Aftenens godnatbillede

Den roede telefonbox bliver postkasseroed!

Lukket for gennemkoersel

Det var ikke saa lige til at gaa gennem the City i aften, da de fleste af de veje jeg skulle bruge var lukkede paa grund af the Great City Race.

Jeg burde melde mit til nogen af alle de loeb der foregaar rundt omkring, men jeg synes ikke rigtig det bliver til noget. Der er ingen ende paa de undskyldninger jeg har for ikke at loebe med, men at flytte er da en af de bedre - ikke sandt?

Store flyttedag

Paa grund af mit tandlaegebesoeg i morges forventede mine kolleger mig ikke paa kontoret foer middag. Desvaerre var det gispendes koldt (saadan i forhold til der staar Juli paa kalenderen) saa jeg var ikke meget fristet til at gaa paa en laengere vandringstur.

Jeg kunne dog ikke staa for disse skoenne gamle veteranlastbiler. Det er mindst tredje gang jeg har set bilerne linet op til parade, men jeg har stadig ikke fundet ud paa hvad det gaar ud paa. Det er da lige godt fantastisk, jeg plejer da nok at vaere oppe paa maerkerne hvad saadan noget angaar!

Pickfords, som der blandt andet staar paa den flotte flyttevogn her eksisterer endnu og er et ret stort flyttefirma. Ja, flyttefirmaer florerer jo ret kraftigt i vores bevidsthed for tiden, isaer da vi laerte i gaar at der er en ret stor sandsynlighed for at vi rent faktisk skal flytte ud naeste fredag. Jep - det har bare gaaet saa staerkt at det er liiige saa knap vi kan foelge med i tempoet!

Der var flyttebiler nok at kigge paa - nogle med flere hestekraefter end andre. Denne her havde en hel lastbilfuld Shire-heste med til at traekke. Jeg saa dem desvaerre ikke i action, for jeg bliver jo ogsaa noedt til af og til at tilbringe lidt tid ved mit skrivebord - uanset hvor meget hellere jeg ville lave alt muligt andet.

Beviset paa at hestene var i byen var diskret stillet ved siden af hestevognen!

Al den snak om flyttening faar mig til at taenke paa min yndlingsflyttemand, nemlig flyttemand Olsen fra Huset paa Christianshavn og hans reaktion paa tanken om at "nyde" en flaske champagne nytaarsaften.  "Nyde, vi skal ikke nyde - nytaarsaften skal man vaere fuld!" 

Det kan godt vaere jeg skulle bruge lidt mindre tid paa overspringshandlinger - og finde nogle nutidige flyttefolk i stedet...

City of London festival

"Der hopper store kaniner rundt i gaden" sagde min kollega, der lige var kommet tilbage fra sin frokostpause; "der er ogsaa konfetti og staaltrommer" fortsatte hun, mens vi alle grinede og spurgte hvilken pub hun havde frekventeret i frokostpausen!

Da jeg gik ud for at finde lidt lunch fandt jeg snart ud af hvad det var for nogle kaniner hun havde set, de kaldes ogsaa kaenguruer og de var del af the City of London Festival parade, en del af the City of London Festival, som jeg normalt nyder i Finsbury Circus. Jeg tror ikke der foregaar en hel masse i Finsbury Circus i aar, eftersom den er stort set lukket - i de naeste syv aar!

Paraden var med kostumer og figurer som symboliserede Oceanien. Det var den store vandmand der fangede mit oeje, men fiskene var nu heller ikke uden evner.

Paraden bestod hovedsageligt af folkeskoleboern, laerere og andre voksne og saa var der en lille gruppe transvestitter med nogle helt fantastiske kostumer.

Trappen og omraadet foran St Paul's cathedral var noget mere farverig end normalt og ogsaa en del mere stoejende. Der loed staalbandmusik og andet trommemusik fra forskellige bands og en festival stemning spredte sig i omraadet.

Det er ikke tit man ser saa farvestraalende en paaklaedning i det jakkesaetteklaedte City of London!

Jeg snuppede en hurtig lille video af en af de Mauri sange/danse der blev opfoert. Der var dem der var mere bekendte med baade sang og bevaelgelse end andre...

Eftermiddagen gaar altsaa lidt nemmere, naar man har saadan en skoen oplevelse med sig tilbage paa kontoret. Inden jeg fik mig set omkring var det fyraften og weekend. Hav en god en af slagsen!

