Dagens lunch time vandring

Dagens lunch time vandring, ja, nu er det faktisk blevet gaarsdagens, men den var lige ved at blive en laengere affaere, da jeg var ude for at finde en fotoautomat, saa jeg kan faa taget billeder til mit nye koerekort. 

Det kommer der nok en smoere om paa et tidspunkt, men lige nu snupper vi lige turen fra Liverpool Street tilbage til mit kontor, for der sker nemlig ting og sager.

 

I Moorgate roder de bare helt vildt. Roderiet har med det store Crossrail project at goere. Projektet skal forbinde Maidenhead og Heathrow i west med Shenfield og Abbey Wood i oest, via en 21km lang tunnel under Londons centrum. Billedet her er taget hvor den nye station skal staa. Jeg gad nok vide hvornaar de droemmer om at bygge den faerdig, for det bliver naeppe i foer jul...

Det er mange aar siden der er blevet arbejdet paa omraadet lige vest for Moorgate og paa nogle af bygningerne er det synligt, mens andre staar endnu som et symbol paa en tid som mange byplanlaeggere arbejder haardt paa at faa slettet fra mands minde - nemlig 60erne og 70erne. Var jeg byplanlaegger, saa skulle lige praecis disse bygninger bevares, men jeg har en fornemmelse af at de smutter i loebet af de naeste 10 aar. Jeg kan ikke forstaa at de to aartier skal viskes fra vores hukommelse helt og aldeles.

The Barbican er bygget i samme periode og lige praecis det projekt tror jeg paa faar lov at blive staaende til evigt minde om hvordan ting ogsaa kan goeres. Ja, kommer de i tanker om at rive det ned faar I mig at se paa fjernsynet, for saa laenker jeg mig til et trae og protesterer!

Omraadet omkring the Barbican har et pudsigt netvaerk af hvad vi kalder "highwalks", det vil sige et fortovssystem, som foregaar et par etager over det almindelige fortov. Der er mange skoenne steder hvor man kan saette sig med sin lunch, naar ellers vejret er til det.

London Wall hedder vejen der gaar bag muren her - og muren, tjae, den har saamaend givet navn til vejen, for det er nemlig et stykke af den oprindelige bymur omkring det Romerske London, ogsaa kaldet Londinium. Det stykke mur behoever jeg vidst ikke laenke mig til, for den faar lov at overleve de fleste af bygningerne i the City!

Jeg kunne gaa og dagdroemme imellem de flotte borgmure dagen lang, men noejedes med et lille kig denne gang. Jeg gad egentlig vide hvor mange turister besoeger the London Wall. Jeg har saadan en fornemmelse af at det er minimalt, for jeg synes altid jeg har stedet for mig selv, eller hoejst skal dele med et par andre City workers.

Nyt paa horisonten

Liverpool Street satte rammen om min dag i dag. Jeg skulle deltage i en konference, som blev holdt i en bygning, som jeg kun har vaeret i faa gange foer og naar jeg har vaeret der foer har jeg tilsyneladende aldrig fundet toilettet - for jeg har i hvert fald ikke set denne udsigt foer. :)

Kigger du lige over den nederste trappe kan du se den smabre Venus ligge og sole sig i Broadgate Circle. Vejen under gaar ind til taxaholdepladsen paa Liverpool Street station.

Tilbageturen tog jeg ned gennem Broadgate Circle, forbi stationsbygningen og ud til Old Broad Street, hvor Londons skyline ser anderledes ud hver gang man kommer forbi. Der kommer flere og flere kaempe bygninger, det er virkelig imponerende. Jeg kan pludselig ikke komme i tanker om hvad den til venstre hedder, men den er splintrendes ny.

I Moorgate ser det noget anderledes ud. Der er saa at sige ikke en bygning tilbage, for der bygges Cross Rail projektet. Det bliver saa spaendende at se hvad de har planlagt der. Foreloebigt ved jeg kun at en billetluge skal bygges her. Billeder er der vidst ingen af endnu.

Dagens lunch time vandring

Dagens lunch time vandring involverede et lille blogmoede af de allerhyggeligste, nemlig et moede med Regitze og Claus. Jeg havde sat dem staevne ved perron 1 paa Liverpool Street Station og paa slaget 12.30 stod vi alle tre lige paa stedet.

Jeg havde haft taenkehatten paa paa forhaand og havde udtaenkt en lille rute vi skulle igennem, inden de to kunne beloennes med en bid mad. Man kommer jo ikke til London bare for at spise, man skal se noget! :) Vi gik over Broadgate Circle for at komme om til Exchange Square, hvor man virkelig kan se Liverpool Street Stations flotte bygning (som ikke er nogen Brunel bygget konstruktion, kan jeg konstatere - UPS!). Vi gik videre om til Spitalfields Market, hvor vi kunne have brugt MANGE timer, men vi havde ikke saa mange til raadighed, saa vi gik videre!

