Langt ude paa landet

Vi ankom til det toskanske sommerhus i buldrendes moerke loerdag aften og se lige her hvad vi opdagede, da vi vaagnede soendag morgen. 

Vi optager to huse, det ene er et lille hus med to vaerelser og et badevaerelse oppe oven paa og det andet, som er det vi bor i, er delt ind i to huse. Vores del har to vaerelser og et badevaerelse oven paa, men jeg vil skyde paa der er en 3-4 vaerelser i den anden halvdel af huset ogsaa. Vi har en kaempe (ubrugt!) stue og et stort, typisk Italiensk landkoekken.

"Bare tag for jer af frugten", fik vi at vide da vi kom og vi sulter ikke! Her er paerer og figner nok til en hel haer og alt fra hindbaer til basilikum gror lige uden for koekkendoeren. Jeg lurer lidt paa deres lavendler og droemmer lidt om at faa fat i nogle baand, saa vi kunne binde et par lavendeldukker. :)

Jeg elsker at spise udendoers og nyder den lokale foede. Vi havde en delegation sendt i supermarkedet den anden dag og kig lige til hoejre i billedet, hvad min svoger proevede paa at luske paa bordet, for at overraske mig. Han synes det var saa sjovt at de kunne koebe dansk oel i Italien. :)

Tour Europa

Loerdag morgen startede i Belgien, hvor vi indhalerede en hurtig morgenmad, foer vi begav os ud paa en laengere tur gennem Europa.

I Belgien er der en del bakker, skulle jeg hilse at sige. Normalt koerer vi bare gennem det aller nordligste af landet, hvor der er meget flat, men naar man naar i den sydligere del er det en helt anden sag. For hulen, hvor er der bare paent!

Vi synes selv vi var saa opfindsomme, da vi blev enige om at koere over Luxembourg, for der havde vi jo aldrig vaeret foer, men naar man studerer kortet lidt naermere viser det sig at det er helt logisk, naar man skal til Italien. Der er ogsaa mange bakker i Luxembourg og saa er de meget begejstrede for farver. Husene er saa fantastisk farverige, men det maa I droemme jer til, for jeg fik ikke rigtig taget nogle brugbare billeder der.

Fra Luxembourg koerer man ind i Frankrig, for at komme til Svejts. Den del af Frankrig maa virkelig vaere landets broedkurv, for for hulen nogle marker de har der. Jeg faldt i svime i flere ombaeringer, man er vel opvokset paa landet!

Efter Frankrig kommer Svejts. I Svejts tager de penge meget alvorligt - ergo maa man slippe €40 for at faa lov til at koere paa deres veje. Umiddelbarn efter vi havde givet slip paa vores haardt tjente euroer rendte vi ind i et stoerre uheld og blev sendt ind igennem Luzern. Det var faktisk lidt fedt, for saa faar man jo ogsaa lidt af byen at se. Det var maaske ikke den paeneste bydel vi havde fundet ind i, men det blev oplevelsen ikke ringere af. :)

Svejts er et utroligt flot land at koere igennem. Der kunne vi sagtens bruge en uge eller to og bare koere fra by til by. Det ene fantastiske bjerglandskab efter det andet faldt vi i svime over, mens vi proevede paa at skubbe lidt kilometer bag os.

Vi koerte igennem bjergtunnel efter bjergtunnel og hver gang vi kom ud, blev vi moedt med et endnu skoennere syn.

Jeg havde bemaerket paa kortet at vi skulle igennem Gotthard tunnellen og gulpede lidt for mig selv. Jeg kunne huske at have hoert om et forfaerdeligt uheld i den tunnel for nogle aar siden, hvor adskillige mennesker blev draebt. Jeg holdt min viden for mig selv og lod min elskede koere i fred, uden at bekymre ham om den slags. Han er en exceptionel chauffoer og jeg synes ikke han behoeves at bekymre sig, naar han havde mig med til den slags.

Naar man kigger paa vejene paa kortet er det ret tydeligt hvorfor nogen fik den geniale ide at bygge en 17 km tunnel lige der. Tunnellen ligger omkring 1,100m over havets overflade og det larmede lidt i bihulerne, men for hulen hvor var det da en oplevelse vaerd at tage med.

