Dagens lunch time vandring gik en anden vej end i gaar, bare fordi jeg kan! Jeg er fuldstaendig forgabt i mit "nye" kvarter og tilsyneladende har mine kolleger samme oplevelse af det nye kontor. Jeg kender egentlig omraadet ret godt, men derfor kan man jo godt gaa paa oplevelse.
I dag var der gang i plaeneklipperen i volden og jeg maa indroemme jeg havde den stoerste lyst til at gaa ned og spoerge om ikke jeg skulle hjaelpe. Fedt job at gaa der og klippe graes - og faa penge for det!
Lige rundt om hjoernet ligger St Anne's Lutheran church, som er en af faa Lutheranske kirker jeg har set her i landet, hvor det kun er en lille minoritet af kristne som foelger den Lutheranske kirke. Kirken er rigtig flot og giver rigtig mange koncerter i loebet af aaret. Det er faktisk meget brugt i the City at have en lille kort kirkekoncert i middagsstunden, for at traekke folk til. Man kunne da finde vaerre maader at bruge en middagspause paa.
Nu jeg lige var i det kirkelig hjoerne gik jeg om til St Paul's Cathedral for at spise min frokost. Jeg foelte mig lidt som Klatremus, som jeg sad der med alle de andre dyr i Hakkebakkeskoven. Duer og staere kaemper en kamp for at komme foerst til moelle, naar nogen taber et lille stykke broed og denne her due saa meget maalbevidst ud, da den spankulerede hen mod mig. Den fandt nu snart sine vinger, daa jeg stampede i gulvet, for jeg er altsaa ikke vild med duer!
Piphans's faetter sad i baggrunden, hvor han fandt noget han tidligere havde gemt i skovbunden. Det er helt utroligt hvor fortrolige dyrene er med de andre gaester i parken, men heldigvis holder de fleste af dem da sig lidt paa afstand. Det er bare de skide duer, der partout skal lidt for taet paa. Jeg noed solen og blev siddende lidt, inden jeg maatte tilbage til min pind igen. Saadan en lille lunch time vandring er altsaa godt for sjaelen!