Aftenens lysekrone

Jeg faldt bare for den - pladask!

Aftenens lysekrone

Det er vidst ved at vaere laenge siden jeg har haft en lysekrone paa programmet, men i aftes fandt jeg en som helt sikkert skulle fotograferes, for sikke omgivelser den sad i!

Vi havde et kommittee moede og eftersom vi er heldige nok at have et medlem af kommitteen der ogsaa er medlem af "The National Liberal Club" i Whitehall, blev aftenens moede holdt der. Vi var en del der droemte om at gaa ned ad trappen her, ifoert lang kjole og hoeje soelvsko. 

Efter moedet var der drinks i et af de flotteste rum jeg nogensinde har set. Proev at kigge paa linket her. Lysekronen hang i det rum, som jeg tror er det gamle "smoking room". Hold fast, hvor ville jeg gerne se det i dagslys og uden alle de mennesker, for rummet var fyldt med de mest fantastiske detaljer overalt!

Tjek lige stoerrelsen paa den kamin, Chesterfield sofaerne, tapetet, de smukke soejler, med de mest fantastiske kakler paa siderne, loftet, lysekronerne, taepperne og ja, jeg kunne blive ved. Jeg er vild med saadan nogle bygninger, men hold fast, hvor er jeg glad for jeg ikke skal holde dem rene, med alle de detaljer!

The National Liberal Club er en selvstaendig institution, men har staerke link med the Liberal Democrats (det ene af regeringspartierne) og i rygerummet stod der en montre med alt muligt om Gladstone, som nok er Englands mest beroemte politiker. Han er i hvert fald en af dem der har varet laengst! Over 60 aar strakte hans karriere sig og den indebar fire perioder som finansminister og fire som premier minister. Jeg ved faktisk utroligt lidt om den mand, men jeg nu blev jeg lidt klogere. :)

"Er du klar over det er den originale Gladstone taske" spurgte en af gaesterne mig og ehmmm... nej, det var jeg ikke, men som sagt kan man da blive saa klog og nu ved jeg ogsaa hvem tasken er opkaldt efter. Fed taske ellers!

Turen gik til the West End

Jeg havde et aerinde i the West End i gaar efter arbejde og hoppede paa tuben i Bank for at staa af ved Oxford Circus. Man kunne godt se paa gadebilledet at der er paaskeferie rundt omkring i Europa, joesses, der var mange turister!

Jeg ville et smut i Liberty, for at se om jeg kunne finde en bette ting til min venindes mor og soester, som vi skal besoege i Paris over paasken. Ved den ene indgang til forretningen bor der en blomsterhandler og hun har bare altid alskens laekreste planter og blomster, men dem sprang jeg lige over i denne ombaering.

Paaskeafdelingen var noget mindre end forventet, men jeg snuppede alligevel en runde derinde, for alt det glimtende papir er da ikke til at staa for!

Jeg troede lige jeg havde fundet en ny "aftenens lysekrone", da jeg saa denne hersens kaempe dims haenge i loftet, men det var vidst "bare" en eller anden form for tingeltangel til pynt. Fedt, det var det.

Liberty har dog rigeligt materiale til aftenens lysekrone, for de har bare saadan et flot lysarrangement der haenger ned gennem en 5-7 etager. Jeg havde ikke helt det rigtige aggregat med til saadan rigtig at fotografere det, men jeg tror man faar en rimelig ide af billedet.

Forretningen har en ualmindeligt laekker "haberdashery", som er som en gammeldags manufakturhandel, med stof, garn, strapudemajspakker og alle mulige skoenne knapper, baand og haandarbejdsvaerktoejer.
Jeg fik oeje paa dette bundt og saa der stod "worn and washed fabrics by Kim Porter" paa baandet der var bundet om. Kvinden er GENIAL! Hun har lavet en forretning ud af at lave patchwork stof bundter, som er lavet af genbrugsstof - altsaa sengetoej og andet toej, som hun har koebt i en genbrugsbiks, vasket, klippet i stykker og slaaet et smart baand om. Bundtet her koster formedelst £70 og er til salg i en af byens foerende butikker. SAADAN!

Forretningen er saa fed, varerne er alle i luksusklassen, udstillingerne er til at daane over og priserne lige saa. Hvis jeg skulle arbejde i en butik, saa ville jeg helt sikkert vaelge manufakturhandelen i Liberty - og saa ville jeg saelge £70sbundter i tonsevis. Joesses!

