10 april 2014

Et historisk oejeblik

I sommeren 1989 flyttede jeg til London. Det er efterhaanden snart 25 aar siden og der er sket rigtig meget paa den tid - ikke bare paa det personlige plan, saa sandelig ogsaa paa et internationalt plan.


Da jeg havde boet her i ni maaneder begyndte en kaempe konflikt med IRA - ja, konflikten var naturligvis gammel og jeg ved faktisk ikke hvad gjorde at konflikten blev trappet op paa lige det tidspunkt, men det gjorde den - og det sagde BANG! Det tog faktisk overraskende kort tid at vaenne sig til at bo i en konfliktsituation, hvor bomberne kunne ramme hvor det skulle vaere, naar det skulle vaere. Jeg maerkede naturligvis kun bomberne i London, men IRA var jo ikke alene om konflikten - it takes two to tango...


I gaar havde jeg lejlighed til at overvaere et lille stykke verdenshistorie; et stykke verdenshistorie som jeg har oensket mig at se i mange aar. Lidt over middag gik jeg ned til Downing Street og strammede mig an sammen med alle turisterne.


Jeg stod og holdt oeje med den hoeje betjent i billedet her, for det var hurtigt klart at han var bossen. "Jamen, jeg har slet ikke faaet at vide de er koert' sagde han til en anden betjent og saa blev vi hunset ud til siderne, mens der blev floejtet hoejt i betjentenes floejter.


Fem outriders (motorcykelbetjente?) dukkede op, skarpt forfulgt af den Irske President Higgins og en flok sikkerhedsvogne. President Higgins er paa statsbesoeg, som den foerste Irske president nogensiden. Processen startede for et par aar siden, da dronningen foretog sit foerste statsbesoeg i den Irske Republic og nu har hun saa et returbesoeg her til lands.


Jeg fyrede et par billeder af, da folk begyndte at stroemme ud af bilerne og se lige hvem jeg fangede...


Jeps, hvis man zoomer ind kan man se Statsminister Cameron og President Higgins give haand! Jeg er simpelthen saa glad for det endelig er lykkedes. Det er maaske svaert at forestille sig hvor meget saadan noget betyder, hvis man ikke selv har levet igennem den tid, men jeg lover det er stort!


Da jeg gik tilbage op mod Trafalgar Square foelte jeg naesten som om jeg svaevede lidt over fortovet.   Det var helt klart at mange af de turister der stod ved Downing Street slet ikke havde nogen anelse om hvad de lige havde overvaeret, men vi var et par stykker, der gav hinanden et vidende nik og et kaempe smil.

Fred tager tid - men det er vaerd at vente paa!

9 kommentarer:

Eva sagde ...

Det er dejligt, når nogen bliver klogere.

Tina - omme i London sagde ...

Eva - ja, meget. Det er bare synd det er saa sjaeldent det sker!

Irene sagde ...

Tina, du er verdens mest cool søster! Og i disse dage forbindes dit og mit liv på det højeste stade over vore blodbånd. Du, som brite og mig som irer, vore adopterede lande som lærer også at leve som søstre med hjertelighed og respekt. En smuk dag at leve.

Tak Tina, tak for din respekt for vores fantastiske pæsidentpoet! <3

Irene sagde ...

Og din respekt for Eire, naturligvis. Sådan, som også jeg respekterer Storbritanien.

Mona Elisabeth Pedersen sagde ...

Det ER stort at der nu kan gives håndtryk mellem de to lande. Jeg husker også bomberne i 80'erne - og konflikterne dengang. En af min søsters venner præsterede at passere en pub sekunder før der sprang en bombe derinde.

FUUR. sagde ...

Godt skudt Tina.
Du ramte plet, uden at slå nogen ihjel.
Her kunne vi næsten høre historiens vingesus.
Vi har jo også en datter i hver lejr.
Mærkeligt at tænke sig, heldigvis er i ikke på krigsfod. Tilsyneladende er de to lande, og vi kan vist godt sige, to landes befolkning, ved at kunne tale sammen. Hvis man ikke kan finde ud af at tale sammen, finder man aldrig sammen.

Tina - omme i London sagde ...

Irene - ha ha, det kan du selv vaere og ja, selvfoelgelig respekterer jeg dem, naar de kan finde ud af at snakke om tingene!

Mona - jeg har selv haft heldet med mig et par gange og har hoert en enkelt bombe spraenge - det var altsaa chokerende!

Moar - til trods for jeg af og til truer med at haandkvaerke visse mennesker, saa er jeg faktisk helt fredelig af sind, lige som dig. ;)

Farmer sagde ...

Det er i sandhed et stort øjeblik, du har foreviget.
-Og i dag er det 1000 år siden, at danerne (dengang fællesbetegnelse for skandinaviske vikinger) blev jaget på porten i Dublin og aldrig mere vendte tilbage.
Det var en militær sejr for irerne. Lad os håbe, at den politiske sejr for freden var i 1000 år også.

Tina - omme i London sagde ...

Farmer, din kommentar har jeg lige fundet i spamboksen, hvorfor vides ikke, for den var da i allerhoejeste grad vaerd at udgive.