Jeg er elendig til hemmeligheder!

Naboens blomster bar vidne om at regnen havde holdt ud meget af natten, men jeg gik dog toerskoeet paa arbejde i morges og solen vidnede om at junis lune vejr er kommet, dog en enkelt dag forsinket!

Himlen var stadig lidt tung i morges og det tog lidt tid foer solen braendte igennem skylaget, men den kom. Jeg tillod mig at tage den laengere rute til kontoret og naaede baade et lille hurtigt besoeg i vores gamle kontorbygning og et smut omkring Starbucks, inden jeg ikke kunne traekke den laengere. Det er altsaa svaert at sidde inde, naar vejret er saa fint!

Morgenen gik hurtigt, da i dag var dagen hvor firmaet annoncerede til personalet at jeg rejser fra min plads om mindre end tre uger for at starte paa et nyt job. Samtidig blev min afloeser introduceret, men hans detaljer var vidst mindre interessante end det at jeg rejser. Jeg har vaeret i jobbet i tre et halvt aar og er blevet tilbudt et rigtig spaendende job, som jeg bare ikke kunne sige nej til. Lykoenskningerne stroemmede ind fra naer og fjern hele formiddagen og jeg fik ikke lavet en pind!

Jeg maa indroemme jeg var lettet da det var tid at gaa til lunch og jeg havde en aftale nede ved St Paul's cathedral. Jeg hastede ned og moedtes med en veninde, som for bare 8-9 uger siden fandt ud af at hun var gravid. Hun er allerede 19 uger henne, saa der var nok at snakke om. Det var planen at hun og hendes mand ville have boern, men de havde ikke liiige regnet med det ville gaa saa staerkt som det gjorde, eller for den sags skyld at hun foerst skulle finde ud af det saa sent!

Min telefon har ringet konstant siden i morges og min inbox er roedgloende! Det er knaldhamrendes haardt at holde noget som helst hemmeligt i the City og naar noget slipper ud, saa tager det ikke jungletrommerne mange oejeblikke at faa beskeden videre. Jeg er saa lettet over jeg ikke skal gaa og holde paa min glade nyhed laengere, nu vil jeg bare nyde de sidste par uger hos mine eksisterende kolleger i stedet og se frem til alt det nye. :)

En kvinde i en mandeverden

Jeg arbejder i en verden hvor der for hver 1 kvinde arbejder omkring 9 maend. For det meste er det ikke noget der roerer mig overhovedet, for jeg har levet med det i langt det meste af mit arbejdsliv og at vaere ene hoene i kurven er hverdagskost.

En gang imellem bliver jeg mindet om forskellen paa maend og kvinder - i dag var en af de dage. Jeg er vokset op i en verden vor maend ses som vaerende store og staerke og kan klare det hele, men jo aeldre jeg bliver jo mere ser jeg at kvinder tit er langt staerkere end maend. I hvert fald paa et omraade - nemlig naar det kommer til at tage kritik. Er det bare mig, eller er maend enormt naertagende, naar det kommer til at modtage kritik af deres arbejde? Ja, jeg spoer' bare.

Maaske han har ret?

Min elskede paastaar jeg altid har RIGELIGT med glas og krus staaende rundt omkring i huset og ehmmm... jeg kom lige til at kigge paa mit skrivebord. Ikke mindre en tre plastikkrus og to kaffekrus. GULP - jeg haaber ikke det er idag han laeser med!

Aftenens invitation

GULP - aftenens invitation er sgi da for om 3 minutter! Vi skal vidst til at kridte skoene - og saa mere om det senere. :)

Dictum meum pactum

Fra 1972 til 2004 dannede denne bygning i Threadneedle Street ramme om the London Stockexchange. Bygningen var ikke specielt paen, men det var der vidst ikke saa mange bygninger fra den tid der var.

Nu er den blevet lavet helt om og paa mandag tror jeg butikken, som ligger i stueplan, aabner. Der er blevet saa flot at det naesten er uigenkendeligt - og jeg glaeder mig til at stifte bekendtskab med en ny bygning (uden omsvoeb) paa min vej.

Fredag med et stramt program

Jeg var tidligt oppe i morges, da jeg havde faaet lagt et noget stramt program for dagen. Jeg havde egentlig en hel arbejdsdag jeg skulle have ordnet, mens jeg ogsaa lige skulle til en halvdags konference...