Aftenturen ned gennem Regent Street, hen over Leicester Square og ned over Trafalgar Square var smuk som altid. Jeg elsker skumringstimen hvor lyset lige praecis slaar til til at tage billeder, men lysene stadig kan komme til sin ret. Jeg elsker London!

Moegforkaelet!

Da jeg var ung og smuk havde jeg en chef der altid blev inviteret til alskens fine middage paa byens foerende hoteller. Jeg synes det var sa glamouroest og blev paerestolt naar jeg ogsaa blev inviteret med. I dag er jeg den med invitationerne og jeg foeler mig som en moegforkaelet toes, naar jeg sukkende tager skruddet paa igen for at drage afsted til endnu en middag i "arbejdstoejet".

I det mindste har de flotte lysekroner - og en af mine gamle ansatte er nomineret til en af priserne, saa forhaabentlig bliver der noget der oprigtigt er vaerd at fejre! :)

Aftenens invitation og lysekrone

I aftes havde vi inviteret os selv til folkemoede i Walthamstow Assembly Hall i Nordoest London. Moedet handlede om hvad der skal ske i London efter olympiaden i 2012. 

OestLondon nyder rigtig meget godt af olympiaden og de traenger godt nok ogsaa til det. Mange steder (de fleste) har ikke blevet renoveret siden 30erne, mens nogen ser ud som de gjorde i Victoriansk tid!

Jeg tog toget til Walthamstow Central og gik op til Walthamstow Assembly Hall igennem et for mig forholdsvis ukendt omraade af London. Jeg har altid holdt mig vaek fra OestLondon, da der virkelig ikke er noget at komme efter.

Det er ikke fordi gadebilledet ikke er spaendende, men det er saa forsoemt at alt det flotte og gamle nu bare traenger til at blive revet ned og noget nyt bygget. Olympiade omraadet straekker over hovedsageligt fem kommuner: Newham, Hackney, Waltham Forest, Tower Hamlets og Greenwich. Fem olympiade ringe - fem kommuner.

En ting var jeg meget forundret over da jeg naaede frem og det var at jeg aldrig havde vaeret forbi Walthamstow Assembly Hall foer. Kommunekontoret og moedehallen ligger side om side og er simpelthen saa flotte at jeg bestemt ville huske hvis jeg havde set dem foer!

Desvaerre havde jeg ikke mit gode fotografiapparat med, saa jeg maatte noejes med billeder taget med mobilbilledferingsapparatet.  

I aftenens anledning var der taendt for det store springvand foran bygningerne og der stod rigtig mange og kiggede paa, indtil vi blev sendt ind for at sidde ned, parat til moedet. 

"I'm sure it said no 'no photography' in here" paastod min elskede, men det havde jeg ikke set og jeg saa da mange andre der ogsaa tog billeder, saa det tog jeg let og elegant. Loftet var rigtig flot og aftenens lysekrone bestod af et stort lysshow!

Der var syv personer paa panelet: Boris Johnson, Sebastian Coe, Margaret Ford, John Armitt, Tanni Grey-Thompson, Jules Pipe og sidst men ikke mindst Jenette Arnold, som gjorde et rigtig godt stykke arbejde som ordfoerer.

Ok, det var lidt svaert at faa den gode Boris Johnson til bare tre minutters taletid... Han er simpelthen skide skaeg, men ogsaa ualmindeligt intelligent og en god taler, der formaar at faa folk til at doe af grin og alligevel foele de har faaet svar paa det de har bedt om.

Tanni Grey-Thompson er en af mine yndlingsatleter. Hun har Spina Bifida og har siddet i koerestol siden hun var 6 aar gammel. Hun er gift og har en lille datter og saa er hun indehaver af 11 olympiske guldmedaljer, fire soelv og en enkelt bronze! Desuden har hun en jernvilje og en passion for sport som er sjaelden i folk der ikke ogsaa er fysisk handikappede. Er der noget at sige til hun var den paa podiet jeg aller helst ville have moedt personligt. :)

Sebastian Coe var primus motor i at faa olympiaden til London, saa uanset om man ikke var fan af ham i et par smaa shorts (ahemmm...) for 25 aar siden, saa kunne man da lynhurtigt blive det nu. Han har gjort saa meget for London, at han kunne blive fremtidens Sir Christopher Wren. Sir Christopher Wren genopbyggede the City of London efter den store brand i 1666. Seb Coe ordner the East End, saa den kan foelge med efter 2012.

