Store flyttedag

Paa grund af mit tandlaegebesoeg i morges forventede mine kolleger mig ikke paa kontoret foer middag. Desvaerre var det gispendes koldt (saadan i forhold til der staar Juli paa kalenderen) saa jeg var ikke meget fristet til at gaa paa en laengere vandringstur.

Jeg kunne dog ikke staa for disse skoenne gamle veteranlastbiler. Det er mindst tredje gang jeg har set bilerne linet op til parade, men jeg har stadig ikke fundet ud paa hvad det gaar ud paa. Det er da lige godt fantastisk, jeg plejer da nok at vaere oppe paa maerkerne hvad saadan noget angaar!

Pickfords, som der blandt andet staar paa den flotte flyttevogn her eksisterer endnu og er et ret stort flyttefirma. Ja, flyttefirmaer florerer jo ret kraftigt i vores bevidsthed for tiden, isaer da vi laerte i gaar at der er en ret stor sandsynlighed for at vi rent faktisk skal flytte ud naeste fredag. Jep - det har bare gaaet saa staerkt at det er liiige saa knap vi kan foelge med i tempoet!

Der var flyttebiler nok at kigge paa - nogle med flere hestekraefter end andre. Denne her havde en hel lastbilfuld Shire-heste med til at traekke. Jeg saa dem desvaerre ikke i action, for jeg bliver jo ogsaa noedt til af og til at tilbringe lidt tid ved mit skrivebord - uanset hvor meget hellere jeg ville lave alt muligt andet.

Beviset paa at hestene var i byen var diskret stillet ved siden af hestevognen!

Al den snak om flyttening faar mig til at taenke paa min yndlingsflyttemand, nemlig flyttemand Olsen fra Huset paa Christianshavn og hans reaktion paa tanken om at "nyde" en flaske champagne nytaarsaften.  "Nyde, vi skal ikke nyde - nytaarsaften skal man vaere fuld!" 

Det kan godt vaere jeg skulle bruge lidt mindre tid paa overspringshandlinger - og finde nogle nutidige flyttefolk i stedet...

Dagens lunch time vandring

Jeg havde et moede i Snow Hill i dag, saa jeg drog ned ad London Wall, mod Holborn Viaduct. Jeg kan huske at en dag sidste aar (eller rettere: forrige aar!), da jeg var paa vej ned til det samme moede kom jeg om ved en masse gamle veteranbiler og busser og det gjorde jeg igen i dag.
 
Jeg havde ikke tid til at stoppe og spoerge om de var del af en parade, eller hur, men det kan da vaere jeg ser dem igen til naeste aar. Alle var fint i toejet, med fjer i hatten og hvad ved jeg. Hyggeligt!

Grunden til jeg havde saa travlt med at komme afsted var at jeg havde lovet mig selv et oejeblik i Postman’s Park, foer jeg skulle optraede paa slap line ved moedet. Jeg skulle give en praesentation og skulle lige samle mine tanker (og mine sommerfugle) inden da og der er ikke mange steder mere fredeligt end Postman’s Park.

Jeg satte mig paa en baenk og noed de smukke blomster og traeer. Min elskede ringede for at sige alle de rigtige ting for at faa sommerfuglene paa plads, man skulle tro han vidste hvor jeg var. Timingen var fantastisk!

Fra hvor jeg sad havde jeg udsyn til de flotte fliser, der markerer almindelige mennesker der er doede i en heltedaad i hverdagen. Teksterne paa fliserne er saa smukke og humane – og alle har de den samme glade og samtidig soergmodige besked om hverdagens helte, der ofrede sig selv for at redde en anden.

For nyligt blev der foejet endnu en flise til vaeggen for Leigh Pitt, der reddede en dreng fra druknedoeden. Leigh Pitt’s flise er den foerste nye der er blevet tilfoejet i 70 aar og nu er det blevet besluttet at aabne vaeggen for flere mindefliser. Da jeg stod og tog billeder kom jeg i snak med en kone fra the Watts Gallery. Watts var personen der startede mindevaeggen for mange aar siden og galleriet havde lige strammet et skilt med vaeggens historie op og var ved at pakke sammen til at gaa hjem. Skiltet maa jeg fotografere en anden dag, for jeg opdagede pludselig at jeg hellere maatte komme videre i teksten. Sommerfuglene var floejet og jeg havde travlt!
 
Jeg naaede dog lige et billede mere – af en buket fra “Mor”. Jeg gaar ud fra den var fra Leigh Pitt’s mor. Hvor maa hun vaere glad for mindeflisen. Det er sgi da et fantastisk minde over hendes elskede soens heltedaad.
Praesentationen gik over al forventning.

Endnu en lang dag

Onsdag morgen var jeg godt traet. Det blev lidt sent foer vi fandt hjem aftenen foer,saa vaekkeuret blev sat til at ringe lidt senere end normalt. Jeg vidste jeg havde endnu en lang dag for mig, saa det kunne ikke nytte noget at sove til middag!

Solen skinnede og vejret var dejligt. Jeg noed min tur ned gennem industrikvarteret, hvor sommerfuglebuskene stod i blomst.
Ved stationen saa det lidt anderledes ud, der stod en udbraendt bil! Hmmm... for et par aar siden var der en del indbrud i bilerne ved stationen, men jeg har nu aldrig set nogens bil blive braendt ud!

Jeg var ikke paa arbejde laenge, inden jeg skulle ud til et moede i Snow Hill. Da jeg gik langs London Wall fik jeg oeje paa disse skoenne gamle rutebiler. Det var lidt en kontrast til den udbraendte ved vores station!

Der maa have vaeret et eller andet veterantraef, for jeg saa flere i loebet af dagen. Hvad det gik ud paa ved jeg dog ikke, men flotte var de.

Den gule bus var min favorit. Den minder mig om en gammel Lille Per film!

Ehmmm... jeg er faktisk ikke helt sikker paa hvad det her er for en? En ret fancy traktor?

Anyhow, jeg luskede ned gennem Postman's Park, mod the Old Bailey, for at gaa videre til Snow Hill.

Da jeg naaede til the Old Bailey kunne jeg hoere en masse raaben og skrigen og kunne se nogle burkaklaedte folk med plakater og knyttede naever i luften. Hmmm... det blev jeg noedt til lige at kigge naermere paa, saa jeg gjorde anstaltninger til at krydse vejen for at se hvad protesten gik ud paa og evt. snuppe et enkelt billede.

"Hi Tina, it's this way", loed der ved siden af mig og saa var den plan skrinlagt! En af mine kolleger fra komitteen jeg skulle til moede i, havde faaet oeje paa mig og troede ikke jeg kunne finde vej! OEV, nu blev jeg noedt til at gaa lige til moedet - UDEN billeder af demonstrationen!

Da jeg kom tilbage til mit kontor kiggede jeg lige paa nyhedsoverskrifterne. Protesten var forbundet med de famoese tegninger i JP. Nogle protestanter (LOL - muslimske protestanter...) demonstrerede i forbindelse med tegningerne foran den danske ambassade, hvor de aabenbart havde givet doedstrusler mod DK. Det blev de straffet for i onsdags - derfor protesten!

Vi havde et moede der foerst kunne starte klokken 16.00, men som ville tage mindst 3 timer. Aftenen blev lang igen.

Heldigvis blev jeg beloennet med denne smukke aftenhimmel, som jeg gik over London Bridge. Det var hele besvaeret vaerd!