Mon ikke snart vi skal have indfoert 28-timers doegnet? Jeg havde et par telefonsamtaler jeg skulle have fred til i morges, saa jeg vandrede en tur i Finsbury Circus mens jeg snakkede. Solen skinnede paa the bandstand, men det var nu noget koldt uden for solen - og jeg havde selvfoelgelig ikke taget min frakke paa!

Jeg skulle vaere til konferencen klokken 09.30 - og kom da kun to timer for sent, men saa fik jeg saa til gaengaeld en hel del fra haanden og sparede os lige en hulens masse penge i samme aandedraet. Konferencen skulle holdes i RBS' auditorium i Bishopsgate, saa der var ikke saa langt at gaa derom. Det var lidt sjovt, for vores egen Louise tog imod, da jeg ankom. Hun har noget vikararbejde hos firmaet der arrangerede konferencen, lige nu.
Jeg havde nu over hele hovedet ikke tid til at vaere der, men der var lige en hulens masse mennesker jeg skulle hilse paa, saa jeg snuppede et par timer der inden jeg skulle videre i programmet. Konferencen var i oevrigt rigtig god - det kan man ikke altid regne med!

Da de andre konferencedeltagere gik ind for at spise en stor varm lunch, undskyldte jeg mig og loeb over gaden, hvor jeg skulle spise lunch med to kolleger - paa BURGER KING! LOL - min kinesiske kollega skal flytte tilbage til Kina og han paastaar han ikke ved hvordan han skal overleve uden Burger King, som aabenbart ikke har gjort sit indtog der endnu. Det var ikke helt den normale "leaving lunch", men naar nu det var det han allerhelst ville have, saa var det det han fik - og vi kunne jo godt hygge os, bare fordi vi sad paa Burger King, paa en banegaard. :)

Ugen der gik...

Den sidste uge kan bedst beskrives saadan her:

Grafen har jeg laant her fra.

I denne uge - faktisk i dag, har vi oplevet noget som bliver skrevet ind i boersens historie og jeg maa nok indroemme at det var taet paa at give baade graa haar og smilerynker paa en gang. Joesses, for en uge; den kommer financial students til at laere om i de naeste mange, mange aar. Da jeg studerede laerte vi om Black Tuesday, Black Monday , Black Thursday etc og nu kan vi tilfoeje "Freaky Friday" til laeseplanen!

Da boersen lukkede i eftermiddags sprang champagnepropperne - vi havde haft den bedste uge endnu i aar samtidig med tusindvis af folk har den vaerste uge i aar, hvor de har mistet deres job, ikke aner om deres pensionsordning er intakt og spekulerer paa hvordan de skal moede den naeste termin. Verden er saft suseme skruet maerkeligt sammen!

Dagens lunch time vandring

Jeg traengte til lidt frisk luft ved frokosttid i dag, da nogle af vores nyansatte synes at proeve paa at se om de virkelig kunne faa mit roedhaarede temperament at se. Det lykkedes ikke, for jeg ved at en hurtig gaatur i solen kan faa blodtrykket ned igen. He he, nok er de unge, men jeg er gammel og viis!


Jeg gik ned gennem Basinghall Street og fik oeje paa denne sten, som jeg foerst lige har lagt maerke til. "Nothing is distant from God" staar der og jeg tror de der har gudelige tilboejeligheder maaske vil laegge maerke til den lige for tiden, for den oekonomiske situation ser sgutte for godt ud for tiden her i landet. Gad vide hvordan det maerkes i DK?

Mellen Basinghall Street og Love Lane er der et rigtig flot lille anlaeg med skulpturer og vandfald. Jeg ville gerne have haft lidt mere med i billedet, men der var en mand der havde meget travlt med at snakke paa sin mobiltelefon og som sikkert ikke havde lyst til at deltage in mine turistbilleder. Han lignede en der havde vigtigere ting at tage sig til. Jeg haaber ikke jobbet var i fare!

Jeg fortsatte ned i Gresham Street, hvor Lloyd's TSB har hovedkontor. Alt aandede fred og idyl der, til trods for de var paa samtlige avisforsider i morges, da de har planer om at overtage HBOS, som er en stor bank, som er gaaet bankerot!

