Det sker ikke tit, men det sker at jeg er tidligt hjemme fra arbejde. I dag var en af de dage og jeg elsker det bare. Det er underligt hvor fedt det foeles at have fri naar man ved at resten af verden sidder og pukler. :)
Vejret var rigtig paent i eftermiddags, saa jeg snuppede lige en lille havetur og blev beloennet med en hamrendes pink enlig anemone. Jeg er ikke lige helt sikker paa hvorfor den er kommet i tanker om at springe ud nu, men saetter pris paa den uanset hvornaar den blomstrer!
Birketraeet var ikke i blomst, men aftensolen fangede loevet saa man naesten kunne tro det med de farver. Jeg burde sende billedet til den finske del af familien. Hun vil elske at vide at jeg tog det og taenkte paa hende. :)
Solen begyndte saa langsomt at synke ned i vest og saa fik mosekonen travlt. Det er laenge siden jeg har set taagen laegge sig saa tykt, men ifoelge vejrrapporterne skulle den blive liggende til over middag i morgen. Det bliver koldt i nat!
Jeg havde lyst til at tage mine gummiroejsere paa, og loebe rundt ude i taagen, men var bange for at min elskede ville sende bud efter den blaa vogn. I stedet satte jeg mig ned og noed solnedgangen. :)
7 kommentarer:
Hvis ikke, din franske anemone var sprunget ud nu, kunne den ikke nå det før det blev for koldt.
Det er noget naturen ordner.
Så tager du da bare din elskede med ud i tågen, jeg ville give mange penge for en tur i den dejlige tåge Tina, selv tankerne kan blive helt væk.
God dag.
Dejlige stemningsfulde billeder - og du kan vel løbe fra den blå vogn? ;)
Tina, hvorfor hedder det:"Jeg plukker anemoner i November.......", hmmm?
Dejlige billeder, jeg ville elske at have udsprungne anemoner i min have lige nu.. :-)
Moar - :) Naturen er saa klog!
Michael - LOL! :)
Helle - tak og ja, jeg kan da gemme mig i taagen?
Aage - taenk sig, den tror jeg slet ikke jeg kender!
Inge - tak, tak - jeg har EN anemone, men vi kan dele den. :)
"Jeg plukker anemoner i November" er en del af min barndom, den var fast på Giro 413; den er fra en radiokabaret "Te med Olivia" fra 1944, og er en rigtig optimistsang. Jeg husker det, som om det var Aase Ziegler, der sang den, Lulu var jo i Sverige på det tidspunkt; men jeg har ikke kunne få det bekræftet.
Hvis du googler på den, kan du få teksten i festaben.
Send en kommentar