Fredag aften

Ugen har vaeret lang og lidt sej, men for hulen hvor faar man da lige et lille energiboost, naar det pludselig er tid at holde weekend. Jeg smaahinker naermest hele vejen ned til stationen. :)

Jeg skulle selvfoelgelig liiige staa og se paa tidevandet kom ind, mens floden proevede paa at flyde ud af. Det giver nogle sjove boelger, naar understroemmen naturligt flyder mod oest og tidevandet maser sig ind mod vest. Jeg synes billedet er meget moerkt, men det var da rimelig tidligt paa det tidspunkt. Min billedfering betoed selvfoelgelig jeg kom for sent til det tog jeg egentlig havde planer om at naa, men heldigvis koerer de hver 10-12 minutter, saa det gik endda.

Der gik ikke laenge fra jeg kom hjem til maden stod paa bordet. Vi var nemlig enige om at vi fortjente en shish kebab fra verdens bedste kebab shop og minsandten om ikke der faldt en pose chips af til os ogsaa. Fredag aften er altsaa ikke det vaerste der er!

Juleferie

Pludselig er vi naaet til et sted i vores liv, hvor vi ingen boern har hjemme. Vi faar besoeg fra naer og fjern i morgen og denne gang har vi gaestevaerelser i hobetal, hvor vi foer i tiden har vaeret heldige at have et!

Vi skulle lige have et par senge redt i dag og jeg havde lavet en lille to do liste over ting jeg gerne lige ville have gjort inden far, mor og Irene indfinder sig og vi pludselig skriver 2010. 2010 - helt aerligt, det er da for vildt. Det er TI aar siden vi sad og spekulerede i den store "year 2,000 bug". Sikken en skuffelse, alle flyverne skulle vaere drattet ned fra himlen, samtlige atomreaktorer skulle vaere eksploderede og verdens undergang var lige ved og naesten. Naah ja, maaske det egentlig var godt nok at det slet ikke var noget at bekymre sig over, men alligevel...

Naah, men det var det med den famoese to do liste, som langsomt blev laengere og laengere... Saadan gaar det altid naar vi saadan rigtig kommer i svingninger og denne gang gik det akkurat som det plejer og pludselig var klokken saa mange at det var tid at faa noget foede paa bordet. Heldigvis er der ikke langt til den naermeste kebab shop, som er levringsdygtig i jordens laekreste chicken shish kebab, saa en delegation blev sendt i den almindelige retning, mens jeg syede gardiner!

Naah, men saa doede vi da heldigvis heller ikke af sult i dag og jeg skal ikke sige andet end vi fik et par ting eller to fra haanden. Nu ligner de to nyligt udflyttede unge menneskers vaerelser noget der kunne minde om et gaestevaerelse. Der traenger godt nok til at blive malet paa det ene, men det gik vi dog ikke i krig med i dag. Det ville ellers ikke have undret nogen, men vi havde ogsaa lige lidt indkoeb vi skulle have overstaaet, hvis ikke vi skulle leve af knaekbroed i de naeste fjorten dage. Klokken var midnat inden vi satte os ned for at nyde en clementin og et aeble. Nu maa jeg vidst ogsaa hellere komme i seng, for der gaar et rygte om at jeg har lovet at troppe op paa arbejde i morgen. Heldigvis er der bare 2 1/2 arbejdsdag i denne uge. Det er lige til at holde til.

Mahmuts elefantben

For knap 38 aar siden opfandt Mahmut Aygun "Doner kebab" - ogsaa kendt som "elefantben", som vi kender det i dag. Det er en stor favorit i England, isaer blandt maend der har vaeret paa druk og bliver lidt smaasultne paa vejen hjem...

I tirsdags forloed det i aviserne at elefantbenets opfinder Mahmut Aygun er doed og i dag spiste jeg min foerste doner kebab. Det bliver altsaa aldrig min favorit, for det smager altsaa lige rigeligt af uld - og uld skal man strikke, ikke spise. Jeg kan dog ikke lade vaere med at doe af grin over at MAHMUT opfandt elefantbenet!

RIP Mahmut og alle mammutterne. :)

Dagens lunchtime vandring

I dag kom jeg ud paa en lidt laengere lunch time vandring end foerst planlagt. Min kollega og jeg havde egentlig aftalt vi ville et smut i Marks & Spencers, men kom pludselig paa andre tanker, da hans onkel ringede og fortalte at han havde aabnet et nyt spisested i dag, i stedet for i morgen - og at han som aabningstilbud havde 50% rabat.

Stedet ligger i Commercial Street, saa vi skraaede ind over Liverpool Street station og ned gennem alle de smaa gyder og straeder, som vi efterhaanden kender saa godt, men hvor jeg stadig kan finde smaa finurligheder oppe paa bygningerne, saa som disse smaa bagermestre, som jeg ikke kender historien bag, men jeg finder den vel paa et tidspunkt.

Kings Stores var en del af Irene, Lisa og min pub crawl tilbage i April af sidste aar. Jeg kan haabe vi gjorde opmaerksomhed derinde, men ikke hvordan/hvorfor. Anyhow, der blev hverken raabt af os eller til os, da vi gik forbi, saa det kan ikke have vaeret helt galt med vores opfoersel dengang.

Gaderne, mange steder i the City, er simpelthen saa smaa at man sommetider kan undre sig over hvordan i alverden nogen kom i tanker om at bygge husene saa taet sammen.

Vi var paent sultne, da vi naaede frem og blev beloennet med en laekker shish kebab med friskbagte nan broed og en god salat. Det bliver ikke sidste gang onkel faar besoeg af os til middag!