Piratvanterne er til to skoenne knaegte jeg kender og de skal med posten med det vuns. Jeg faldt pladask for moenstret, som jeg dog ikke har fulgt til punkt og prikke, da begge par helst ikke skulle vaere helt ens. Der er lidt stoerrelsesforskel, men moenstret er ogsaa lidt anderledes, saa de skulle forhaabentlig kunne kende forskel paa dem.
Jeg er helt grebet af at strikke i to traade. Det ser saa kompliceret ud, men saa laenge man kan holde strikkefastheden er det faktisk snydelet - og saa bliver det da paent, hvis jeg skal sige det selv. :) Jeg droemmer om en dag at strikke mig selv saadan en rigtig flot norsk cardigan, men det bliver vidst naar jeg bliver pensionist, hvis den skal strikkes i det helt fine uldgarn - og det skal den vel?
Jeg har gang i et tredje par til en voksen. De skulle gerne blive faerdige i dag ogsaa. Moenstret jeg har brugt er saadan ca. Elizabeth Zimmermans "Norwegian Mittens". Vanterne er godt lange, saa de raekker op under frakkeaermet. Jeg skal have lavet et par til mig selv, men ikke foer jeg er faerdig med par nr. fire, som ogsaa skal med posten paa et tidspunkt. Det er sgutte min skyld hvis Royal Mails oekonomi ikke har det saa godt!
