Man maa undres

Som den aarvaagne laeser vil vaerdsaette, saa tager jeg en rasendes masse billeder - hele tiden og saa igen. Naar jeg kommer hjem fra arbejde linker jeg som regel telefonen up til computeren og uploader billederne, saa jeg kan se hvad der er kommet ud af dagens hoest.

Ved dagens ende kan jeg ikke altid huske hvad der fik mig til at tage det gaeldende billede og sommetider kan jeg virkelig undres over hvad der drev vaerket!

Ok, isen paa biltaget synes jeg er saa smukt, saa monstro ikke jeg havde nogle guldkorn paa hjernen som skulle have accompagneret billedet? Oh, well, de er smuttet og nu er isen selvfoelgelig ogsaa smeltet.


Morgenens andet billede ved jeg helt sikkert hvorfor jeg tog. Solen fangede traestammen og kronen saa flot at jeg haabede paa det kunne vises paa et billede. Det synes jeg faktisk lykkedes meget godt.

Jeg skulle ogsaa lige have lidt foraarsloev med i kassen og det lykkedes vaeldig godt, bortset fra at solen lige var skarp nok og proevede paa at oedelaegge billedet i hoejre side. Ved en tilfaeldighed fik jeg nogle ret fede solstraaler med paa billedet. Det er jeg godt tilfreds med.

Cementfabrikken. Hmmm... nu skal jeg lige have fat i de smaa graa! Gad vide om ikke det var solen paa traeerne der fangede mit oeje? Det kan ogsaa vaere det bare var fabrikken jeg pludselig fik oejnene op for; jeg aner det ikke. Desuden er billedet skaevt!

Den mest kedelige og smagsloese bagel paa denne jord, indtaget klokken LANGT efter min mave var begyndt at knurre. Og grunden til jeg skulle have et billede af den? Maaske netop fordi den var saa elendig?

Sidst, men ikke mindst, et sent billede af London Bridge. Virkelig inspirerende, ikke? Oh well, heldigvis blev jeg hentet af prinsen in den sorte bil faa minutter senere ogsaa glemte jeg alt om hvad det var jeg havde haft i tankerne, hvorfor jeg skulle fotografere London Bridge station!