioeret - som blandt andet bestod af jordens fedeste tapet. Paa websiden er der ogsaa et billede af det og maaske man bedre der kan se hvor London det er. Ejeren maa have faaet det lavet specielt til restauranten. Billederne ser vaeldig romantiske ud, indtil man ser ordentligt efter - blandt andet er der et "stick up" i nederste hoejre hjoerne. LOL - jeg spurgte lige i min visdom min elskede hvordan man siger "stick up" paa dansk - "haenderne op!" var svaret og saa et kaempe selvtilfreds smil.
Mon ikke vi skal aflaegge den restaurant et besoeg en dag. Det er ikke billigt, men joesses, hvor var det bare laekkert! English cuisine, naar det er bedst!

Dagens lunchtime vandring

Dagens lunchtime vandring gik til Shoreditch, hvor jeg lige skulle se hvor langt de er kommet med den nye station, da jeg har hoert at den maaske skal tages i brug allerede fra den 4. April.

Der har vaeret en del skriverier i pressen om hvad de kan rage ned af det gamle og hvad der skal blive staaende og indtil videre ser det ud til at meget af det gamle bliver staaende. I England er vi TEMMELIG sentimentale med noget som helst fra Dronning Victorias tid. Det bliver naermest betragtet som landsforraedderi at overveje at banke en faldefaerdig Victorianske hytte ned. Jeg kan godt forstaa hvor vigtig den tid har vaeret for den industrielle revolution, men helt aerligt, vi skal da ogsaa kunne leve i moderne tider!

Den nye del af stationen synes jeg er lige saa flot som den gamle, men paa en hel anden maade. Den er lidt Sovietisk af udseende paa ydersiden og jeg er saa spaendt paa at se hvad de har gjort ved indersiden. I foelge wikipedia skulle vi kunne starte med at bruge den genaabnede East London line fra 4. April og et stykke mere, som er det jeg glaeder mig aller mest til, aabner den 23. Maj. Den linie vil give mig en ny rute til arbejde, da den gaar naesten doer til doer.

Omraadet omkring den nye station er et fedt sted. Der er fyldt med maerkvaerdige smaa forretninger, der er tonsevis af graffiti og saa spiser man helt fantastisk i omraadet. Der var snak paa et tidspunkt om at navngive den nye station "Banglatown" da stationen ligger lige midt i MiniBangladesh, men den ide slog ikke igennem.

Vi gik videre ned gennem Brick Lane til Londons bedste beigel shop (nu om stunder mest kendt som "bagels"). Det var rigtig laenge siden jeg havde vaeret der foerst, men nu jeg har faaet introduceret min kollega til nykogte/bagte bagels med salted boefkoed, sennep og syltede agurker kunne det vidst godt risikere at blive en hverdagsforteelse.

Vi satte os i solen og noed den gode mad - og som vi noed!

Bagelshoppen er ogsaa beroemt for sine kager og jeg kunne da slet ikke staa for denne her, som de kalder elefantoerer og som jeg ikke lige kan komme i tanker om hvad vi ville kalde i DK. Kan det ikke godt passe jeg har kendt saadan nogen fra Danmark?

Ved siden af bagelshoppen fik jeg oeje paa noget andet spaendende, nemlig en svensk restaurant, ved navnet Fika. Den maa jeg have kigget lidt naermere paa ved lejlighed. :)

Vi dryssede tilbage mod kontoret og gik og grinede af kontrasterne. Et oejeblik gaar man i et gammelt slidt arbejderkvarter...


Det naeste oejeblik er der glas og staal for alle pengene. Det er aldrig kedeligt at gaa paa lunch time vandring her i byen!

Dagens lunch time vandring

Det har vaeret laenge hvor jeg ikke har fundet tid til en ordentlig lunch time vandring og pludselig fik jeg lusket to af noget der ligner en lunch time vandring ind paa bare to dage.

I dag var det bare hvinendes koldt og alligevel laa den smabre Venus og solede sig i det bare ingenting bag Liverpool Street station. Jeg kan simpelthen ikke staa for den labre larve. Hun ligger bare der fed og maegtig og kan ikke andet!