Laeg i oevrigt maerke til der er to forskellige tegnsprogstolke paa billederne. Jeg taenkte fluks paa Liselotte. Joesses, de arbejdede for foeden! Det gjorde rulletekstskribenten ogsaa, men han/hun lavede godt nok mange fejl! Altsaa, det skulle selvfoelgelig gaa tjept, men alligevel.

Paa hjemturen koerte vi lige gennem alle de store byggepladser, hvor olympiadefeberen raser. Jeg har allerede advaret dem paa arbejde at jeg ikke har tid til at gaa paa arbejde mens der er olympiade - jeg skal sidde paa foerste raekke, hele tiden!

Aftenens lysekrone

Aftenens lysekrone

Jeg har saa at sige ikke sat fod udenfor kontoret i dag, til trods for vejret har vaeret helt vildt godt. Himlen er hoej og blaa og barometeret staar paa 1,030 milibar, mod i gaars 1,010. Skoent, vejret i weekenden skulle igen blive helt fantastisk. Ikke om jeg begriber hvorfor i alverden vi ikke bare sprang August over og gik direkte til September, den er da langt bedre.

Anyhow, jeg styrtede ud fra kontoret klokken 18.00, da jeg skulle vaere i den anden ende af gaden klokken 17.45... Jeg naaede frem inden aftenens seminar startede og skyndte mig ind og sidde under den store lysekrone.

Den aarlige "ethics lecture" skulle i aar holdes i Plaisterer's Hall, som virkelig har London's flotteste lysekroner, i hvert fald tror jeg paa de er nogle af de stoerste! De der sad omkring mig gloede maabende, da jeg snuppede mit billede, men de kan glo kan de - aftenens lysekrone SKAL med hjem i lyskassen, ja den skal.

Aftenens lysekrone

I aften fandt jeg et sted med lysekroner - men lyset var saa ringe at jeg var lige ved ikke at kunne faa dem med hjem!

Jeg havde moedtes med en veninde og kort foer vi var paa vej hjem kom barpersonalet med en gratis drink, da de havde gang i en eller anden promotion og ville have os til at smage paa sagerne. "It's a Martini risotto" paastod den unge tjener og min veninde, som er italiensk, og jeg doede bare af grin. "Well, that'll be dinner then" sagde jeg og saa skaalede vi, mens tjeneren undrede sig over hvad der var saa morsomt. Jeg taler ikke italiensk, men jeg kunne sgu godt regne ud at det naeppe var en risotto!

Aftenens lysekrone

Det er vidst ved at vaere laenge siden vi har haft en "aftenens lysekrone" og saa var denne Ikea juletingest den eneste jeg kunne finde saadan lige paa staaende fod.

Jeg skulle til SIMAs aarlige moede (annual general meeting) klokken fem og skulle saa videre til et andet arrangement klokken 18.30. Der gik lidt kuk i tidsplanen, da aftenens underholdning kom noget senere end planlagt og jeg endte med at komme en time for sent til det andet arrangement. Det var heldigvis ikke noget formelt, saa det gjorde ikke det store - og paa lysekronefronten ville det heller ikke have vaeret den store skuffelse, hvis ikke jeg havde naaet det. :)
Da jeg gik over London Bridge laa der et ordentligt cruise ship i havnebassinet. Skibet var lyst op til den helt store galaforestilling. Jeg kan lige forestille mig hvor stort et hoejdepunkt det maa vaere at cruise op ad Themsen og under Tower Bridge. Jeg haaber de havde de lange kjoler fremme til dinner i aften; det ville lige saette prikken over i'et.

I oevrigt lagde jeg lige maerke til hvor moerkt det var da jeg gik hjem. WOW - efteraaret kommer bare lige pludselig!

Aftenens invitation - med lysekrone

Aftenens invitation gik til saesonens sidste SIMA moede, som skulle holdes i the City Club i Old Broad street.
Aftenens taler var Bernie Till, som for nyligt er gaaet paa pension, men som har arbejdet over 40 aar i the City. Han var hylendes morsom og forstod virkelig at traekke alle forskellene fra da og nu frem og konkluderede at dagens City er et bedre sted end det var for 40 aar siden og det bliver jeg noedt til at hold med ham i. Bare i de 17-18 aar jeg har begaaet mig i the City har den aendret sig saa meget at den naesten er uigenkendelig - men for det bedre. :)

De har egentlig en del flotte lysekroner i the City Club, men denne her har jeg faktisk aldrig lagt maerke til foer. Den haenger ude i indgangen og kunne da sagtens (med lidt matematisk snilde...) fikses til at haenge ude i vores porch. Jeg tror faktisk den ville se helt paen ud derude. :)

Aftenens lysekrone

I gaar boed paa adskillige store lysekroner; jeg kunne naesten ikke beslutte mig for hvor jeg skulle pege linsen hen!

