12 november 2012

Hyperaktiv soendag

Denne uges soendag var en David soendag. Min elskede hentede ham og kom tilbage og lavede frokost. "Are we going for a drive" loed der snart og selvfoelgelig boejede min elskede sig og tog David med ud for at koere en tur. Jeg blev hjemme, da jeg havde lovet migselv at der skulle billeder paa vaeggen i dag.


Hvad end min elskede havde puttet i frokosten, saa virkede det. Det eneste der ikke fandt et fast haengested i loebet af dagen var den selvlysende Jesus. Jeg kan ikke naenne at han ikke skal bo sammen med os, eftersom han var det eneste den tidligere ejer havde ladet vaere i huset da vi koebte. Selv de indbyggede skabe flyttede med ham; heldigvis, for de var godt nok skraekkelige!


I loebet af eftermiddagen tog jeg et oejeblik til at nyde den blaa himmel og naboens kaempe traes skygge paa garagen. Mens jeg stod i den aabne doer og noed det fine vejr hoerte jeg pludselig den genkendelige floejten af en parakit. Det er egentlig for paent at kalde det en floejten, for det lyder mere som om den skriger. :)


Nu jeg ved at de kan lide naboens trae maa jeg se at faa arrangeret et stativ, saa jeg kan haenge noget foede ud til dem. Da drengene kom hjem igen kaldte jeg David ud for at vise ham parakitten. "Min moster havde en papegoeje, den var groen, roed og gul" fortalte David og saa ved vi det; den historie havde vi aldrig hoert foer.


Mens jeg rodede videre (ja, jeg roder en del, naar jeg rydder op!) tryllede min elskede med fisk og kartofler i ovnen og snart stod der et stoerre maaltid parat til spisning. For tyve aar siden var han bestemt ingen oern i et koekken, men jeg maa sige han er kommet efter det! 


Der var lidt mad til overs, saa mens David blev koert hjem skyndte jeg mig lige at knipse det i stykker, saa vi kan faa en fiske pie i morgen aften. Jeg elsker naar det lykkes at faa lavet nem mad, som smager som om man har kokkereret i timevis.


Jeg snuppede en time paa papirarbejde, inden min elskede kom hjem igen. Den tidligere ejer har tilsyneladende ikke betalt for at faa sin post omdirigeret, for vi bliver ved med at faa post til ham og hans familie. Lige saa snart som posten bliver leveret, stikker jeg et klistermaerke paa konvolutten med "return to sender" og smider det direkte i postkassen igen. Jeg naegter altsaa at agere posthus over et aar efter vi har koebt huset.

Jeg er saa tilfreds med alt det jeg naaede i loebet af weekenden - isaer billederne; det giver altsaa bare saa meget mere stemning, naar alle vaeggene ikke er bare.

9 kommentarer:

Lene sagde ...

Kan man få tips til hvordan man får en ørn til madlavning ud af et styks mandfolk ;-)
Du har da været noget så flittig, og jeg er vild med dit røde køkken :-)

Eva sagde ...

Som det da tager form hos jer.

Det må være dejligt sådan langsomt at "indtage" huset.

AagePK sagde ...

"She wrote upon it:
Return to Sender
Address Unknown
No such Person
No such Zone"
Elvis

Med små kunstgreb kan man få 2.dags mad til at blive himmelske mundfulde. Bare en teskefuld karry ned til fisken, og lidt monkey-chutney (konens "opfindelse"). Bare som eksempel.

AagePK sagde ...

Forøvrigt: for nyligt skrev jeg i en kommentar om en sanger Rodriguez, kendt for bl.a. "I wonder" og "Sugarman", at jeg gerne ville have oplevet ham, når han kommer til London her midt i November. Har du tjekket ham på youtube? Vi så filmen Searching for Sugarman, om ham, fantastisk film. Har fået tonsvis af ros og priser.

Ellen sagde ...

Tyve år! Manden din har forhåbentlig været god til madlavning i nogle år, for så længe kan jeg da ikke vente ... John skal først til at begynde læringsprocessen nu ;-)
Tak fordi du/I ikke foretrækker bare, hvide vægge. Det er der rigtig mange der gør, men de er måske yngre end selv dig? Jeg synes det er som at komme ind i et kapel - både syns- og lydmæssigt.

Irene sagde ...

Fedt Tina! Jeg glæder mig til næste visit allerede!

Mht de der mænd, der hverken kan lave mad eller gøre rent, man skal såmænd bare lade dem gøre det og altså være villig til selv at slippe kontrollen, så kører det faktisk helt godt ...

Tina - omme i London sagde ...

Lene - de foerste mange aar gjorde jeg som mange kvinder og gjorde alting selv, saa jeg fik det gjort til lige praecis MIN hoeje standard... Da jeg gik over til at foelge Irenes raad nedenunder og saa loeste det hele sig selv! :)

Eva - ja, meget! :)

Aage - jeg taenker paa Elvis HVER gang jeg saetter en maerkat paa konvolutten.
Mht Sugarman, saa faar vi simpelthen ikke tid, men ellers tak for tippet. Du maa finde ud af hvornaar han naeste gang kommer, saa maa vi arrangere en udflugt. :)

Ellen - det har vidst taget omkring en 5-6 aar. :) Jeg har faktisk kigget efter et madlavningskursus, som vi kan tage sammen, bare for at faa lidt variation. :)

Irene - det goer jeg ogsaa og HOERT mht maendene der ingenting "kan"; taenk sig det tog mig omkring 15 aar at indse hvor nemt det er!

AagePK sagde ...

Det er med mænds madlavningsevner som med kvinders kørsel-ditto: man skal vise tillid til hinandens evner, så kan det kun gå fremad! Egenrådighed bremser al udvikling.

Irene sagde ...

HØRT AagePK!