Som allerede tidligere naevnt stod menuen i dag paa girafburgere. Jeg havde inviteret afdelingen paa lunch og naar vi gaar ud som en afdeling plejer vi altid at kigge efter de gode tilbud restauranterne i omraadet tit har paa deres webside. Denne gang fik vi 40% af regningen bare ved at registrere paa deres webside! Det goer trods alt lidt af en forskel sidst paa Januar maaned. :)

Vi gik ind gennem Liverpool Street station paa vejen tilbage og kom ind ad en anden doer end jeg plejer. Udenfor stod et cykelstativ jeg aldrig har set foer, nemlig en dobbeltdaekker! Der kommer flere og flere cykler paa Londons gader. Det er saa fedt at se, men til trods for fancy cykelstativer, saa er der lang vej endnu, foer cyklisterne har gode forhold paa vejen. Vi blev ikke staaende saa laenge, for vi var virkelig overraskede over hvor koldt det var. Der er saagar snak om lidt sne i nat. Vi faar se...

Dagens lunch time vandring

Dagens lunch time vandring gik til Nando's, som er en Portugisisk inspireret restaurant kaede, som specialiserer i forskellige kyllingeretter. Maden er meget udemaerket og stedet er meget populaert blandt den yngre generation. Det er ikke et sted jeg selv ville vaelge at spise, ikke fordi der er noget galt med maden, men konceptet er en pestilens!

Man bliver sat ved bordet og faar udleveret et bordnummer, som man skal bruge naar man skal bestille ens mad. Maden bestiller man ved kassen og betaler med det samme. Koeber man f.eks. en sodavand faar man et glas stukket i haanden og saa maa man selv drage ud for at finde drinksmaskinen, bestik, servietter og de forskellige sovse man vil have til maden, som dog bliver leveret ved bordet!

Min vidunderlige assistent og hoejre haand fylder aar i dag og han er bare vild med Nando's, saa der var ingen tvivl om hvor vi skulle hen og spise. I dag var det bare ham og mig, men I morgen tager vi hele afdelingen ud til middagsspisning og saa skal vi have Girafburgere! :)

Lyset i the City var helt faenomenalt, da vi gik op ad Bishopsgate. Jeg kunne vaere blevet der laenge og bare staaet og kigget paa lyset. Jeg har ikke faaet set Sherlock Holmes filmen endnu, men jeg kan forestille mig den maa se saadan ud til tider. I oevrigt har jeg hoert meget af den er filmet i Liverpool!

Vi har et stort project paa bordet for tiden, saa i stedet for at staa og kigge dryssede vi tilbage til slibestenen, som vi siger paa engelsk. Vi har deadline den 3., saa jeg naar det lige inden jeg skal have en uges tid fri. En uge med hele min vidunderlige familie under mit tag. Joesses, hvor jeg glaeder mig!

Tina's forunderlige rejse!

Jeg havde en del aerinder i middagspausen. Foerst en tur paa posthuset, hvor jeg liiige maatte staa i koe i en HALV TIME. Guderne maa vide hvorfor den 12. Januar er saa travl, men der maa da vaere en grund og jeg skulle bare have det sendt jeg skulle have sendt, saa der var ikke noget at rafle om!

Naeste punkt paa dagsordenen var at komme til Molton Brown, som havde tilbudt mig en gratis "facial" (ehmmm... ansigtsrensning?), som jeg lige skulle have bestilt tid til. Jeg fik oeje paa en meget hoej og meget lyshaaret kvinde paa den anden side af gaden og maatte lige stoppe op og kigge en ekstra gang! Hun var en reklame for en "pole dancing" (saadan noget sexet stripagtigt dans, der foregaar ved en stang) klasse i en skoer gym.

Bedst som jeg stod og fotograferede hende kom denne starut cyklende. Saa vidt jeg lige kunne se i forbifarten, saa havde han limet to cykelstel sammen ovenpaa hinanden, saa han kunne kigge ud over. Jeg gad vide hvad han goer, hvis han skal stoppe for roedt, for det kan da ikke vaere helt lige til at komme ned og op igen?