Formiddagen boed paa et hurtigt besoeg i "The Brewery" i Chiswell Street, hvor Finexpo blev holdt. Det var ikke specielt ophidsende, men jeg var ret betaget af denne lysekronelignende tingest, som hang ude i indgangspartiet. Den lignede en af de overdaadige julepyntstingester de knalder op paa forretningerne i Boulogne i December. :)

Aftenens invitation vaar aarsagen til jeg skulle i ae stywestram. Jeg er saa heldig at jeg naesten altid er den eneste kvinde i selskabet, saa jeg kan genbruge den samme kjole mange gange, uden der er nogen der laegger maerke til det, ergo skruede jeg mig ned i min yndlingskjole for 117. gang. Faktisk var der slet ingen grund til at skrue noget som helst, men jeg fik jo heller aldring den fastelavnsbolle.

Vi skulle vaere paa the Grosvenor House Hotel klokken 19.00 til en champagne reception foer aftenens "Quoted Companies Awards 2008" blev delt ud.

Pre-dinner drinks receptionen var usaedvanlig kort og saa blev vi sat til bords og fik en hurtig introduktion og oversigt over aftenens program. Vi skulle foerst igennem en tre retters menu og saa igang med at faa udleveret de mange priser.

Alle de mange maend tilgav hurtigt den korte drinks reception, da de saa hvem skulle vaere conferencier, nemlig Mary Nightingale, som er nyhedsoplaeser (tror jeg det hedder, "she reads the news!") paa ITV - og meget afholdt. Hjemme hos os er hun f.eks. kendt som min elskedes "kaereste". Jeg skyndte mig selvfoelgelig at tage et billede af hende og sende det hjem.

Vi fik os tygget igennem maden, som bestod af den mest uinspirerende forret, som hovedsageligt bestod af "buffalo cheese" og noget tomatnoget, som smagte af ingenting. Hovedretten var udemaerket, bortset fra at det var uldimund - oehhh jeg mener lam! Det er min mindst yndlingskoed - det smager gud hjaelpe mig af uld, uanset hvad folk siger. Stik mig et stykke ko eller en gris til enhver tid, foer du giver mig lam. Anyhow, det var godt forberedt og kartoflerne og groentsagerne var himmelske. Sovsen var desuden utrolig god - og jeg er saa lidt kraesen at jeg bare spiser hvad der bliver stillet for mig. Desserten, however, var en helt anden sag. Joesses, den var god! Jeg elsker en rigtig god dessert og denne her var hele besvaeret vaerd. Det var en form for mousse lavet med toblerone og serveret med en laekker syrlig roed sorbet og noget orange surt ehmmm... et eller andet og saa saadan en fin sukkerblondetingest stukket i. Joesses, den var god!

Salen er kaempe stor og vi var omkring 1,200 mennesker samlet under omkring 8-10 kaempe store lysekroner. Det er garanteret et fuldtidsjob at holde dem rene, men joesses, hvor de funkler og glimter. Jeg er simpelthen vild med dem.

Priserne blev uddelt og saa var salen aaben i et par timer til networking. Jeg networkede direkte til garderoben og smed mig saa i en taxa, destination Sarf London. Jeg vidste jeg skulle moede op til et ultratidligt moede i dag. Nu er jeg godt nok ogsaa godt brugt. Godt det er fredag i morgen!

Aftenens lysekrone

Det er vidst et stykke tid siden jeg har vist en "aftenen's lysekrone", saa vi snupper lige en med paa vejen.
En veninde fyldte 40 i December, men holdt sin foedselsdag i Birmingham, hvor hun kommer fra og udsatte Londondelen til i gaar. Hun havde reserveret et omraade i Chez Gerard i Bishopsgate og havde inviteret en ordentlig flok folk til en lille komsammen.

Vi arbejder taet paa hinanden, saa jeg lovede at dukke op sammen med hende, saa hun ikke skulle sidde mutters alene og vente paa alle dukkede op. Vi endte med at vaere en 25-30 stykker og aftenen floej afsted paa ingen tid. Det blev alt for sent og alt for vaadt, men vi havde bare en dejlig aften - og foedselaren blev fejret saa det kunne maerkes.

Aftenens lysekrone er lidt ude af centrum, men det snertede ogsaa hen mod lukketid inden jeg fik den billedferet. Godt det er fredag i dag!