Da vi kom ud paa soendersiden af tunnellen manglede vi bare lige at faa saadan ca. det halve af Italien koert tynd og saa var vi fremme. Jeg vidste halvdelen af svigerne ville bekymre sig i lange baner, hvis vi lod hoere fra os, saa vi sagde ikke et ord. Da vi var 100 miles fra destinationen forhoerte de sig, da de var bekymrede for at vi skulle ankomme i moerket. "Bare rolig" sagde den ene svigerinde, "Han koerer og hun laeser kort og de koerer lige til doeren" - et par timer senere holdt vi uden for huset. :) Jep, min svigerinde kender os - det var lige saadan det hang sammen. :)

Aftenens godnatbillede

Lidt over en halv arbejdsdag i morgen og saa koerer vi mod syd. Hold fast, som jeg glaeder mig. Jeg haaber Italienerne er klar over hvad de har sagt ja til! :)

Det hjaelper paa det!

Hus saavel som have tager lige saa langsomt facon. For hulen som jeg bare glaeder mig til at have lidt tid til at gaa og plante lidt i haven og faa haengt nogle billeder op paa vaeggene.

Graesset, som vi saaede for smaa to uger siden pibler frem og naar at blive klippeklart til naar vi kommer hjem fra ferie. Ukrudtet proever ihaerdigt paa at bryde igennem jorden, men min elskede er flittig til lige at snuppe det vaerste, naar han alligevel er i naerheden.

Da jeg var barn, boede der en gammel mand i naerheden af mine bedsteforaeldre. Jeg er egentlig ikke klar over om han var meget fattig eller hvordan det var fat, men i hvert fald havde han ingen saamaskine og saaede en hel mark per haandkraft. Mens jeg gik og saaede plaene, sendte jeg ham en tanke og proevede paa at efteraabe hans teknik. Det virkede. Den hoejre halvdel af plaenen er den jeg saaede. :)

Da jeg kom hjem til aften var doerene kommet i rammen igen mellem spisestue og koekken. Nu vil vi gaa og kigge paa dem lidt, inden vi beslutter os for om de skal staa raa eller om de skal males. Jeg ved hvad jeg foretraekker lige nu, men vi har aftalt at vente med at beslutte noget som helst foer vi kommer hjem fra ferie.

Er det mon tilladt at glaede sig lidt til vinteren saenker sig over byen? Jeg ved lige hvor mit juletrae skal staa!

Aftenens godnatbillede

Som aftenens godnatbillede snupper vi lige en lille efteraarsbebuder i Septembers tegn.

Stille soendag

Vi var heldige nok at de to yngre generationer aflagde os et besoeg i dag, bare for hyggens skyld. Jeg elsker saadan en soendag, med kylling i ovnen og leg og samtaler rundt omkring i huset. Vi snakkede meget om hvordan underetagen i vores hus skulle fungere, inden vi besluttede os for hvilket rum skulle vaere hvor og vi er meget tilfredse med resultatet. Her er plads til alle og dansegulvet kan ogsaa bruges til at lege paa.

Bebsen har opdaget grandads iPad og elsker at spille Angry Birds. Jeg tror det er lydene hun godt kan lide og de er altsaa ogsaa pudsige. Det er fantastisk saa godt computere efterhaanden er lavet. Da vi foerst fik computer i huset, skulle man paa det naermeste vaere programmoer for at kunne taende for den. Nu sidder Bebsen paa 2 aar og 8 maaneder og leger med den, som om hun aldrig har lavet andet.

Spunken er lige lille nok til computeren endnu, men har opdaget sine haender og legesager. Han vender og drejer paa alting og er lige paa nippet til at kunne sidde selv. Han er fraek som bare pokker og har det skoenneste lille skaeve smil, som han er flink til at dele ud af.

Bebsen snakker som et vandfald og er ved at laere at koere paa sit loebehjul. Det er ingen udpraeget succes, men hun kommer nok efter det naar foerst hun har faaet et par knubs. :) Der er altsaa ogsaa meget man skal naa at laere paa et helt liv.

