Et hurtigt visit

Min elskede havde et lille aerinde i Charlton til aften, saa jeg luskede med i bilen og lokkede ham med paa en lille omvej.

Omvejen gik til the Thames Barrier. Jeg ville lige se hvor meget vand der var i floden, men der var ikke meget at komme efter der! Sidst vi var paa visit der stod det ganske anderledes til, for da var barrieren lukket tiere end den var aaben.

Paa over 3 aar har barrieren vaeret lukket grundet oversvoemmelsesfare 174 gange - de 50 i loebet af det sidste aar. I dag var ikke en af de dage, tvaert imod!

Soendagsudflugt

Som meget af NordEuropa har vi haft noget vaerre blaesevejr og har faaet en hel del regn i de sidste 3-4 uger. Det har medfoert en hel del oversvoemmelser ved kysten, saa vel som floder. 

Ca 65 km af Themsens 350 km loeber lige tvaers gennem London, hvilket historisk har givet en anelse problemer under den slags vejrforhold som vi har lige for tiden... Heldigvis var der nogle kloge hoveder der fandt en loesning paa problemet og for 30 aar siden kunne de indvi the Thames Barrier, som gerne skulle loese fortidens oversvoemmede London.

I eftermiddag tog vi op for at kigge paa barrieren, som i disse dage er lukket naar vi har hoejvande og denne gang blev vi ikke skuffede, barrieren var lukket! Billedet ovenover viser barrieren fra London siden. Selve barrieren er det sorte stykke mellem de store soelv og gule fiduser. Den jeg har taget et billede af her er ikke helt lukket og man kan se vandet bruse ind. Maagerne hang forventningsfulde over vandet, som maaske kunne bringe en lille godbid ind fra havet. :)

Naar man kigger fra 'havsiden' mod Canary Wharf og central London faar man et bedre billede af hvor hoejt vandet staar. Barrieren til venstre er helt lukket og der skal ikke vildt meget mere vand til foer vandet kunne splaske over.

Grundet den lukkede barriere var der ingen adgang til stien nedenfor hvor vi stod. I England er vi MEGET (laes: FOR meget) opmaerksomme paa sikkerhed og man skulle jo noedigt faa vaade taeer. Ok, i gaar (eller var det i forgaars) kunne man godt nok faa mere end vaade taeer, men alligevel…

Paa hjemturen koerte vi via vores yndlings udsigtspunkt; der var ogsaa hoejvandet - luften var i hvert fald temmelig klam!

Vi tager den paene vej hjem

Vi havde et aerinde i Stratford i dag, lige ved siden af den Olympiske by, men overhovedet ikke i et Olympisk aerinde. Nu vi skulle afsted, blev vi enige om at goere en tur ud af det og tage den paene vej hjem.

Hvis nogen havde kaldt turen omkring Silvertown og the Royal Docks "den paene vej hjem" for nogle faa aar siden, saa havde jeg stirret maabende paa dem. Det er ikke laengere tilfaeldet, for over de sidste syv aar, siden London vandt kampen om den Olympiske ild, er store dele af OestLondon blevet transformeret.

The Excel Centre ligger ved the Royal Docks. Centeret har vaeret vaert for blandt andet boksning, Taekwondo og maaske ogsaa Judo over de sidste par uger. Jeg er ret sikker paa det har betydet god forretning for de smaa lokale firmaer. Mon ikke der er mange der ludselig faar oejnene op for f.eks. de vandsportsmuligheder der er lige der?

Jeg er ret sikker paa at denne sjove vandleg lynhurtigt kunne blive en attraktion for folk med store boern. De store bobler goer det muligt at gaa paa vandet, i bogstavligste forstand! :)

En anden attraktion er Londons nyeste skud paa det offentlig transportsystem, nemlig den nye "Emirates Airline", som forbinder the Royal Docks med the Greenwich Peninsula hvor the Dome har hjemme.

Efter at have staaet i koe i ca. tre kvarter, steg vi ombord paa en af de smaa kapsler, som suser over Themsen med smaa 9 mil i timen (omkring 15 km/t). Vi susede hurtigt op til den foerste "pael" og kunne se roegen fra den store brand i Dagenham.

Min elskede er ellers ikke saa vild med hoejder, men var meget opsat paa denne tur. Han gav et par gisp, men det gjorde alle de andre i vognen nu ogsaa.

Udsigten under hele turen er fantastisk. Man kan simpelthen se utroligt langt vaek og lige paa det sted er floden ret bred, saa det hele virker dobbelt saa stort som det i virkeligheden er.

Turen gik saa staerkt at jeg naesten ikke naaede at tage billeder, men fik dog et enkelt med hvor man kan se the Thames Barrier i baggrunden, hvis man ser godt efter - lige til hoejre for den lange hvide bygning.