Jeg naaede alle min aerinder og kom tilbage til kontoret med et stort tilfreds smil smurt over hele ansigtet. :)

Gaarsdagens lunch time vandring

Efter som jeg vidste jeg ikke ville faa aftensmad indtil klokken temmelig sent i aftes skulle jeg lige vaere helt sikker paa jeg kunne overleve paa min lunch indtil da, saa turen gik om til Whitecross Street Market, som er favouritten lige nu. Jeg huskede paa den kaempe portion raakost salat jeg havde koebt til naesten ingen penge for nyligt, som gjorde at jeg ikke var sulten foer den naeste dag! Mine kolleger var helt chokerede, for det er bare SLET ikke mig. Jeg skal have mine maaltider. Anyhow, jeg gik om for at koebe en stor “salad”, saa jeg ikke skulle blive vroevlet inden aftenens forestilling var omme.

Turen boed paa lidt mere end foerst planlagt, for jeg fandt et nyt sted! Jeg kom til at kigge ind ad denne lille gyde og opdagede en lille park som jeg umiddelbart slet ikke vidste eksisterede. Jeg kunne selvfoelgelig ikke dy mig for at kigge ind og pludselig stod jeg i “Fortune Street Park”, som er en lille bitte oase midt i storbyen. Parken blev “restaureret” (eller hvad nu det hedder, naar man saetter en park istand!) for nogle faa aar siden, men er faktisk en historisk interessant park.

Omraadet er fyldt med smaa skoenne og maerkvaerdige overraskelser og jeg forelskede mig straks hovedkuls i doerklokken paa dette hus, eller rettere paa pilen til doerklokken. Er den ikke fed?

Parken ligger i forbindelse med en skole og vaeggene i parken viser tydelige spor af det. Skolen er en helt speciel bygning. Skolegaarden ligger for eksempel paa foerste (eller er det anden?) sal og har baade basketball bane og hvad ved jeg. Jeg synes simpelthen det er en genial brug af plads inde midt i en by. Jeg fik min lunch og en lille oplevelse med hjem i tasken. Alt i alt en helt og aldeles perfekt lunch time vandring.

Technorati Tags: twishart,whitecross street market,fortune street park,lunch time vandring

Udeliv - i middagspausen

Man ved det er foraar naar baenke og trapper pludselig summer af liv i middagspausen, hvor alle vi blege kontormus bliver lukket ud i en time, for at faa lidt i skrutten. SUK, hvor er det laekkert!

Dagens lunchtime vandring

Min kollega skulle et smut til Hatton Garden i dag og jeg havde lovet ham at jeg ville gaa med ham. Han havde koebt et armbaand til sin kaereste i sidste uge, siden hun havde tabt en hun var rigtig glad for. Den han koebte til hende var aabenbart ikke god nok, saa den skulle tilbage til forretningen igen.

Vi gik fra kontoret og op gennem Chiswell Street til Whitecross Street, hvor der er et lille gademarket. Jeg kunne have faaet meget tid til at gaa med at tage billeder der, men min kollega har langt mere travlt end mig, saa jeg fik allernaadigst tid til at tage et enkelt overbliksbillede!
:( Oh well, jeg gaar der om igen en anden dag.

Da vi naaede til krydset hvor Old Street bliver til Clerkenwell Street fik jeg oeje paa denne cykel. Jeg naaede lige at snuppe et billede. Jeg ville rigtig gerne have studeret den naermere, da jeg er ret overbevist om at den garanteret er stillet der af en eller anden kunstner, som vil fortaelle et eller andet. Oh well, jeg maa se om jeg fanger den en anden dag, for min kollega havde jo travlt - i hvert fald indtil vi naaede til juvelleren, hvor han bare tog en eeeevighed. Det var ikke godt at lide saadan af ubeslutsomhed. :) Han kunne intet finde, som kunne tilfredsstille fruen og fik i stedet en tilgodeseddel. Forretningen lukker snart... Ikke et heldigt koeb.

Hatton Garden er et underligt sted. Gaden er hjem til mange af London's juvellerere og STEDET hvor man koeber forlovelsesringe og alligevel er det jordens mest doedkedelige gade, som bare ser ud af ingenting og ligger et maerkeligt sted. Der er gaaet helt vildt inflation i forlovelsesringe og diamanterne bliver bare stoerre og stoerre, mens folks personlige gaeld gaar op og op. Populaert siges det at en forlovelsesring skal koste manden mellem to og fire maanedsloenne, for at vise kvinden at han virkelig elsker hende...

