Graesset er ikke altid groennere

Det siges at graesset er groennere paa den anden side, men jeg begynder at tvivle paa det gamle ordsprog, for her er graesset altsaa ikke saerlig groent - heller ikke paa den anden side!

Paa vej hjem fra arbejde i dag kiggede jeg paa den ene side af vejen, hvor disse tennisbaner har hjemme. Det er graesbaner og normalt er de paent groenne, det er de ikke nu!

Paa den anden side af fortovet er der normalt en laekker groen stribe graes, som lige for tiden er helt brun. Naesten alle "frugterne" (helikopterne) fra traeet er faldet ned i den blaest vi har haft i de sidste par dage. Efter lang tids toerke har vi endelig faaet lidt regn om natten og ifoelge almanakken skulle vi faa regn i de naeste 40 dage, da det regnede paa St Swithun's day.

Jeg kan saa godt lide groent, saa jeg tog en lille detour paa vejen hjem. Jeg vidste at min elskede ikke ville vaere hjemme foer sent, saa jeg havde ikke saa travlt. Det var heldigt, for jeg fik oeje paa denne kaempe guldsmed og den kunne jeg da ikke bare gaa forbi helt uden at fotografere den!

Bjoernekloen staar stadig groen og bladene paa traeerne ligesaa, men bliver denne toerke ved, saa tror jeg vi faar bare traeer tidligt i aar, for der bliver sgi da ikke saft tilbage i dem!

Vandet i aaen er lavt og selv paa bredden paa aaen er det tydeligt at der ikke er kommet vand laenge. De foerste seks maaneder af aaret er de toerreste i 100 aar! Jeg synes simpelthen hvert aar er et rekord aar i disse tider, men at doemme efter graessets kuloer, saa er det ikke overdrevent!

Stien jeg gik paa er en af dem vi cykler paa. Der er gangsti i den ene side af stieen og cykelsti i den anden. Naar stien er brudt er der typisk denne slags forhindringer til ind og udkoersel, saa kun folk paa to ben og cykel kan komme igennem.

Fra dette punkt er det ikke tilfaeldet og det sidste lille stykke sti ligner simpelthen Jerusalems oedelaeggelse, da folk kommer og dumper alt muligt skrammel, hvor de kan komme usete til. Det er saa irriterende, for det betyder man sommetider ikke kan komme igennem det sidste stykke af stien. Vi har snakket om at vi skal have forhoert os ved enten kommunen eller vores "road association" (vejsammenslutning?) for at se om der kan blive sat forhindringer op, saa vi undgaar en punktering!

Jeg var helt maalloes, da jeg naaede til toppen af stien, for jeg har da lige godt aldrig set saa mange brombaer som staar der i aar. Jeg gad da nok vide hvad almanakken har at sige om det, men man maa gaa ud fra det er naturens maade at ruste os til en haard vinter. Jeg protesterer ikke, tvaert imod saa synes jeg det lyder fantastisk!