Til trods for vi har en lille bitte City have, saa kan jeg faa timevis til at gaa derude. Bebsen og Spunken kom paa visit med deres mor i dag og saa var der liiiiige den lille detalje med de 7-8 maskinfulde toej, der havde hobet sig op efter den sidste maaneds udskejelser med sommergaester og sommerferie, saa der var rigelig grund til at begive sig ud i haven - isaer til vaskelinjen.
Min svigerinde gav mig en masse smaa cosmosplanter tidligere paa sommeren og de har virkelig foldet sig ud, i flere forskellige farver og former. De kan godt gaa hen og blive en fast sommerplante i min have.
Vi har saadan nogle flittige fugle i haven. Jeg har faktisk et lille fuglehus jeg skal have sat op til dem, men garagen skal lige males foerst. Fuglene har plantet forskelligt i haven, som tak for de froe jeg har lagt up til dem. Blandt andet denne flotte hirse, som jeg haaber paa jeg kan hoeste og give tilbage til dem. :)
Bebsen er meget interesseret i naturen og kom med en lille forsoemt solsikke til mig i foraaret. Det var en hun havde saaet i boernehaven og som hun mente jeg kunne saette i haven, saa den kunne blive lidt stoerre. Den lever endnu, men den er godt nok ikke blevet meget stoerre. Denne her er mange gange stoerre, men max 10 cm fra blad til blad. Det er en fuglene har saaet (de er saa dygtige!).
Fuglene har ogsaa saaet denne kaempe solsikke, som jeg opdagede havde mistet et hjoerne. Jeg kunne ikke helt forstaa hvordan det var gaaet til, indtil min elskede kom ud og spurgte om jeg havde set hvad egernet har gjort...
Den lille skiderik har spist SAMTLIGE solsikkefroe paa hele den kaempe blomst. Nej, det passer ikke, der sidder stadig SYV froe rundt i kanten! Froeskallerne ligger, knaekkede - paa graesset! Jeg synes ellers det var saa fedt at fuglene havde saaet solsikkefroe til sigselv!
'I saw a grasshopper' loed der pludselig fra Bebsen og saa maatte vi frem med fotografiapparatet. Det var, ganske rigtigt, en grashopper hun havde set og den var naesten ikke sky - i hvert fald ikke naar den sad paa Bedstemors haand. Bebsen hoppede naesten lige saa hoejt som grashopperen, da den hoppede over paa hendes haand og jeg maa indroemme jeg var paa nippet til at doe af grin!