Det eneste tegn paa at der var noget galt var de store tvvogne, der holdt parkeret over det hele. man kan lige skimte en blaa vogn (ikke: den blaa vogn...) til hoejre i billedet. Da jeg saa nyhederne i aften var der dog ingen tvivl om at der havde vaeret hektisk aktivitet paa den adresse i loebet af dagen.

Jeg gik videre ned gennem Cheapside, for at finde noget at spise. Jeg kiggede en ekstra gang da jeg saa denne tilmurede pengeautomat. Jeg kunne ikke helt lade vaere med at spekulere i om den monstro er et tegn paa tinderne vi gaar i moede. Jeg har lige set paa finanstilsynets hjemmeside at jeg skal tidligt paa arbejde i morgen. Jeg tror det bliver en lang dag, for der er god nok rav i markedet. Oh - og chefen er i Istanbul. Perfect timing!

Aftenens vilde invitation...

Aftenens invitation var til "The Institute of Risk Management"'s awards dinner. Det var der saadan set ikke noget usaedvanligt i, for vi er ofte inviteret til den slags "black tie dinners" i forretningsoejemed - og de plejer at vaere rimeligt civiliserede. Det der fik mig til at spaerre oejnene lidt op var da jeg opdagede stedet hvor det skulle holdes - nemlig WHIPSNADE ZOO - se, se - det kunne da ikke blive til andet end en rigtig abefest! (bom bom...)
Det er noget laengere vaek end de normale "city dos" og noget en anderledes venue, men jeg havde sagt ja, saa den lange yndlingskjole og et par paene sko var med i tasken da jeg tog paa arbejde i gaar morges.



Jeg moedtes med et par kvinder som arbejder lige her i nabolaget og vi tog toget til Luton Parkway og en taxa videre til den zoologiske have/ safari parken. Vi gik ind forbi "the ringtailed lemurs", mens smaa miniature hjorte af en eller anden art gik og graessede ved siden af stien og endelig var vi fremme ved balsalen, hvor vi moedte en hel flok pingviner, som viste sig at skulle deltage i den samme middag som vi andre. Der var en stor champagne reception ude paa terrassen og der gik adskillige maerkvaerdige dyr rundt og kiggede paa os. Langt de fleste har jeg overhovedet ingen anelse om hvad var - og desvaerre var lyset ikke til at fotografere dem saa de kunne blive identificeret!

Vi havde en del debat under velkomstdrinksene om hvad der evt. ville vaere paa menuen og fantasien loeb vidst en kende loebsk og indebar alt fra zebra til naesehorn. Da vi kom til bordene var forretten allerede sat frem og den saa ud til at bestaa af en pate af en eller anden slags - som viste sig at vaere vegetarisk! Det smagte saadan set meget godt, men det var altsaa lidt skuffende, naar man havde forventet en laekker pate. Oh well, videre til hovedretten, som loed paa "Chicken breast (ethically farmed - ja, det stod der sgu i menuen!) stuffed with spinach, ricotta and mushroom served with sugar snap peas, swede (roe!) and fondant potatoes. Helt aerligt, saa var det den slappeste hovedret jeg har set i lang tid. Man ville da forestille sig at man kunne faa noget ordentligt koedret i en safari park!

Anyhow -hele middagen blev reddet af desserten, som ifoelge menuen var "a rich smooth dark chocolate truffle set on a dark chocolate joconde base with a chocolate dusting" - der stod ikke noget om at dyrene havde jogget i maden, men sammen med de fede duge (og nogle hoeje sort/hvide fjer (tror jeg det var) i vaser paa bordene) var det lige prikken over i'et.

Efter middagen var der underholdning af Frankie Boyle, som bare er hylendes morsom, skoent halvdelen af salen ikke kunne fatte et ord af hvad han sagde, da han er Glaswegian. He he - der er visse fordele ved at have en fortid som Glasgow skotte!

Klokken blev alt for mange inden jeg kom hjem, men heldigvis kunne jeg slumre i morges - og luskede foerst ind paa kontoret ved 10.30-tiden. :)

A wild time was had by all. :)

Naar praesten nyser regner det paa degnen

Da jeg gik ned til stationen i morges kom jeg om ved denne ellers udemaerkede cykel. Den ser godt nok soelle ud og viste sig at vaere et meget godt symbol for dagens haendelser i markedet!