Jeg naevnte Brick Lane og fluks blev vi enige om at gaa den vej for at finde noget at spise. Det er lige "up my street", for omraadet oest og nord for Liverpool Street Station er graffitiens hoejborg. Jeg ville oenske de en dag ville rydde hele omraadet for biler og folk der opdagede at man tog billeder og saa ville jeg bare gaa rundt og pleje mit knipseritis!

Lunchen blev indtaget i Root-Master restauranten i Ely's Yard i det gamle Truman Brewery. Bryggeriet brygger ikke oel laengere, men omkring 250 forskellig kunstnere brygger nye ideer i de gamle bygninger. Mens andre havde travlt med at kreere spiste vi og snakkede ogsaa en lille bitte smule... Arme stakkels Claus maa have fortrudt han ikke bare gik paa the Imperial War Museum alene og lod vi to snakkemaskiner om snakkeriet - den stakkels mand fik ikke et ord indfoert. Pludselig var det naturligvis gaaet alt for lang tid og jeg maatte tilbage til min pind. Inden jeg gik bad jeg det smukke par om at "se paene ud". Det troede jeg egentlig slet ikke de kunne lade vaere med, men det lykkedes - det var i hvert fald ikke fotografen der var noget galt med; fotografen, som skred fra regningen! (PINLIGT!) TAK for lunch!

Jeg luskede tilbage til kontoret med smil paa laeben og et lille hop for hvert skridt. Jeg elsker simpelthen naar jeg lige kan snuppe saadan et lille lusket lunch time moede ind i min hverdag. Det er den slags der goer livet lidt lettere. TAK for besoeget i to. Jeg glaeder mig til I kommer igen - saa snupper vi resten af London, i et langsommere tempo! :)

Trains, planes and automobiles

Foerste stop paa vejen hjem fra arbejde i gaar var Liverpool Street Station, hvor the Stansted Express gerne skulle spytte min kaere soester ud og det gjorde den heldigvis!


Vi havde tid til liiiige hurtigt at rende i et par butikker og smed os saa ind i en taxa til London Bridge station og paa toget hjem. Halvvejs hjemme lykkedes det mig at faa hyret et lift hjem fra stationen, saa vi var hjemme paa ingen tid. Vi skyndte os at faa en kylling i ovnen og saa kom min elskede hjem med bilen, saa vi kunne drage til Stansted for at hente vore foraeldre.


Jeg koerer naesten aldrig bil, men naar jeg goer, saa skal jeg altid ad pommern til. Stansted er ikke helt ad pommern til, men der er trods alt 45 mil (omkring 70km) vaek hjemmefra, saa lidt af en koeretur er det da - og saa i det vejr! Det oes, poes, pjaskregnede bare og det var naesten umuligt at se vejen, men vi naaede frem i god tid og inden laenge havde vi os en bilfuld Furboer paa vej tilbage til Sarf London. Hjemme stod min elskede parat med en god middag og et glas roedvin og saa var den aften reddet. Gud, hvor er det bare hyggeligt!

Fredag med et stramt program

Jeg var tidligt oppe i morges, da jeg havde faaet lagt et noget stramt program for dagen. Jeg havde egentlig en hel arbejdsdag jeg skulle have ordnet, mens jeg ogsaa lige skulle til en halvdags konference...

Mon ikke snart vi skal have indfoert 28-timers doegnet? Jeg havde et par telefonsamtaler jeg skulle have fred til i morges, saa jeg vandrede en tur i Finsbury Circus mens jeg snakkede. Solen skinnede paa the bandstand, men det var nu noget koldt uden for solen - og jeg havde selvfoelgelig ikke taget min frakke paa!

Jeg skulle vaere til konferencen klokken 09.30 - og kom da kun to timer for sent, men saa fik jeg saa til gaengaeld en hel del fra haanden og sparede os lige en hulens masse penge i samme aandedraet. Konferencen skulle holdes i RBS' auditorium i Bishopsgate, saa der var ikke saa langt at gaa derom. Det var lidt sjovt, for vores egen Louise tog imod, da jeg ankom. Hun har noget vikararbejde hos firmaet der arrangerede konferencen, lige nu.
Jeg havde nu over hele hovedet ikke tid til at vaere der, men der var lige en hulens masse mennesker jeg skulle hilse paa, saa jeg snuppede et par timer der inden jeg skulle videre i programmet. Konferencen var i oevrigt rigtig god - det kan man ikke altid regne med!

Da de andre konferencedeltagere gik ind for at spise en stor varm lunch, undskyldte jeg mig og loeb over gaden, hvor jeg skulle spise lunch med to kolleger - paa BURGER KING! LOL - min kinesiske kollega skal flytte tilbage til Kina og han paastaar han ikke ved hvordan han skal overleve uden Burger King, som aabenbart ikke har gjort sit indtog der endnu. Det var ikke helt den normale "leaving lunch", men naar nu det var det han allerhelst ville have, saa var det det han fik - og vi kunne jo godt hygge os, bare fordi vi sad paa Burger King, paa en banegaard. :)