Spunken laerte noget nyt i dag. Hans frisure var efterhaanden blevet liiige en tand for alternativ og endelig gav hans mor grandad lov til at finde saksen frem. Bebsen kiggede paa med store oejne og laerte forhaabentlig ikke mere end godt er. Hun ville jo ikke vare den foerste der havde leget lidt med saksen... :)

Fremtidsplaner har vi ogsaa

Naar jeg er faerdig med at holde sommerferie sidst i September tager mit liv endnu engang et lille drej i en ny retning, for jeg skal nemlig skifte arbejde. Arbejdsskiftet var ikke helt en del af planen, men et andet firma koebte vores og var ikke interesseret i at beholde ret meget af personalet, saa for tre maaneder siden begyndte jeg saa stille at kigge mig om efter noget andet at lave. Heldigvis er det nye job nu i hus og alt efter hvornaar jeg lige kan blive fritstillet, saa starter jeg i Oktober. 

Foerst vil jeg dog holde et par ugers fri - ikke ferie, bare fri. Jeg har aldrig proevet at have tid mellem jobs og havde egentlig haabet paa at kunne holde fri i mindst en maaned - egentlig gerne tre, men det ser ud til det bliver to ugers ferie, fulgt af en uges arbejde og saa to ugers fri. Min elskede har store planer for hvad jeg skal lave mens jeg har fri og arbejder haardt paa at faa mig til at bestemme hvad der skal i bedene i haven. Efter ferien faar vi vores potter hjem fra min soede svigersoesters pleje og saa skal der loeg og knolde i jorden.

Min egen soede soester kender min forkaerlighed for blomster og ved at det ikke noedvendigvis er det store og prangende der vinder her i huset, nej faktisk er den lille bitte uforglemmelige blaa forglem-mig-ej en fast favorit her i huset. For mange aar siden fik jeg nogle froe fra Irene's svigermor i Dublin. De flyttede med mig fra et hus til det naeste og hvis ikke jeg tager meget fejl, saa staar der garanteret stadig lidt af dem i nogle af potterne vi faar hjem. 

Nu er jeg ikke kendt som den hurtigste knallert paa havnen, saa hvad gjorde jeg i dag i min iver? Jeg saaede naturligvis den lille daase til og satte den ved koekkenhanen, saa den ikke skal staa og toerste... Host host, hvem er det nu der rejser paa ferie lige om snart? Den maa blive vandet godt og gemt i et moerkt rum mens vi er vaek!

Naesten ferieklar

Paa fredag drager vi ud paa en laenge ventet sommerferie. I den forbindelse havde vi et par aerinder der skulle ordnes, saa eftermiddagen var sat tilside til et visit paa Regent Street. 

Vi var ikke de eneste der havde faaet den geniale ide at gaa paa handelen i Regent Street, som var blevet invaderet af scener, lys og andre maerkvaerdigheder. Jeg forhoerte mig og det viser sig at den aarlige Regent Street festival skal foregaa i morgen.

Jeg elsker naar gaderne er lukket for trafik. I sidste uge gik Irene og jeg akkurat det samme sted og kunne naesten ikke sparke os frem for folk. Det kunne vi godt i dag, men vi sparkede nu slet ikke.

"Skal du ikke have et billede af det tag" spurgte min elskede og paapegede at himlen reflekterede i glasset. Han havde da fuldstaendig ret, saadan et billede skal da tages.

Vi fik handlet det vi skulle handle og gik saa langsomt ned mod Charing Cross igen. Vejret havde vendt sig fra koeligt og blaesende, til solskin med lunere temperaturer. Der var stadig heftig aktivitet i gaden, for at faa alt parat til morgendagens festivitas.

Jeg kan altid falde i svime over lyset paa denne tid af baade aaret og dagen og kan faa lang tid til at gaa med at studere den gennem linsen. Kirken her er St Martin in the Fields, som blandt andet er dronningens sognekirke.