Vi hastede tilbage til kontoret. Min kollega er godt 20 cm hoejere end mig og han gaar godt nok raskt! Jeg er ikke selv nogen dvaerg og folk paastaar jeg gaar staerkt, men det her var naesten jogging. Pust, stoen!

Det er ikke helt det samme

Jeg havde lovet min kollega i dag at jeg ville vise hende hvor den naermeste Waitrose (supermarket) ligger. Vi traskede op gennem Chiswell Street og til Whitecross Street i vores lunch hour, saa hun kunne faa handlet til hun faar besoeg af en veninde i weekenden. En dag bliver jeg lige saa organiseret... :)

White Cross Street Market er et af Londons utallige gade markeder. Faktisk er det et af de aeldste af slagsen, hvis man skal tro paa deres marketing materiale, for markeder nu om stunder har nemlig marketing materiale. Londons markeder er en stor del af gadebilledet, men efterhaanden bliver de moderniseret saa meget at man lige saa godt kan gaa ind i en forretning. Det er altsaa ikke helt det samme som at gaa paa et "rigtigt" marked.

Skidt pyt, jeg noed gaaturen alligvel. Det var godt koldt, men jeg har jo mine nyhaeklede vanter...

Dagens lunch time vandring

Min kollega og jeg havde saa travlt med at snakke, da vi gik ud for at fouragere i dag, at vi var lige ved at ende paa en laengere vandring, men efter at have vaeret omkring baade Finsbury Circus og Finsbury Square fandt vi pludselig os selv i Paul Street, uden for Riccardo's; en lille "greasy spoon caff", som typisk tiltraekker folk i overalls og sikkerhedshjelm.

Stedet er en typisk London Caff, med hele familien ansat, servitricer der garanteret bruger papillotter (hvordan fanden staver man til dem?) i haaret og gaar med FULD teaterlignende make up hver dag!
Stedet er rent og paent og maden er fantastisk og billig. Vi har tit snakket om at spise paa Riccardo's, da det er 10 aar siden jeg sidst havde vaeret der, men sidste gang vi gik efter det, kom vi af en eller anden grund ikke der ind.

Jeg fik en ordentlig portion pasta med graesk salat og min kollega snuppede en tallerkenfuld italienske koedboller med kaftofler og saa spiste vi. :) Vi var begge helt enige om at her kommer vi igen - og tit!

Dagens lunchtime vandring

I dag kom jeg ud paa en lidt laengere lunch time vandring end foerst planlagt. Min kollega og jeg havde egentlig aftalt vi ville et smut i Marks & Spencers, men kom pludselig paa andre tanker, da hans onkel ringede og fortalte at han havde aabnet et nyt spisested i dag, i stedet for i morgen - og at han som aabningstilbud havde 50% rabat.

Stedet ligger i Commercial Street, saa vi skraaede ind over Liverpool Street station og ned gennem alle de smaa gyder og straeder, som vi efterhaanden kender saa godt, men hvor jeg stadig kan finde smaa finurligheder oppe paa bygningerne, saa som disse smaa bagermestre, som jeg ikke kender historien bag, men jeg finder den vel paa et tidspunkt.

Kings Stores var en del af Irene, Lisa og min pub crawl tilbage i April af sidste aar. Jeg kan haabe vi gjorde opmaerksomhed derinde, men ikke hvordan/hvorfor. Anyhow, der blev hverken raabt af os eller til os, da vi gik forbi, saa det kan ikke have vaeret helt galt med vores opfoersel dengang.

Gaderne, mange steder i the City, er simpelthen saa smaa at man sommetider kan undre sig over hvordan i alverden nogen kom i tanker om at bygge husene saa taet sammen.

Vi var paent sultne, da vi naaede frem og blev beloennet med en laekker shish kebab med friskbagte nan broed og en god salat. Det bliver ikke sidste gang onkel faar besoeg af os til middag!