26 august 2013

Fra Engeland til Skotland

Paa aarets sommerferie daekkede vi en del kilometer. Det goer vi tit, naar vi holder ferie, for er der noget vi godt kan lide, saa er der udsigt. Vi havde egentlig snakket om at moede mine foraeldre i Skotland, men heldigvis kom de i tanker om at de gerne ville have den lange koeretur med som del af ferien, det tror jeg ikke de har fortrudt.


Paa feriens anden dag koerte vi fra York mod Whitby paa oestkysten. For at komme til Whitby fra York koerer man et paent langt stykke gennem den lavere del af the North York Moors National Park, som dog alligevel kulminerer i denne kaempe bakke, hvor vejen falder 20% over en mile (1.6 km) ned til byen.


Whitby er en meget travl lille by, hvor der er meget svaert at parkere, erfarede vi, saa vi koerte videre med naesen mod Perth i det centrale Skotland. Nationalparken byder paa saa mange udsigtspunkter at man bare bliver noedt til at goere holdt engang imellem.


Jeg toer ikke taenke paa hvor mange billeder vi tog i det hele, for der var fire mobiltelefoner og to fotografiapparater, som synes at knipse konstant...


Naar man kommer et godt stykke nord for Newcastle-upon-Tyne og over endnu en nationalpark, nemlig Northumberland National Park, naar man til den skotsk/engelske graense.


Jeg krydsede fingre hele vejen op for at jeg havde ramt det rigtige sted at krydse. Det er nok tyve aar siden vi sidst har koert til Skotland og jeg kunne bare ikke huske navnet paa lige praecis dette punkt paa 'graensen'. Jeg ramte rigtigt (der var en rimelig chance for at ramme rigtigt, da det er begraenset hvor mange store veje der krydser...) - vi krydsede ind i Skotland ved Carter Bar, som haabet. :)


Graenselandet, eller 'the Scottish Borders', som omraadet nord for graensen hedder, giver et rigtig godt indtryk af hvad vi havde i vente for den naeste uges tid - bakker; og masser af dem. I Skotland kalder man nemlig ikke bjergene for bjerge, men for bakker - til trods for at den hoejeste bakke er omkring en 1,300-1.400 meter hoej!


Til trods for vejrudsigten meldte udemaerket vejr, saa det meget ud som om vi skulle have noget typisk skotsk vejr - nemlig regn. Vi fik en enkelt byge paa turen op, men det var ogsaa det hele.


The Forth Road Bridge ligger ved siden af the Forth Railway Bridge, som er den roede i baggrunden. Jeg maa indroemme jeg helt og aldeles havde glemt hvordan brugen var fordelt og mente jeg var koert over den roede bro for mange aar siden; jeg maa have vaeret med toget. :)


Vi var fremme ved the Station Hotel i Perth ved aftenstide. Vi blev der ikke laengere end hoejst noedvendigt, for det var godt nok laenge siden det hotel havde haft nogen som helst form for charme. Oh well, ud af fire hoteller var det den eneste nitte og vi skulle bare vaere der den ene nat. :)

5 kommentarer:

Eva sagde ...

Tak for turen. Skotland har jeg til gode, men det kunne være spændende at besøge, - engang.

dqpage sagde ...

Det er så hyggeligt at læse med på din blog - det vækker minder om ture, jeg engang selv foretog for ca 20 år siden, hvor jeg rejste rigtig meget i England og skotland. Dejligt at gense landskabet - og Whitby - ja den er charmerende.
Tak for turen :o)

AagePK sagde ...

Altså, jeg ville også foretrække en åben Carter Bar frem for en Closed Cafe, om det så var Englands sidste. Mht Staion Hotel, der skulle være Homely: det har vi også på Fyn, i Hillerslev, der hedder det Hjemly, og så er det en efterskole. Og der er ikke langt til De fynske Alper, der er også ret bakket! ;-)

Lea sagde ...

Spændende,jeg har aldrig været i UK

Tina - omme i London sagde ...

Eva - selv tak, jeg tror ikke du ville blive skuffet. :)

Mona - selv tak for turen, her er masser at se og saa mange smukke steder.

Aage - he he

Lea - jamen saa faar vi se om mit reklamefremstoed giver pote. :)