Bling i £10,000 klassen!

Jeg var inviteret til en aarlig begivenhed i Mansion House i aften. Mansion House danner ramme om the Lord Mayor of the City of Londons London residens. Bygningen har jeg vist billeder fra foer og lysekronerne har garanteret ogsaa vaeret paa bloggen flere gange.

Det jeg egentlig ville fortaelle var fra drinks receptionen efter den egentlige hoejtidelighed. Bedst som vi stod der og snakkede kom the Lord Mayor og introducerede sigselv. Ja, hvorfor skulle han egentlig ikke ogsaa det, men det gjorde han altsaa. 

Vi takkede naturligvis for den fine gaestfrihed og han svarede "Ja, vi kan jo lige saa godt invitere, for ellers er det jo bare mig og min kone der rasler rundt i dette store hus". He he, skaeg fyr, maa man sige. Han havde godt set vi oejede hans flotte medallion op og pludselig udbroed han: "You like my medallion, ten grand worth of BLING!" (hvad synes I om min medallion, ti tusinde punds bling!). LOL, ja, jeg doede sgu lige af grin. Det er godt nok den foerste Lord Mayor jeg har hoert snakke saadan om hans flotte juvel. :)

Michael Bear, hedder juvelmanden; jeg tror vi har vaeret ret heldige med ham. Spoejs, det er han i hvert fald!

Hoejt til loftet

Vejret var helt fantastisk i dag, saa fantastisk at jeg slet ikke kunne lade vaere med at gaa ud og faa lidt frisk luft i middagspausen. Det var hvinendes koldt, men himlen vaar saa hoej og saa blaa at jeg naesten glemte hvor kolde mine fingre var i mine ellers lune vanter.

Den vaagne laeser ved at jeg har en forkaerlighed for store traeer. I Oat Lane staar er et trae over for the Pewterer's Hall. Traeet er stort; nok en 25m+ hoejt og saa er det fredet. Den lille have hvor traeet har hjemme har engang vaeret kirkegaarden til en kirke ved navnet "St Mary Staining". Jeg er ikke helt sikker paa hvorfor kirken er saa historisk interessant, men det er nu heller ikke kirkens historiske beliggenhed der interesserer mig, men kig engang paa det moderne bygningsvaerk bag traeet, bygningen er bygget med den bue for at give plads til traeet. Lige min stil!

Jeg stod og faldt i staver ved springvandet bag St Paul's Cathedral og noed solskinnet, men blev nu snart opmarksom paa at skoent solen skinnede, saa er det langt fra sommer endnu. Solskin eller ej, det varer et stykke tid inden man kan nyde at sidde ved springvandet og spise frokost. 

Saa er julen omme

Paa "Hellig tre konger" er julen, ifoelge engelsk laerdom, ovre. Jeg har en fornemmelse af det er en gammel katolsk skik, men maa indroemme jeg ikke er interesseret nok i "hvorfor" til at se efter.  Gammel engelsk overtro siger at man skal have julepynten nede til den 6. January, saa det har de fleste mennesker. Jeg er egentlig ikke sikker paa hvad der skal ske, hvis ikke, men ehmmm... det betyder "uheld"! :)

I gaar naaede jeg lige at snuppe et par billeder af de sidste krampetraekninger af julen, inden den helt forsvinder. Dette lille udsnit er fra Bow Lane, som ligger i the City. Der er rigtig hyggeligt at gaa under de flotte lysguirlander. Mange af gaderne i the City er saadan nogle smaa bitte nogen, hvor ikke engang en enkelt bil kan omme igennem.

Jeg foelte mig lidt som en af de hellige tre konger, da jeg drog ud paa min pilgrimsrejse til Mr Simms i Pilgrim Street, for at ofre lidt mammon paa en lille pose lakrids. Det var de smaa finske salmiakdiamanter jeg fik i posen denne gange og jeg noed dem hvoer og en!

Carter Lane ligger lige bag bygningerne overfor St Paul's Cathedral. Der er blevet en masse smaa cafeer og lunch restauranter i omraadet, som jeg er sikker paa enhver turist ville falde i svime over at finde. Det er ikke gjort klart ude paa gaden at der ligger saadan nogle smaa skoenheder inde bagved, saa det er hovedsageligt det arbejdende folk man moeder der. Kommer du til London, saa find Carter Lane og gaa op og ned ad alle de smaa straeder. Du fortryder det ikke!

