22 juli 2015

Forandring fryder

For tre uger siden var det ti aar siden 52 folk mistede livet under et terroristangreb mod London. Paa dagen var der indtil flere tiltag for at mindes ofrene og der var en der specielt fangede min interesse, nemlig 'walk together' kampagnen. Kampagnen gik ud paa at hele London skulle 'gaa sammen' den morgen, ergo stod jeg tidligt op og gik paa arbejde. Der er knap 7 miles, saa omkring 11 km. 


Som den vaagne laeser maaske har regnet ud, er jeg meget glad for at gaa. Da jeg var barn var jeg aktivt medlem af Fodslaw og optjente mange km paa den konto. Mange weekender i loebet af aaret stod i Fodslaws tegn og opslagstavlen var fuld af medaljer. Mon ikke jeg har dem endnu, hvis jeg gaar i gemmerne?


Min elskede paastaar at jeg ikke gaar, men loeber! Det passer over hele hovedet ikke, jeg gaar, men jeg gaar raskt til. Dog gaar det aldrig hurtigere end jeg har tid til at laegge maerke til det jeg kommer forbi og til fods faar man oeje paa meget. F.eks. at der engang var offentlige toiletter under vejen. For nogle aar siden var der en kvinde, der koebte nogle lignende toiletter i Crystal Palace og lavede en underjordisk lejlighed ud af dem. Genialt, hvis du spoerger mig!


Turen gennem Lewisham kommune, hvor vi bor, viser meget om en storhedstid, som ligger 100 aar tilbage i tiden og lige saa stille er paa vej tilbage igen. Mange af de flotte, gamle bygninger er under ombygning og bliver lavet til boliger, mens andre, ringere bygninger lader livet og nye kommer til.


Goldsmith's college er en af de bygninger, der aldrig er gaaet i forfald, tvaert imod er der blevet udviddet mange gange over aarene. Skolen har et rigtig godt ry og tager sig ogsaa rigtig godt ud i gadebilledet.


Det undrer mig altid at flere bygninger i det centrale London faar lov at sygne hen, som denne her, men saa laenge butikslokalerne paa nederste etage er lejet ud, gider ejerne tit ikke have besvaeret med privat udlejning af boligerne. Det bliver dog ikke ved med at gaa, for kommuner er begyndt at tvinge ejerne til at leje boligerne ud, eller betale store afgifter til at have det staaende tomt. Jeg er ret sikker paa ejerne ved hvad de goer, for venter de laenge nok, saa kommer der en koeber - som ikke skal have boevlet med at faa lejerne ud, naar de koeber...


Turen tager omkring 1 1/2 time og man kan naa en del forskelligt vejr paa den tid, skulle jeg hilse at sige. Efter foerste tur den 7/7, blev jeg enig med mig selv om at staa tidligt op hver mandag morgen og gaa ind. Foreloebigt er det lykkes tre uger i traek. Jeg er meget stolt af migselv og haaber jeg kan holde det ved lige vinteren over.


Skoent jeg kender turen per bil, har jeg foreloebigt gaaet tre forskellige ruter, da der simpelthen er saa meget byggeri alle steder at man liiige skal regne ud hvilken side af vejen, det er mest praktisk at gaa i, saa man ikke skal krydse alt for mange gange.


Ved Elephant & Castle er der et stort 'subway' system (underjordisk gangsystem), som normalt faar en under vejen paa ingen tid. Lige pt er mange af gangene lukkede og det er alt andet end nemt at komme over paa den anden side af vejen!


I mandags var jeg kommet hjemmefra i lidt god tid, saa jeg snuppede en lille omvej; det kan man nemlig godt, naar man gaar - og man skulle jo noedig komme til at gaa og kede sig. :)

8 kommentarer:

Eva sagde ...

Sikke en skøn måde at markere noget tragisk, - walk together.
Og fantastisk, at du nu har lavet en god tradition for dig selv om mandagen. Tak for turen.

Inge sagde ...

Det var da alletiders måde at mindes på.
Selv om jeg går meget, så synes jeg alligevel 11 km er en rigtig pæn tur at starte en dag op med. :-)

Deborah sagde ...

Det ser ud som en dejlig tur. Og som Inge lyder 11 km af meget, men hatten af for dig! Tak for fine fotos!

AagePK sagde ...

Jeg har jo gået tur med dig, så jeg kan snakke med, tøhø! Jo, det er godt at være i træning, hvis man skal følges med dig, :-)
I '64 var the travellater fra Bank mod elephant and Castles det nyeste og hotteste, den prøvede jeg dengang, og husker noget med, at man står i venstre side og går i højre, right?
Og det er fantastisk ved hjælp af en fælles gåtur at demonstrere, at vi ikke kan stoppes af et par mørkemænd i vor daglige færd med at gøre samfundet mere og mere demokratisk og inkluderende!

AagePK sagde ...

PS: Griff Rhys-Jones har jo vist os det underjordiske toilet, der kommer op af fortovet, jeg mener det var på Leicester Sq. Vi har også nogle i København, på Rådhuspladsen bl.a.....hvis de da ikke har sløjfet den?

Donald sagde ...

Sikken en vidunderlig tur du har været på, jeg takker for at "komme med" på sidelinien!

Det er ikke bare billederne, men historierne om hvordan huse ændres, restaureres, andre viger pladsen, og tilhørende billeder, som gør det meget levende!

Abildjyden sagde ...

Det er så dejligt at få nogle fortællinger fra dine vandringer (i rask tempo). Dine billeder virker rolige, det er jo præcis det du får med dig ellers ville du ikke have taget dem.
Tak for turen.
Første gang jeg ser et billed af en dobbeltdækker(den røde engelske type) Fronten virker ikke som de dobbeltdækkere vi har kørende her i DK. Eller vil jeg bare ikke se det ;-)

FUUR. sagde ...

Dejlig tur med dig mus, aldrig kedeligt,
at :løbe: sammen med dig.
Du er god til at afpasse farten efter forholdene.
Forholdene er, at mine ben er betydeligt kortere end dine.
I dit raske gå tempo, må jeg småløbe, godt man er i træning.
At du så kan fortælle en historie, fra dit London,
er berigende for turen.
Tak for turen min egen.