Vi landede sikkert paa Greenwich halvoeen og havde allermest lyst til at tage med frem og tilbage et par ture mere, bare for turens skyld. :)

Vi havde dog endnu et stop paa programmet, saa vi beholdt begge foedder solidt plantet paa Sarf Londons lerede jord. Paa the Dome var der folk paa udflugt paa taget. Det havde jeg ikke set siden stedet blev bygget, men mon ikke jeg faktisk godt vidste at man kunne faa saadan en tur, hvis jeg taenker mig lidt om.

Grunden til vores videre faerd var at vi lige skulle have Dannebrog med paa turen. For godt fjorten dage siden var jeg ovre for at se efter den, men ikke tale om jeg kunne faa oeje paa den. Jeg kunne over hele hovedet ikke komme i tanker om hvor vidt det var en sejlbaad eller en motorbaad og nu forstaar jeg hvorfor; det er en motorbaad med master! Jeg ville oenske jeg havde fri i morgen, saa jeg kunne saette mig ned til Greenwich og se naar alle de flotte skibe forlader London nu de fantastike lege er forbi. Jeg maa holde oeje med skibslisterne, bare i tilfaelde af der er nogen der forlader os i morgen aften.

I bil gennem Sarf London

Vi skulle et smut til Bromley i eftermiddags for at hente en madras til nogle overnattende gaester. Undervejs lyttede vi til LBC og paa nyhederne snakkede de om at the Thames Barrier var lukket, for at beskytte London mod noget stort tidevand, som aabenbart truede med at oversvoemme os. Vi blev hurtigt enige om at vi godt lige kunne plukke en times tid ud af dagen, for at tage ud og kigge paa de lukkede sluser.

Turen fra Bromley til Charlton/Woolwich omraadet hvor barrieren er gaar gennem the Ferrier Estate i Kidbrooke. Jeg snuppede et hurtigt billede undervejs, men det gengiver overhovedet ikke hvilket mareridt det sted er. Heldigvis er det nu ved at blive toemt, for at blive revet ned og noget nyt boligbyggeri bygget op. Det er simpelthen ufatteligt at man ikke taenker laengere frem naar man bygger socialt boligbyggeri, man kan altsaa ikke byde folk at bo saadan et sted!
(Saa saetter jeg lige kaephesten vaek et oejeblik!)


The Environment Agency har et museum og undervisningscenter ved barrieren. Der var tomt i dag, men i loebet af ugen er der normalt mange busfulde folk der. Skolerne kommer her f.eks. paa dagsudflugter, for at laere lidt mere om London og miljoeet.
Der er en 180 mil lang "Thames Path" hvor man kan foelge Themsen fra dens kilde i Kemble til barrieren i Woolwich. Det er lidt af en gaatur, men jeg kunne godt taenke mig engang at gaa hele vejen. Det ville nok alligevel komme til at tage et par dage. :)

Barrieren saa meget aaben ud, da vi ankom Jeg var lidt skuffet, for jeg har kun en gang foer set den lukket og det er altsaa et imponerende syn.

Vi opdagede snart at der rent faktisk var et par stykker af barriererne der var lukkede. Tre i det hele, tror jeg. Man kan se paa billedet at den gule arm paa de miderste er i en anden position end de andre og saa anes en sort skaerm mellem dem. Det er barrieren.

Canary Wharf og The dome spejdes i baggrunden. Det er ikke laenge siden jeg stod i Canary Wharf tower og tog billeder i modsat retning.

Det var lidt aergerligt at jeg kun havde mobilkameraet med, men billederne blev da egentlig meget gode, alt taget i betragtning.

Tate & Lyles sukkerfabrik ligger lige ovre paa den anden siden af floden, som efter sigende er 500m bred ved barrieren. Jeg fatter slet ikke at der er saa langt der over, men jeg skal nok lade vaere med at hoppe i og proeve paa at maale det selv!

Der var ret bidende koldt ved barrieren, saa jeg snuppede bare lige et billede mere og saa drog vi vidre paa vores faerd.

Vi skulle via Catford hjem, saa vi lagde vejen ned gennem Greenwich, hvor de have faaet haengt noget ret fedt julepynt op. Det maa vi ned og se paa i en nattetime en gang. Jeg kan godt lide de fede krussedullespor efter stjernerne.

Naesten ved naeste destination kom vi forbi nogle meget omstridte huse, nemlig "The Excalibur Prefab Estate". Husene er nogle faerdigpakker der blev strammet an lige efter anden verdenskrig, som en noedloesning. Nogle af dem er nu i privat eje, mens andre tilhoerer sjasen. Der trues tit med at rive dem ned, da de ikke lever op til nutidige byggereglementer, men de folk der bor der elsker deres smaa paphuse og protesterer hver gang. En af vores boerns venner boede i et af dem, og de var en familie paa fire. Jeg vil skyde paa husene er paa omkring 60m2 - max!

Paa hjemturen fik vi oeje paa indtil flere der var igang med at finde den store kasse med julepynt frem. Nej, hvor jeg glaeder mig til at finde julelysene frem.