Ally Pally

En dag om aaret tager min svigersoester og jeg paa udflugt, naermere bestemt begiver vi os paa tvaers af London, til Alexandra Palace (i folkemunde kendt som Ally Pally), hvor det aarlige "Knitting and Stitching show" (i familiemunde kendt som "The Itchy and Scratchy show"). Showet er et mekka for folk der holder af at lave haandarbejde. Alt fra perler til garn, papir, laeder, pettiroer, stof og hvad nu ellers man kan noerkle med, kan koebes der - naturligvis til favourable priser! 

Alexandra Palace blev bygget i 1873 og er opkaldt efter Alexandra af Danmark, Queen Victorias svigerdatter. Ally Pally blev bygget som en konkurrent til Crystal Palace her i Sarf London og til trods for den, som Crystal Palaca, har vaeret udsat for alskens katastrofer, saa staar den altsaa endnu og det nyder vi godt af den dag idag.

I foyeren fandt vi denne maerkvaerdige udstilling, som hed et eller andet med en REVOLUTION! He he - man har vel ikke helt glemt Cubaturen endnu. :) Jeg kan ikke komme i tanker om hvad denne lappeloesning gik ud paa, men en ting er dog helt sikkert, folkene her bliver aldrig sat til at sy mig et telt!

Showet holdes i en tre-fire foreskellige byer og i fire dage hvert sted; torsdag til soendag. Vi tager normalt der op om soendagen, men dette aar blev det til en loerdagstur. Da vi var ved at vaere klar til at tage hjem var stedet naesten tomt! Jeg har en haeslig fornemmelse af at showet ikke bliver lige saa stort til naeste aar, 

Hvert aar er der et par forskellige nye temaer, hvor man kan deltage i en konkurrence ved at producere noget foer showet. I aar kunne man designe en "little black dress" eller lave en indkoebspose. Som i alle mulige andre lande er plastikposer et stort problem, men langt om laenge er de ved at vaere helt og aldeles yt og der er ingen graenser for alle de fede stofposer man efterhaanden kan faa. Posetemaet i aar hed "Morsbags" og nej, de er hverken mors eller fra Mors, men konceptet er udtaenkt af en kone hvis navn er Claire Morsman. :) Jeg har selv et arsenal af stofposer og genbrugsposer og elsker at finde den helt perfekte indkoebspose, men styrede mig og koebte bare en enkelt!

Selv Ally Pally med besoeg af det strikkende folk er ikke graffitifri zone, saa da vi kom ud efter mange timers traven i hallerne fandt jeg denne lille bloede tilfoejelse til gelaenderet. Der kunne vel egentlig ikke vaere et mere passende sted at lave lidt garngraffiti. 

Jeg elsker at kigge ud over byen fra Ally Pally og saa har parken simpelthen saa flotte farver paa denne tid af aaret. Taenk sig at kunne planlaegge et kaempe parkareal saa farverne lavede saadan et show hele aaret rundt, ogsaa naar traeerne stod bare. SMUKT!

Ally Pally - igen i aar

Soendag var det tid for aarets rejse til Ally Pally. Ja, der er da egentlig ikke saa langt, men for hulen hvor tager det lang tid at rejse der op. At det saa er hele besvaeret vaerd, er grunden til vi goer det aar efter aar.

Jeg luskede hjemmefra lidt i ti og drog til London Bridge, hvor jeg havde sat min sis-in-law og en bekendt staevne, ved indgangen til platform 10.

Vi fandt hinanden helt uden besvaer, for der var bare ikke en levende sjael paa stationen! Tuben fragtede os til Wood Green, hvor the courtesy bus ventede paa at fragte os up ad bakken.

Jeg var for lad til at slaebe mit kamera med, da jeg vidste hvor langt vi skulle gaa og hvor meget vi garanteret ville have at slaebe med paa hjemturen. Udsigten fra Ally Pally er altsaa helt fantastisk paa denne tid af aaret. Ja, det er den da ogsaa paa andre tider af aaret, men parken om paladset er saa flot beplantet, at man faar alle farverne med.

Alexandra Palace, som det egentlig hedder, er kaempe stort og kunne slet ikke stuves ind paa min lille lysskaerm. Stedet bruges til alskens udstillinger, men denne uge stod der "the Knitting and Stitching show" paa menuen. ALT hvad man kunne oenske sig af haandarbejdsmaterialer i tonsevis. SUK, jeg foelte som om "I'd died and gone to heaven!"

Folkene bag "Knit a river for Water Aid" projektet udstillede og samlede underskrifter. Jeg toer ikke taenke paa hvor laenge det har taget at sy det kaempe taeppe sammen!

Min soede veninde Birgitte havde egen stand paa messen med hendes firma "Scandinavian Knitting Design". Jeg stod og observerede hendes stand laenge, foer jeg gik hen og hilste paa. De havde simpelthen hundetravlt og det synes jeg var saa fedt at se. Flot klaret Birgitte og Bruce!

Hallen hvor deres stand var er den stoerste hal. Der er et kaempe orgel i den ene ende og det smukkeste mosaikvindue i den anden. Jeg vil rigtig gerne have set stedet i sine velmagtsdage, men stopped ud med garn er nu heller ikke den vaerste maade at se det.

Som altid kom vi hjem med poser der bugnede af alt det vi simpelthen ikke kunne leve uden. Garn, strikkepinde, vaevebrikker og mange andre spaendende ting jeg skal lege med vinteren over - som om jeg havde tid...

Klokken fem lukkede geschaeften og vi trillede traette ned mod Wood Green station igen, for at begive os hjem igen. Vi var traette og snakkede en del om hvor traette handelsfolkene maatte vaere. De har staaet op hele dagen fire dage i traek! - Forhaabentlig var det besvaeret vaerd for dem. Det var det i hvert fald for os!