Dagens lunch time vandring

Dagen i gaar startede saa smukt med den hoejeste, blaa, blaa himmel og allerede da jeg var paa vej paa arbejde besluttede jeg mig for at der maatte vaere tid til en lille lunch time vandring, for at nyde det gode vejr.

Jeg gik ind over Finsbury Circus og op gennem Moorgate, mod Old Street. Vejen er ved foerste syn ganske uinterressant, men jeg ved der ligger et par skoenne bygninger deroppe, saa jeg gik videre.

Foerst paa venstre haand kommer man til "The Honourable Artillery Company" som er hjem til vaabenmagernes laug. Jeg har aldrig vaeret inde i den bygning, men kan da huske at kompaniet skoed startskuddet af til pandekageraeset i Guildhall Yard. Monstro ikke man en dag faar en invitation?

Lidt laengere henne paa den anden side af gaden ligger Wesley's chapel and leysian mission, som rummer et museum omkring metodistmenigheden. Kirken er aabenbart yderst aktiv, men jeg havde ikke lige tid at stikke snuden inden for.

Lige inden for indgangen fra gaden er der gravsten for praesterne fra for flere hundrede aar siden. Jeg er ikke helt sikker paa hvorfor jeg er saa vild med kirker og gravsteder, naar jeg er det mindst religioese menneske taenkeligt, men jeg synes kirkerne er saa stor en del af vores kulturarv og finder dem dybt spaendende. At jeg selv er vokset op ved en 8-900 aar gammel kirke hjaelper nok ogsaa lidt.

Gravstenene fortaeller en saa meget eller maaske lidt, saa man selv skal regne resten ud, om en person og dennes paaroerende og jeg elsker at spekulere paa hvad de mon var for nogle folk. Praesten er naevnt i lange baner og konen har bare et fornavn og en foedsels og eller doedsdato. Var hun typen der laeste og fulgte med i mandens hverv, strikkede hun, gik hun i teateret, havde hun tjenestefolk eller gik hun og graed over at hun ikke kunne faa boern? Der er saa mange muligheder og jeg kan naa at taenke en del af dem, naar jeg kigger paa saadan en sten.

Grundlaeggeren af kirken, John Wesley, var en spaendende og lynendes intelligent mand, som var set som en ret provokarl i det 18. aarhundrede. Jeg kunne godt taenke mig at laese lidt om ham, for jeg ved at han blandt andet drev kampagner mod slaveri. Methodist bliver jeg aldrig, men det er ikke ensbetydende med man ikke kan beundre en. :)

Konfirmationsforberedelser

Morgenen startede tidligt, med destination Sct Katherine's Church i Regent's Park, som er den danske kirke i London. Jeg har min veninde's soen over weekenden og han skal konfirmeres til Marts, saa det var min opgave at koere "mors taxa" koersel i dag - og det gjorde jeg gerne.

Mens boernene var til konfirmationsforberedelse sad jeg med de foraeldrene og fik en kop kaffe (serveret af kirken - fin service!) De fleste foraeldre er udstationerede og er derfor utroligt danske. Det er saadan en sjov fornemmelse at sidde i saadan en forsamling, for deres referencerammer er helt anderledes end mine. Anyhow, de var nogle rigtig soede mennesker, dem jeg snakkede med, saa det var fedt.

Vejret var fint, men det var virkelig koldt og jeg var ikke helt udstyret til vejret, saa skoent jeg var fristet til en gaatur noejedes jeg med en lille afstikker omkring haven inden jeg gik ind og satte mig til kaffen.

Boernenes undervisning varer ca. 1.5 time og saa en halv times tid efter er der kirkegang. Det skulle vi selvfoelgelig ogsaa deltage i, nu vi var kommet afsted efter det. Kirken saa nymalet ud, men nu kommer jeg der ikke saa ofte at jeg kan udtale mig alt for praecist om aendringer i salen. Kirkesalen synes jeg er saa paen i al sin enkelhed og saa er den fantastisk lys.

Fastelavnssoendag, staar der aabenbart i den kirkelige kalender (det burde man vel ogsaa kunne regne ud, men jeg troede altsaa det var foerste soendag i fasten), saa vi startede med "Hil dig frelser og forsoner" (167 i min psalmebog - hvorfor i alverden skulle der nu laves om paa det; min gode gamle (ahemmm... naesten nye) psalmebog, som jeg fik da jeg blev konfiskeret, er nu foraeldet!), som er en af dem jeg husker tydeligt fra morgensang i skolen. Jeg synes det er en paen melodi, saa jeg skraalede med det bedste jeg kunne.

Resten af salmerne var jeg ikke specielt godt kendt med, men melodierne er som regel saa gennemskuelige at man godt kan synge med efter foerste vers. Menuen bestod af:

Hil dig frelser of forsoner
Gud vi er i gode haender
Herren god, som uden graenser
Et vidste han om vejen frem (aha - saa det er derfor der er kommet en ny psalmebog; denne staar ikke i min!)
Oh du guds lam
Den ypperligste vej (blev sunget af koret under altergangen)
Lov og tak og evig aere.

Kirken har et rigtig godt lille kor. I dag var der fire unge mennesker og de sang virkelig smukt.

Efter endt kirkegang maatte jeg lige have et ord med praesten, for der var altsaa noget der har plaget mig laenge. Konfirmandeleverne gaar til alters! Da jeg blev konfiskeret maatte man altsaa ikke gaa til alters foer man var konfirmeret; det var jeg ret sikker paa for jeg kan huske at man saa skulle til alters efter konfirmationen, men alle andre end min elskede siger det er noget pjat, for det har man altid kunnet. Anyhow, jeg spurgte praesten og selvfoelgelig var det ikke bare noget jeg selv var kommet i tanker om. Det er noget "nyt" at alle aldre kan gaa til alters. Efter praestens udsagn var der aldrig en kirkelig grund til at man ikke kunne gaa til alters foer man var konfirmeret, det var tradition. En tradition, som nu er en saga blot.