De store financielle begivenheder i Amerika viser udsving paa denne side af vandet og FTSEen haenger i laser. Jeg tror jeg vil gaa ud og fouragere. Jeg taenker bedre paa en fuld mave!

Dagens lunch time vandring

Vejret var usaedvanligt godt i dag og min kollega foreslog at vi skulle gaa ud paa en lille vandring og se om vi kunne finde noget spaendende at kigge paa og evt. en lille bid at spise.

Vi skulle lige et smut i banken foerst og jeg laerte en helt ny indgang, som jeg da vitterligt aldrig foer har taenkt over! Banken har en bagindgang som ligger lige over for Ciro's Pomodoro, som ligger under denne vidunderlige lille bygning. Er det ikke usaedvanligt for en bank at have en bagindgang?

Vi besluttede os for at gaa om til Spitalfields Market, for at se hvor meget af det nye der var blevet aabnet. "Do you know Gilbert and George?" spurgte min kollega og selvfoelgelig goer jeg det. Jeg har da taget masser af billeder af deres hus. "I used to talk to them all the time at the caff' at lunch time" fortsatte hun, mens jeg maabende sagde "YOU WHAT?". Vi maatte fluks ned for at se om cafeen stadig eksisterede, men nu er den lukket, saa der spiste vi ikke!

Vi gik ind gennem markedet, hvor man blandt andet kunne koebe alskens oldnordiske fotografiapparater og en enkelt badge eller to. Torsdag er antikmarket i den gamle del af markedet og joesses hvor bliver ordet "antik" bare misbrugt. ALT gammelt skrammel er "antik". Der er sandelig ogsaa masser af antikviteter, meeeen...

EN ting fangede dog min interesse blandt det lyseroede plastik og det var denne her. Vores hustelefoner har vaeret i udu i ugevis og i dag skulle Lloyd ud og koebe nogle nye telefoner. Jeg var fristet til at sige til ham at han bare kunne blive hjemme, da jeg havde fundet en afloeser. :) Jeg kan lige forestille mig hans ansigtsudtryk.

I en del af det nye byggeri i markedet fandt vi et creperie, hvor de lavede baade savoury (ehmmm... salte) og soede pandekager og vi bestilte en "Supreme" og en "Londoner" og satte os et oejeblik inden vi skulle tilbage paa pinden igen. Vi gik langsomt hjem i solskinnet som mindede os om at det er August.

Tropical moments

Helt aerligt, naar man har to midaldrende kvinder siddende paa et kontor, ville det saa ikke vaere praktisk om deres tropical moments kunne blive synkroniseret saa man ikke skulle skiftes til at henholdsvis fryse og svede og i stedet kunne have en konstant temperatur i kontoret?
Gad vide hvordan man foretager saadan en synkronisering?

Oehhh... selv tak - tror jeg nok?

Min kollega fik i dag resultatet af en stor eksamen som han var til i Juni. Han bestod med "flying colours". Jeg sendte en besked hele firmaet rundt for at gratulere og fik denne tilbage:
Jeg gaar ud fra der staar tak!

Se se - der havde jeg jo ikke vaeret foer

Som sagt var der endnu en lunch i kalenderen i dag. Jeg plejer at proeve paa at faa mindst et par dage mellem heavy weighters, men sommetider faar man planlagt ting i saa god tid at det hele ramler sammen.
Denne lunch havde vaeret et udestaaende i mindst to maaneder og var ment som et "tak for hjaelpen lunch", derfor det fine valg af restaurant. Stedet hedder "The City House". Det er et spoejst sted med serveringspersonale saa gammelt som Methusalem og skoenne smaa private rum saa vel som det store dining room.

Moedet var en success og maden var fantastisk, saa det bliver ikke sidste gang jeg har vaeret der. Jeg har aldrig rigtig lagt maerke til stedet foer, da restauranten ligger i kaelderen af en pub. Det er simpelthen det sidste man ville forestille sig man ville finde, naar man gaar forbi paa gaden.

Jeg var lige ved at revne, da jeg gik tilbage til kontoret. Jeg fatter simpelthen ikke jeg aldrig laerer det, men det er sgi da ikke til at lade vaere med at spise op, naar nu maden smager saa godt!

Sidste gang jeg var her var her blogtraef

I gaar skulle jeg moedes med min engelske mentor til frokost. Vi havde ikke set hinanden laenge og han har tre ugers ferie efter i morgen, saa skulle det vaere, saa skulle det vaere!

