20 februar 2009

Torsdag - gul og aftenens invitation

I aftes stod invitationen paa middag i the Army and Navy club i Pall Mall. Vi skulle have et moede der foerst og saa middag bagefter. Man kan let fristes til at tro at saadan en middag er meget stiv og kedelig, da den er fyldt med tradition og pomp and circumstance, men del af traditionen er en appetit for vittigheder og sjove taler. En af traditionerne er at der altid bliver bedt bordboen. Det er ikke lige noget jeg plejer at goere mig i, men jeg maa indroemme at hvis det bliver gjort som i aftes, saa tror jeg vi skal have det indfoert hjemme. Vi skreg af grin og efter vi havde sat os fik boennen en klapsalve. Tradition behoeves ikke vaere kedeligt!

Da jeg saa forretten kom jeg i tanker om dagens farve var gul. Jeg havde lyst til at tage citronen med hjem, jeg synes den var saa smuk. Flot saa det ud, men maden var faktisk ikke noget at raabe hurra for, til trods for vi fik fisketallerkenen til forret, and til hovedret, og apple crumble til dessert. De er da ellers alle nogle af mine livretter, men jeg synes altsaa sjaeldent mad lavet til saadan en stor middag er saerligt spaendende. Desuden kan englaendere ikke stege and. Jeg kender and som noget af det laekreste og moereste koed og til trods for det hoeje fedtindhold ender det her altid med at vaere sejt. Jeg har sgi da aldrig stegt en and der blev sej, saa jeg aner ikke hvordan i alverden de goer det. Maaske de skulle proeve at staa i laere hos en dansker eller en kineser - eller evt. skrue lidt op for ovnen, siger kloge Aage her. :)

Anyhow, skidt pyt med maden, aftenen gik over al forventning. Jeg havde taget en kollega med, som aldrig havde vaeret til saadan en event foer og han fik sig lidt af en overraskelse, da det gik op for ham at tradition og formalitet ikke altid gaar haand i haand. Det var i oevrigt foerste gang jeg havde vaeret i the Army and Navy klub, som er en meget flot bygning med nogle skoenne rum. Der kunne jeg faa meget tid til at gaa med et fotografiapparat...

Oh, og saa opdagede jeg selvfoelgelig i morges noget andet som ogsaa er gult, men det faar vente til weekenden... :)

4 kommentarer:

Malou Klidmoster sagde ...

Hej Tina.
Well, det SER i det mindste godt ud. Er det cirtonen der gemmer sig i den gule 'pose'? Ja, det er sært med den and. Jeg har aldrig steg en and så den bliver sej. Hvor svært kan det være? :-)
Mvh Malou

Vibeke sagde ...

En and der bliver sej, - nu har jeg hørt det med, er du sikker på den var stegt?
Forretten ser dejlig ud, men det man ser, er jo ikke altid det man smager, - jeg mener ellers at de englændere har gjort en kæmpe indsats for få deres madlavning op på et højere stadie, der har jo ikke været ret meget at prale af.
Mvh. Vibeke

Tina - omme i London sagde ...

Malou - ja det er citronen i den gule pose. Mht anden - aabenbart er det meget svaert!

Vibeke - anden var helt sikkert stegt, men i mine oejne ikke laenge nok og jeg er ellers typen der spiser min boef naermest raa!
Maden i England har forbedret sig drastisk paa de sidste 15-20 aar og du spiser nu akkurat lige saa godt her, som man goer i alle mulige andre storbyer verden over. Jeg har bare et problem med "banqueting" mad. Jeg synes altsaa ikke ret tit det er saerligt spaendende. Jeg kan spise naesten alt, men af valg vil jeg helst have godt krydret mad og det faar man ikke typisk saadan et sted. Alle skal jo kunne spise hvad der kommer paa bordet. Forretten var meget smuk, men aldeles uinterressant. :(

Conny sagde ...

Det dejlig høre lidt om traditionerder der over i England. At i b'er bordbøn det kan jeg forstå,at i skriger af grin bagefter,det er da vist kun englænderne der kan finde på det.