Lige foer kirken staar den Olympiske maskot,Trafalgar Wenlock, og lyser landskabet op. Jeg gad vide hvor laenge de faar lov at blive staaende, efter legene er ovre og hvor mange af dem der bliver solgt. Denne her er foreloebigt oppe i en pris af £6,000. Maaske man skulle investere i en til haven? :)

Ved kirken faldt min elskede i snak med en mand, mens jeg gik og tog billeder. Jeg troede aldrig vi skulle slippe fra manden, for han havde godt nok meget han gerne ville diskutere. Faktisk var han ekspert paa adskillige omraader, saa vidt han lige selv var orienteret. Vi gik grinende derfra, under paaskud af at skulle hjem og spise!

Vi er lovet paent vejr i denne uge og langtidsprognosen for der hvor vi skal feriere fortaeller at de skal have tordenvejr og regn til og med torsdag og saa solskin derefter med en 27-28 grader. Det lyder perfekt til mig!

Fjernsyn for dig

Yikes - der har vaeret en kaempelang udsendelse fra Fur i dansk fjernsyn i aften og jeg kan ikke se det online. Jeg kan forstaa at udsendelsen paa et tidspunkt bliver tilgaengelig i udlandet, men jeg vil jo gerne se det lige nu! :)

Udsendelsen kan fanges paa dette LINK, fra en dansk forbindelse - og forhaabentlig ogsaa snart fra min! :)

Flammeloeberen fra Fur

Da jeg saa de olympiske flag haenge i traeerne paa Cheapside i dag, da jeg var ude til lunch, kom jeg i tanker om at det var i dag den paralympiske flamme skulle komme igennem the City. Jeg skyndte mig tilbage til kontoret og fandt ud af at flammen var temmelig forsinket - saa forsinket at jeg kunne naa at se den! :)

Lidt over tre kunne jeg stille mig sammen med alle de andre der var gaaet ud i regnen for at se flammen og vente paa den ankom og det gjorde den. Formatet var stort set det sammen som til den oprindelige flammefaerd, med den lille undtagelse at skoent kun en havde flammen taendt, saa gik flammebaererne i samlet flok, ca. 5 ad gangen.

Vi havde en lille forsmag paa efteraaret i dag, med regn og lidt koeligere temperaturer, men det blaeste folk hoejt og flot paa og rigtig mange var dukket op for at se flammen.

Selve faklen var denne gang soelvfarvet, men ellers magen til den der blev brugt for nogle uger siden. Dragterne, som fakkelbaererne bar, var ogsaa en smule anderledes, med smaa friske farvepust  paa skuldre og bag knae.

Da jeg opdagede hvor sent faklen var paa den, gik det pludselig op for mig at jeg sagtens kunne naa at fange den igen i the Docklands, paa vejen hjem fra arbejde. Jeg satte mig for at hvis vejret klarede op, ville jeg se om jeg kunne snuppe et par billeder der.

Jeg arbejdede i the Docklands i naesten 10 aar, saa da jeg saa ruten, kunne jeg godt regne ud hvor jeg skulle begive mig hen, for at faa det bedste udsyn. Jeg regnede rigtigt - saadan virkelig for alvor rigtigt!

Det lykkedes mig nemlig at faa mig strammet an lige praecis der hvor flammen skulle overdrages fra en baerer til en anden. Flammebaererne var bare saa paerestolte og morede sig lidt over hvem skulle have flammen foerst. 

Til trods for de mange fakler, var der naturligvis helt styr paa hvem der overrakte til hvem. Den blonde kvinde gav sin flamme til den roedhaarede og saa var feltet paa vej igen. Jeg snakkede med en af de frivillige, som fortalte mig at de havde sendt en "stikling" af flammen over til det olympiske stadion, da de var nervoese for at risikere at den ikke naaede frem til tiden.

Jeg kunne nu godt lige vaere smuttet til Stratford med saadan en fakkel, hvis det skulle vaere, men det var der nu ingen der bad mig om. I stedet fik jeg endnu engang lov til at holde faklen, inden jeg gik hjem og satte mig til at se aabningsceremonien - og sikken en!

Nu mangler vi bare de famoese ord: "Let the games begin" og saa kan vi glaede os til endnu et par uger med ufattelige bedrifter paa sportsbanen.