Vi havde aftalt at moedes paa vores "regular haunt", nemlig Simpson's i Ball Court. Jeg har lige tjekket arkivet og det er fire maaneder siden jeg var der sidst, det var nemlig da Inger og Jens aflagde London et besoeg (hej folkens - kom snart igen. :) )

For en enkelt gangs skyld ankom jeg til Ball Court praecis til tiden, som aftalt. Der plejer ellers altid at komme noget i vejen, for der kommer altid en eller anden og forstyrrer mig paa vej ud af doeren. Roy - og en del af de gutterne var i baren da jeg kom og inden laenge var vi blevet baenket af vores stamtjener, Sheila.

Vi fik, som altid, en rigtig herreportion og fik en god sludder om dette og hint. Et par maend sad paa baenken inden for os, saa vi blev noedt til at staa op, da de skulle ud og ryge (joesses, hvor jeg elsker at folk ikke ryger inde laengere!). De to lod deres computertasker staa under bordet og efter faa sekunder var de blevet byttet rundt, bare for at skabe lidt sjov og kaos til naar de skulle gaa. Da de kom tilbage til bordet satte de sig modsat hvordan de havde sat til at begynde med. LOL - gad vide hvem der fik det sidste laugh?

Jeg gik tilbage til kontoret i et adstadigt tempo - jeg var simpelthen saa foraedt som jeg tror kun jeg kan blive! Dejlig lunch, men man skal altsaa ikke have for mange af den slags i kalenderen, hvis man skal holde vaegten paa et rimeligt plan. Der var endnu en i kalenderen i dag!

Dagens telefonsamtale

"Don't argue with her, she's from Glasgow", har jeg lige hoert min kollega udtale paa telefonen til en kunde. Kollegaen er fra Glasgow og han er simpelthen overbevist om at jeg ogsaa er, til trods for jeg har fortalt ham mange gange at jeg er fra Fur!
Kunden kommer om 20 minutter - gad vide om det er godt eller ondt at han tror jeg er en Glaswegian hard(wo)man?

Dagens lunchtime vandring

Dagens lunch time vandring var en af de gode gamle, hvor det lykkes mig at slippe fra kontoret helt alene, for at gaa paa eventyr i en times tid. Jeg efterlod jakken paa stoleryggen, bevaebnede mig med min mobiltelefon og besluttede mig for at gaa oest paa.

Jeg gik ned over Devonshire Place (mener jeg den hedder), som er et rigtigt paent sted. Det er blevet sat i stand over de sidste aar og der er kommet nogle nye baenke og en flot beplantning til, mens de gamle bygninger er blevet shinet op til at passe sammen med alle de paene nye.

Jeg elsker deres laekre gadelanterner, som selvfoelgelig er oplyst med elektricitet, men som jeg sagtens kan forestille mig passet af natvaegteren (er det ikke det rigtige ord?).

"Smile" loed der fra en vittig hund, da jeg tog et billede af de overdrevent store lavendler, der duftede bravt i middagssolen. Jeg lod som om jeg ikke hoerte ham, da jeg havde planer om at skulle videre i teksten, da jeg havde lovet mig selv en tur paa Petticoat Lane.

Petticoat Lane er et skoent gammelt market, som jeg kan huske var meget populaert med turisterne, da jeg i tidernes morgen plejede at slaebe dem London rundt i dagevis. Joesses, pludselig foeler jeg som om det er en hel menneskealder siden, men det er det vidst ogsaa, efterhaanden.

Petticoat lane er stedet hvor man kan faa ALT til ingen pris. Mange maerkevarer, som ikke blev solgt paa udsalg, eller som maaske er anden sortering, kan findes til en slik!

I loebet af ugen er markedet ikke saa stort, men kommer man i weekenden kan man virkelig traske rundt en hel dag og stadig ikke have faaet set det halve af hvad man naesten ikke kan leve uden!

Det lykkedes mig at lade vaere med at koebe en stor, fed knald roed eller hvinendes groen haandtaske, skoent de trak godt i mig og var saa billige at det naesten var latterligt at lade vaere!

Jeg fandt et forslag til en bluse til min kollega, som ikke har besluttet sig for hvad hun skal have paa, naar vi skal have sommerfest paa arbejde i morgen aften. Hun og jeg skal lige et smut i forretningerne i morgen lunch time.

