Der er lukket!

Da jeg foerste begyndt at komme i denne del af Sarf London laa der en 7-11, som havde aabent 24 timer i doegnet. Her har vaeret mange forskellige forretninger siden, men kendetegnet for dem har altid vaeret at der var aabent 24 timer i doegnet (og at vi har kaldt dem alle "the 7-11"). Det er der ikke laengere. Klokken 20.30 i aften var der lukket. Oehmmm... naah, jamen vi handlede der da heller ikke alligevel, undtager naar vi bare liiiige skulle have en pint maelk midt om natten.

Soendag i billeder

Jeg havde et lille aerinde paa Sydenham High Street i middags, som var lige ved at blive til en heldagsaffaere, da jeg kom til at tage mit fotografiapparat med...

Jeg fortaeller migselv at jeg ikke kan lide regnvejr, men jeg bliver mere og mere sikker paa at det er ren og skaer indbildning, for saa snart jeg er klaedt paa til vejret synes jeg jo det er hyggeligt og elsker at luske rundt under hattens skygge og observere verden.

Vores High Street baerer tydelige praeg af den blandede befolkning i omraadet. Langt de fleste frugt og groent forretninger, saa vel som slagterforretningerne er ejet af folk fra alle mulige andre lande end England. Jeg elsker de tyrkiske butikker, da de tit har nogle af de ting jeg husker og savner fra Danmark, som f.eks. ristede loeg og tvebakker. Ja, jeg ved godt det er nogle underlige ting, men det er saadan nogle ting man kommer til at laenges efter nogle gange.

Engelske high streets ligner hinanden en del, hvilket foeles trygt og hjemligt. Jeg har akkurat den samme fornemmelse naar jeg gaar paa en dansk gaagade, de ligner hinanden og "foeles" hjemlige i deres enshed. Mange synes det er kedeligt, men jeg synes det er hyggeligt.

Jeg foeler mig tryg paa min high street, uanset at pressen goer hvad de kan for at man skal tro at samtlige Sarf London gader er fyldt med pistoler og knive og at folk bliver skudt og stukket alle steder og hele tiden. Det sker og det sker alt for tit, men langt de fleste mennesker gaar fredeligt og stille og passer deres handel og genkender slet ikke det gadebillede vi ser paa nyhederne, til trods for vi alle ved hvor det er!

Sydenham omraadet er virkelig et omraade med kontraster. Her ligger nogle kaempe store Victorianske og dyre hjem side om side med smaa council flats (socialt boligbyggeri) og almindelige familiehuse. London er sjovt bygget op, paa den maade da den er som en helt masse smaa landsbyer der er smeltet sammen til en stor by. Da jeg i tidernes morgen traenede som guide kan jeg huske vi laerte at London er verdens stoerste landsby og hvem som helst, som har skullet koere paa tvaers af London, ved at det er en meget noejagtig beskrivelse.

Jeg gik den paene vej hjem. Ned forbi nogle af de store sen-Victorianske hjem med "in/out" indkoersler og store traeer i forhaven. Vejen ligger parallel til vores og er bare saa forskellig at man kunne fristes til at tro at de to veje laa i vidt forskellige byer.

Efteraarets farver er virkelig kommet frem nu og mine oejne og fotografiapparatslinsen (ha - endnu et af de rigtig lange ord til min Wordle...) hoppede fra emne til emne og min knipseritis ville ingen ende tage, til trods for jeg skulle have alle mine poser fra mig naesten hver gang jeg ville tage et billede.
Regnen tog lidt af som jeg kom taettere hjem ad og vejret var egentlig rimeligt lunt, det regnede bare og det blev motiverne ikke grimmere af.

Jeg er ikke helt sikker paa hvad i alverden for en vortesygdom dette trae lider af, men jeg er spaendt paa at se om den overlever. Det ser i hvert fald skidt ud!

Jeg gik ned gennem "dog shit alley" hvor platantraeernes grene hang tunge med regnen og stien naesten var helt fri af hundelortene, som man normalt har rig mulighed for at traede i. Jeg gaar ud fra det er regnen jeg kan takke for det, for jeg har ikke set nogen hunde med prop i roeven!

Stien er offentlig, men gaar mellem to hjem i den ene ende og et hjem og en skole i den anden ende. Dette skilt staar for hver ende og jeg undrer mig over hvor mange aar det har staaet der, for en £5 boede er vidst ikke fra dette aarhundrede!

Da jeg kom hjem gik der to skovskader i haven. Saadan nogen har vi aldrig set i haven foer, saa de blev selvfoelgelig foreviget, som det sig hoer og boer.

Pludselig tog regnen til igen og fuglene forsvandt som dug for solen, men vi har da lov at haabe at de kommer igen, for de er nu saa koenne.

Vi har haft nogle voldsomme byger i loebet af dagen, men nu staar kyllingen i ovnen og venter paa at risene koger og maendene kommer hjem, saa vi kan spise tidligt i dag. Vi har nemlig David paa besoeg og jeg ved han bliver saa glad naar maden staar tidligt paa bordet. :)

Lys hos bageren

Hver gang jeg gaar forbi The Cake Store taenker jeg paa mine aar som bagerjomfru paa Fur Bageri. Det var et af de skoenneste jobs jeg nogensinde har haft. Jeg elskede at stange broed over disken, at snakke med kunderne og holde orden i butikken.

I morges da jeg gik forbi og saa de kaempe honningkager haenge over disken taenkte jeg paa al den skoenne julebag vi havde paa hylderne. Vaniljekransene var de aller bedste, men brunkagerne var nu taet paa at slaa dem.

Bagerjomfruen var ved at saette broedet paa hylderne og hun saa ud som om hun hyggede sig, det kan jeg godt forstaa. Vi er bare saa heldige at have Londons suveraent bedste bager lige om hjoernet.