Stjaalne oejeblikke

I soendags var det saa pivendes koldt at vi havde gang i centralvarmen. Det blaeste, regnede og ruskede og hvis ikke det havde vaeret for farven paa bladene paa traeerne havde jeg troet det var efteraar.

I dag saa situationen fluks anderledes ud. Solen skinnede alt det den kunne og varmegraderne sneg sig op midt i tyverne. Desvaerre havde vi et halvdagsmoede (laes: naermere heldags!), som noedvendigvis altid skal koere fra 10.30 til hen midt paa eftermiddagen, hvilket betoed at jeg ikke havde en aerlig chance for at nyde det gode vejr. :(

Pludselig opstod der et hul i min kalender mellem to moeder og jeg saa der laa en besked om at jeg skulle ringe til min elskede og saa tog jeg chancen. En lille halv time kunne det blive til. En halv time ude i det fine vejr. Jeg skyndte mig om og fandt en baenk i Postman's Park. Der gik en gruppe aeldre mennesker med en guide og laerte om den skoenne lille park, mens jeg satte mig til rette paa en baenk og noed varmen.

Den lille halve time var alt for hurtigt forbi. Jeg havde ikke faaet min bog med i skyndingen, men jeg fik nu sagtens tiden til at gaa alligevel. Man kan jo altid bruge lidt tid paa at kigge paa guldfiskedammen.

Det var staerkt fristende at blive siddende hele eftermiddagen, men jeg fik mig slaebt tilbage indendoere. SUK, hvor skulle man vaere blevet gartner i det her vejr!