Jeg gad vide om denne lille sag skal finde sin vej til Mor til hendes foedselsdag? Jeg snuppede lige et billede, bare i tilfaelde af at det bliver aktuelt.

Inden jeg fik mig set om var middagspausen naesten gaaet. Jeg styrtede ind i den naermeste sandwich bix og fik mig indkoebt noget hundeaede. Vejret var saa fantastisk flot at jeg naesten ikke kunne naenne at gaa tilbage paa arbejde, men jeg havde en sjov fornemmelse af at det maaske ikke ville vare den bedste ide jeg nogensinde havde faaet, saa jeg trodsede mig selv og gik tilbage. Hvor ville det bare vaere fedt om man kunne tage ferie lige praecis i de dage hvor vejret er som i dag!

Message from the other side...

Jeg tror marsmaendene er landet i London Wall, vi har maerkelige krimskrams beskeder over hele fortovet og vejen ser ud som et maanekrater, den er er gravet op saa meget!


Vejret er helt fantastisk og alle mine kolleger gloede maabende da jeg steg ud af kontoret til middag for at gaa ud paa dagens lunch time vandring (mere om den senere) UDEN JAKKE. De har en staaende vits om hvordan man maaler temperaturen, for de mener foerst det er rigtig varmt naar Mrs W tager jakken af. Mage til fraekhed; jeg tror vi skal have indfoert lidt disciplin paa denne matrikel!

Morgen i Westminster

Finanstilsynet holdt konference i dag, saa jeg startede dagen med at tage et smut til the city of Westminster. Jeg tog toget til Waterloo East og the Jubilee line videre til Westminster. Jeg elsker stationen, som er en helt fantastisk konstruktion og saa kan jeg saa godt lide at det foerste der moeder en, naar man kommer ud er Big Ben.

Big Ben er mit yndlingsvartegn for London. Den er saa majestaetisk og flot og saa minder den mig om da jeg som en ung pige plejede at cykle ned over Trafalgar Square om morgenen. Jeg kiggede lynhurtigt paa Big Ben, for at se hvor sent jeg var paa den, inden jeg fraesede ned om Buckingham Palace og videre til Victoria.

Lige ved siden af Houses of Parliament staar Westminster Abbey, som er kroningskirken og den kirke som Princess Diana blev begravet fra. Jeg elsker den gigantiske kirke og al dens flotte udsmykning. Jeg maa se om jeg kan faa en carol concert lusket med ind i programmet der i aar. De har saadan et godt kor, som synger som engle!

The QE II Conference Centre var rammen om konferencen i morges. Centeret er ret stort og ligger fantastisk godt, men joesses, hvor er det ringe indrettet. Man er naesten tvunget til at tage elevatoren, frem for bare at smutte op og ned ad trapperne.

Da vi kom ud fra en lang morgen buret inde var vejret saa fantastisk godt at vi overvejede om ikke vi kunne finde en undskyldning for ikke at gaa paa arbejde. Det lykkedes ikke, saa vi luskede tilbage til vores pind!

Dagens lunchtime vandring - SOS!

Dagens lunch time vandring foregik MED paraply. Det stoevregnede paa den maade hvor man virkelig kan blive gennembloedt, hvis ikke man er forsigtig, men nu er jeg jo heldigvis udstyret med en ordentlig firmaparaply, saa det stoppede ikke mig i min plan!

Jeg var inviteret paa lunch af en jeg kender og han havde bestilt et bord paa SOS - altsaa, Smiths of Smithfields. Jeg har tit gaaet forbi og taenkt over at vi skal proeve at spise der en dag, men det er aldrig blevet til noget foer.

Det er det nu og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg spiser der. Jeg fik en kaempe "Smith's 10 oz burger" med kongfritter og syltede agurker. Det var virkelig laekkert og nogle kaempe portioner. Jeg er VILD med kongfritter og spiste kun halvdelen af dem der var blevet stillet frem!
Restauranten ligger paa en 3-4 etager og alle etager er anderledes. Som man bevaeger sig op i bygningen bliver dugene hvidere og menuen dyrere, saa vidt jeg kan se, men joesses, som er det alle pengene vaerd! Det var vidst godt nok der skulle en god 10-15 minutters gaatur til for at komme hver vej, for ellers skulle jeg vidst paa skrump i weekenden!