Mellem jul og nytaar var det 70 aar siden St Paul's Cathedral overlevede det store tyske angred i the Blitz. Begivenheden blev fejret og der ligger stadig blomster rundt om brandmaendene, som fortsat proever paa at slukke ilden der truede med at laegge St Paul's i ruiner.

Det lykkedes ikke at faa has paa den store, smukke bygning, som i dag staar endnu flottere end for aar tilbage. For at faa en ide om hvor utroligt det er at den ikke gik til i the Blitz, saa proev lige at kigge paa billedet paa dette link. Waurv, det var helt utroligt at de lykkedes brandmaendene at redde kirken.

Jeg har ikke haft tid til at se meget til julehuset i aar, men jeg naaede dog lige den sidste aften inden lyset blev slukket indtil naeste December. Jeg havde en lommefuld haandoerer som jeg ville laegge i indsamlingsboessen og min salighed om ikke boessen var vaek! Oh well, jeg haaber de strammer det hele op igen til naeste jul, saa maa de faa dobbelt portion til den tid. Nu er julen pakket ned og nytaarsforsaettene staar i koe for at blive opfyldt. 

Og det var vejret...

Da vi forlod kontoret i aftes, for at tage til gildet, sneede det lige pludselig helt vildt! Fortovene blev vaade, men det var tydeligt at temperaturen skulle ikke falde ret meget foer sneen ville laegge sig. 

I loebet af natten var der kommet en lille bitte smule sne og saa var det bare blevet pivkoldt. Alle de smaa vandpytter var blevet til is og der var en snigende og kold vind, der kunne finde ind under frakken, hvis ikke man holdt den til i halsen.

Paa stationen var de, for foerste gang nogensinde, forberedt paa vejret og havde saltet ispytterne vaek. Jeg var helt paf. Maaske de indsaa at jeg havde afsloeret deres saltspreder og skovl? :)

Jeg var i moede meget af formiddagen og kom ud fra et moede i et af moedelokalerne, der ikke har vinduer ud og opdagede at det bare sneede helt vildt! I loebet af en halv time var jorden helt daekket og selv vejene havde et lag sne paa.

Temperaturen faldt pludselig ned til frysepunktet og saa var der bare et for sneen at goere og det var at blive liggende. FLUKS skrev togfirmaet en besked paa deres webside om at til trods for de reklamerede med "good service" paa samtlige linier, saa lavede de lige togplanen om til en loerdagskoereplan. Hold fast, hvor er de bare fraekke!

Jeg havde en frokost et par gader vaek fra kontoret, saa jeg snuppede min frakke, hat og vanter og luskede udenfor. Jeg har altid fornuftigt fodtoej paa til og fra arbejde, men det havde jeg ikke for at gaa to gader laengere hen og for hulen, hvor var det glat!

Restauranten ligger i en kaelder og vi snakkede meget om hvordan verden mon ville se ud, naar vi kom i gadeplan igen. Sneen var ophoert, men den faldne sne var blevet liggende hvor den var, for temperaturen var bestemt ikke steget!

Da jeg naaede hjem var klokken mindre end seks og temperaturen var allerede paa -3. Det er vi bestemt ikke vandt til!

Ahemmm... med hensyn til den bette koeretur vi skal ud paa paa torsdag, saa kan man da ikke just sige det ser sort ud med foeret...

Et hurtigt visit

Jeg skulle lige et smut paa vores gamle kontor i gaar. Det staar naesten tomt, men Karlsson paa taget udsigten er der endnu. Spiret med hanen og den fine lille klokke sidder paa den hollandske kirke i the City. Det er bare saa nuttet!

Fint koerende

The Lord Mayor's show skal staa loerdag den 13. November. Showet er en aarlig begivenhed og dagen hvor den nye borgmester for the City of London bliver sat ind. I aar skal Michael Bear overtagen tjansen fra Nick Anstee, som garanteret traenger til en god lang ferie, efter sit aar som Lord Mayor! Det er nemt at tro det er en loppetjans, men hvis man kigger lidt paa det program de laegger for dage, saa er der ingen tvivl om det er haardt arbejde. Haardt arbejde i flotte og spaendende omgivelser, men haardt arbejde foerst og fremmest!

