Fredag paa gotisk

Endelig blev det paaskeferie og da vi vaagnede i morges kunne vi se frem til fire friske fridage, som stod paa rad for at blive brugt paa noget fornuftigt.

Et hold af vores gode venner, som emigrerede til Danmark for nogle aar siden, er et smut hjemme paa paaskeferie og havde sat os staevne paa St Pancras hotellet, hvor det gamle billetkontor agerer restaurant.

Saadan en invitation kunne vi ikke springe over, saa vi skyndte os at komme ud af doeren og ned til stationen, hvor vi hoppede paa det foerste tog til London Bridge, hvor fra man kan snuppe tuben til Kings Cross St Pancras.

Omgivelserne var fantastiske, maden god og selskabet endnu bedre. Det er ALT for laenge siden vi havde set den skoenne familie sidst, men vi har lovning om at vi ser dem igen i loebet af sommeren, da de har vaeret heldige nok til at faa tildelt billetter til olympiaden!

Naar man er heldig nok til at have en ingenioer ved haanden, saa bliver der soerget for at man kommer ind og ser den flotte trappeopgang til gaestevaerelserne paa hotellet. En dag, naar vi bliver millionaerer, vil vi snuppe et vaerelse der, saa vi kan slentre ned ad den flotte trappe i lang kjole og smoking. :)

Bygningen stod sodet og grim i rigtig mange aar og nu staar den, rengjort, som en af de flotteste bygninger i hele London. Et rigtig fint eksempel paa de geniale Victorianere og deres lidt eccentriske smag.

Efter endt spisning og et arsenal af "paa gensyn-knus" hoppede vi paa tuben til South Kensington, hvor endnu et eksempel paa Victoriansk storhedstid stod parat til at byde velkommen; nemlig Naturhistorisk Museum.

Museumsbygningen i sig selv er fantastisk! Den er saa storslaaet at man bare kan gaa rundt og gabe af beundring i timevis. Vi snuppede en tur op over dinosaurusen og ind i den geologiske afdeling, for siden at komme videre ind i dyreverdenen, inklusiv den der beroerer mennesket.

I hallen stod der en meget let paaklaedt kamel. Det viste sig at Dr Gunther von Hagen har en udstilling med parterede eller delparterede dyr, paa museet. Udstillingen bliver der laenge. Jeg kunne stadig godt taenke mig at se den med menneskene, men kan vidst bedst klare den med de oversavede dyr, uden at faa hjertekvababbelse!

Hvid – for fred!

I morgen er det “Remembrance day” her i UK. Den 11. time paa den 11. dag af den 11. maaned staar vi stille i 2 minutter og husker alle de der er doede i alle de meningsloese krige verden over. Jeg har stor sympati for de stakkels foraeldre der har mistet en soen, de der har mistet en bror, en mand, en onkel eller en kammerat, men jeg kan altsaa ikke doeje krig. Som allerede tidligere naevnt holder jeg altid to minutters stilhed, naar chancen sig byder, for jeg synes det er en paen og en ordentlig tradition. Man kan naa at taenke meget paa to minutter.

Alle steder staar der folk og saelger roede papir valmuer for the Poppy Appeal, som er en velgoerende organisation, der hjaelper tilskadekomne og efterladte af krigsdoede soldater. De roede valmuer sidder paa mange jakker rundt omkring i landet og i de sidste aar er der pludselig begyndt der at sprede sig en kedelig tendens, som jeg synes naermer sig tvang til at gaa med den skide blomst. Hvis en politiker eller nyhedsoplaeser viser sig uden blomsten er der straks en mediastorm uden lige. Det synes jeg er noget pjat og det goer mig bare saa gal!

Gaar man ikke med en poppy, saa ligger der en underfornemmelse af at man er en landsforraedder! Jeg har virkelig taenkt meget over det og jeg har sgutte sendt nogen i krig og derfor bestemmer jeg helt og aldeles selv hvilke blomster der skal sidde paa min jakke - hvis nogen! I aar laerte jeg om den hvide valmue, som har et lignende, men alligevel ret anderledes budskab - nemlig FRED frem for krig!

Housmans boghandel ligger i Caledonian Road i Kings Cross. Boghandelen saelger al mulig form for propaganda udgivet over aarene og har en skoen samling af boeger fra og om London - og saa saelger de, som en af bare to forretninger i London, den hvide valmue. I gaar var jeg deroppe i min middagspause og nu sidder der en lille hvid valmue paa min jakke.

Jeg er simpelthen saa glad for min lille hvide blomst - FRED staar der paa den og saa gider jeg ikke slaas mere om den sag!