Da jeg gik forbi the Guildhall i aften opdagede jeg pludselig at the State Coach stod fremme til beskuelse. Normalt staar den i the Museum of London, som er lige om hjoernet, men i anledning af det forestaaende show er den stillet frem til parade, i gadeplan.

Kareten er ca 250 aar gammel og helt vildt flot, altsaa saadan paa den "prangende uden at vaere elegant"e maade.  Tjek lige billederne paa siden. Bare et af dem er jo et kunstvaerk i sig selv. Taenk sig alle de penge der er blevet brugt paa at lave saadan en vogn, i en tid hvor hungersnoed var hverdagskost!

Jeg synes simpelthen det er genialt at udstille vognen paa den maade. Den er ikke gemt langt vaek i et stoevet museum, man kan komme helt taet paa og alligevel staar den der toert og sikkert indtil den skal i brug.

Selv hestene er udstillet! I hvert fald er deres pladser markeret med en buk og paa ryggen af hver buk staar der navnet og racen paa den hest der skal gaa lige der. Hestene er en historie for sig og i aar faar de en ny kusk, som er den samme mand som leverer hestene. Gad vide om jeg monstro kan lokke min elskede med paa en lille City udflugt den loerdag, eller om jeg skal staa op foer en vis mand faar sko paa, paa onsdag, naar de proevekoerer turen klokken alt for tidligt om morgenen? Vi faar se!

Aftenens godnatbillede

Aftentid i Gresham Street efter endnu en dag med omkring 16-17 graders varme. Sikken et efteraar!

Dagens lunch time vandring

Jeg havde et moede i Snow Hill i dag, saa jeg drog ned ad London Wall, mod Holborn Viaduct. Jeg kan huske at en dag sidste aar (eller rettere: forrige aar!), da jeg var paa vej ned til det samme moede kom jeg om ved en masse gamle veteranbiler og busser og det gjorde jeg igen i dag.
 
Jeg havde ikke tid til at stoppe og spoerge om de var del af en parade, eller hur, men det kan da vaere jeg ser dem igen til naeste aar. Alle var fint i toejet, med fjer i hatten og hvad ved jeg. Hyggeligt!

Grunden til jeg havde saa travlt med at komme afsted var at jeg havde lovet mig selv et oejeblik i Postman’s Park, foer jeg skulle optraede paa slap line ved moedet. Jeg skulle give en praesentation og skulle lige samle mine tanker (og mine sommerfugle) inden da og der er ikke mange steder mere fredeligt end Postman’s Park.

Jeg satte mig paa en baenk og noed de smukke blomster og traeer. Min elskede ringede for at sige alle de rigtige ting for at faa sommerfuglene paa plads, man skulle tro han vidste hvor jeg var. Timingen var fantastisk!

Fra hvor jeg sad havde jeg udsyn til de flotte fliser, der markerer almindelige mennesker der er doede i en heltedaad i hverdagen. Teksterne paa fliserne er saa smukke og humane – og alle har de den samme glade og samtidig soergmodige besked om hverdagens helte, der ofrede sig selv for at redde en anden.

For nyligt blev der foejet endnu en flise til vaeggen for Leigh Pitt, der reddede en dreng fra druknedoeden. Leigh Pitt’s flise er den foerste nye der er blevet tilfoejet i 70 aar og nu er det blevet besluttet at aabne vaeggen for flere mindefliser. Da jeg stod og tog billeder kom jeg i snak med en kone fra the Watts Gallery. Watts var personen der startede mindevaeggen for mange aar siden og galleriet havde lige strammet et skilt med vaeggens historie op og var ved at pakke sammen til at gaa hjem. Skiltet maa jeg fotografere en anden dag, for jeg opdagede pludselig at jeg hellere maatte komme videre i teksten. Sommerfuglene var floejet og jeg havde travlt!
 
Jeg naaede dog lige et billede mere – af en buket fra “Mor”. Jeg gaar ud fra den var fra Leigh Pitt’s mor. Hvor maa hun vaere glad for mindeflisen. Det er sgi da et fantastisk minde over hendes elskede soens heltedaad.
Praesentationen gik over al forventning.

Circusmusik

Vi er midt i the City of London Festival perioden og i dag loed der nogle maerkvaerdige lyde fra Finsbury Circus, som vi simpelthen blev noedt til at finde ud af hvad var.

Det viste sig at vaere et band ved navnet Lokkhi Terra, som havde bestemt sig for at blande folkemusik fra alle verdens hjoerner; derfor de mange maerkelig lyde paa een gang.
Der er vidst ingen fare for jeg kommer til at koebe mig fattig i deres musik. Joesses!

Fornemt selskab til morgenmaden

I morges var jeg inviteret til et "morgenmadsmoede" (kan man sige det paa dansk? - breakfast meeting altsaa) paa Mansion House, hvilket man da ikke siger nej tak til, hvis man har bare et enkelt udforskergen i sig - vel? Morgenmad var nu saa meget sagt, men vi fik da en god kop kaffe og en pain au chocolat.

Jeg har hjulpet med at teste noget software over sommeren og det var i det oejemed jeg var inviteret med til launchen af samme. Launchen blev holdt i et af de tilstoedende lokaler paa anden sal i et rum med nogle helt fantastiske gipsstoebninger baade i loftet og oppe under balkonen.

Jeg kunne ikke saa godt komme til at tage nogle ordentlige billeder, men lidt blev det da til. Jeg gaar ud fra at rummet hedder "the blue room", det var i hvert fald meget blaat!
Der var vidst ogsaa naesten blaat blod i aarerne paa nogle af speakerne. Borgmesteren var der, og det havde jeg sandelig da ogsaa regnet med, efter som det var i hans stuer vi skulle moede... :) Han taler utroligt godt og var meget komplementaer med hensyn til the software (fedt) - og saa introducerede han lige den naeste gaest... Jeg var lige ved at falde af stolen! Stephen Green er Group Chairman af HSBC banken, som er en af vores aller stoerste banker. Jeg havde da aldrig i mine livsskabte dage forestillet mig han havde tid til at komme og slubre kaffe med os lige midt i den stoerste oekonomiske krise the City har set i mange aar. Det synes jeg godt nok var flot!

Det synes jeg saa til gengaeld ikke taeppet i salen var. Joesses, hvor er saadan en Axminster sjaeldent koen, men den passer saadan set godt til alle gipsstoebningerne og jeg er sikker paa den er noeje udtaenkt og valgt af en eller anden dyr designer!

Paa vejen ind havde jeg lagt maerke til denne lille udstilling i vindueskarmen paa trapperne. "Life is just a bowl of cherries" (et lille ordsprog der betyder at livet er godt - maaske underforstaaet at livet er soedt som et kirsebaer) stod der paa det lille kort og saa stod der et ocean af smaa skaale til udstilling. De var rigtig koenne og jeg elsker at der er saadan nogle smaa personlige ting saadan et sted.

Klokken blev over ni og jeg smuttede ned ad trapperne som en anden Cinderella, ifoert mine flade gaasko, vel at maerke, da jeg havde glemt i aftes at tage mine arbejdssko med hjem, saa jeg kunne tage dem paa fra morgenen af. Oh well, de fleste af deltagerne kender mig og resten er saamaend nok ogsaa ligeglade med om jeg har noget mystifistisk fodtoej paa! En spaendende morgen var det i hvert fald - uanset fodtoejet!

Aftenens lysekrone

Jeg har saa at sige ikke sat fod udenfor kontoret i dag, til trods for vejret har vaeret helt vildt godt. Himlen er hoej og blaa og barometeret staar paa 1,030 milibar, mod i gaars 1,010. Skoent, vejret i weekenden skulle igen blive helt fantastisk. Ikke om jeg begriber hvorfor i alverden vi ikke bare sprang August over og gik direkte til September, den er da langt bedre.

Anyhow, jeg styrtede ud fra kontoret klokken 18.00, da jeg skulle vaere i den anden ende af gaden klokken 17.45... Jeg naaede frem inden aftenens seminar startede og skyndte mig ind og sidde under den store lysekrone.

Den aarlige "ethics lecture" skulle i aar holdes i Plaisterer's Hall, som virkelig har London's flotteste lysekroner, i hvert fald tror jeg paa de er nogle af de stoerste! De der sad omkring mig gloede maabende, da jeg snuppede mit billede, men de kan glo kan de - aftenens lysekrone SKAL med hjem i lyskassen, ja den skal.