Saa kold den lille haand er

Temperaturen i gaar morges laa paa en 7-8 grader, vil jeg skyde paa, men da jeg skulle til et moede i Holborn i loebet af formiddagen var den faldet en 3-4 grader og det var saadan retinderligt koldt og fantastisk vejr til en lille gaatur.

Moedet var i Holborn Bars, som er en utrolig flot bygning, som jeg vidst har fortalt om foer. Bygningen optager en god del af vejen Holborn, lige overfor Gresham College. Bygningen er imponerende ude fra vejen, og ikke mindre saa, naar man begiver sig ind i gaarden.

Jeg tror faktisk aldrig jeg har vaeret indenfor foer, men det har jeg nu og jeg kunne sagtens faa nogen tid til at gaa med et fotografiapparat og fri adgang til til alle krogene! Om saa det var lunchen de serverede derinde, saa var den hundrede gange bedre end hvad vi plejer at faa serveret, saa jeg stemmer klart paa vi skal bruge det som et fast moedelokale!

Jeg dryssede tilbage til vores eget kontor et par timer senere, forbi rosenhaven ved Christ Church Newgate. Der er stadig masser af roser i blomst, men det er godt nok saa som saa med blade paa dem og jorden baerer tydelige spor paa aarstiden.

Min elskede og en af vores naboer havde sat mig staevne i St John's i Smith Square efter arbejde. Vi havde billetter til maanedens Rosenblatt Recital, hvor den kinesiske operasanger Yijie Shi skulle staa paa de skraa braedder. Jeg maa indroemme jeg havde lidt svaert ved at forestille mig hvordan det ville tage sig ud, ikke mindst da jeg saa programmet, som indeholdt alt fra Mozart, til Verdi, Rossini, Puccini, Lehar og en japansk og to kinesiske komponister!

Mozart kan jeg lige saa godt sige som det er, var ingen succes, det var altsaa mere end han kunne hamle op med, men saa snart vi kom over i de italienske og franske tekster, saa kom han til sin ret og da han sang paa japansk og kinesisk stod de smaa haar i nakken ret! Sidste sang paa programmet var Puccinis "Saa kold den lille haand er..." som jeg selvfoeligelig i mit hovede synger paa dansk, well, i hvert fald den ene linie, for det er vidst den eneste jeg kender! :)

Aftenen var en succes, Yijie Shi fik det stoerste bifald vi har vaeret vidne til i rigtig lang tid og han saa meget tilfreds ud med sigselv.

En blandet aften!

Jeg havde en date med min elskede efter arbejde, da vi havde billetter til the Rosenblatt Opera Recital, som vi proever at komme til saa tit som muligt. Det er bare saa skoen en maade at bruge en onsdag aften.

Jeg ankom til Westminster tyve minutter foer vi skulle moedes og behoevedes derfor ikke at gaa direkte til St John's, men havde tid til en lille omvej - og dem er jeg en meget stor fan af.

Der var en hulens larm oppe paa Whitehall, saa jeg gik efter lyden, skoent den var i modsat retning til hvor jeg skulle hen. Jeg var ikke saa meget i tvivl om hvad der foregik, for vores stupide regering laeste i eftermiddags deres budget plan for fremtiden op og JOESSES!!! ALT hvad der er blevet bygget op over tiden siden Labour kom til magten bliver nu revet i tusinde stykker, saa vi kan starte forfra igen!

Der er da heldigvis en chance for at dette budget giver saa meget roere i koalitionen at den falder fra hinanden, saa vi bliver tvunget til urnerne igen og saa vil jeg gaette (laes: haabe!) paa at alle de klaphatte der stemte i protest til det sidste valg denne gang vil vaelge med hjernen!

Jeg naaede lige op og hoerte de sidste fem minutter af Tony Benns tale til folket. :) Han er en fascinerende mand, 85 aar gammel og stadig idealist! Jeg ville elske at have hoert hele hans tale, men ehmmm... jeg tror ikke den var planlagt ret lang tid i forvejen og jeg maa indroemme det ogsaa var noget koldt at staa stille alt for laenge!

Lige efter Tony Benn rakte mikrofonen over til den naeste taler, slog Big Ben syv og saa ringede min elskede og spurgte hvor jeg var. Jeg hastede tilbage mod Big Ben, saa raskt som mine staenger kunne baere mig.

Over for Parliamentsbygningerne er der ogsaa protest. Det har der efterhaanden vaeret i mange aar og long may it continue. Jeg kunne ikke helt lade vaere med at grine, da jeg opdagede at den bil der var i vejen for min billedfering var en militaervogn - det utydelige skilt i baggrunden kraever at vi faar vores tropper hjem!

En gaatur gennem Westminster kan virkelig faa mig op paa saebeboksen. Hver evig eneste gang jeg gaar der, bander jeg disse "terror barrierer" langt hen. De er saa ukristeligt grimme og jeg er overbevist om de er brugt som propaganda for at goere os bange. Jeg kan da blive saa rasende - men lige den slags "rasende" er noget af det bedste jeg ved. Jeg burde vaere blevet politiker!

Heldigvis levede koncerten helt op til mine forventninger og fik mig lynhurtigt helt ned paa jorden igen. Rodion Pogossov, som er baritone, er helt fantastisk dygtig og doed charmerende. Aldrig foer har vi oplevet der er blevet klappet og grinet saa meget. Skoen aften - med et temmelig blandet indhold!

Turen gik til Westminster

Jeg havde aftalt med min elskede og et hold naboer at moede dem i Smith Square i Westminster ved syvtiden i aftes, hvor vi havde billetter til en Opera Recital. Jeg tog tuben til Westminster og saa snart jeg kom ud af stationen begyndte min knipsefinger at faa nervoese traekninger, for lige foran stationsindgangen ligger Big Ben og jeg kan simpelthen ikke lade vaere med at tage billeder af den!

Klokken var naesten syv, saa jeg skyndte mig hen ad gaden, hvor jeg fik oeje paa to store politibiler, den slags med kampudstyret i orden. Mystisk, taenkte jeg - lige indtil jeg kiggede op og saa en demonstration lige foran min egen naese - og den rager ikke meget frem i verden!

Jeg proevede paa at hoere hvad der blev raabt og laeste ogsaa lidt paa plakaterne, men kunne ikke helt faa fat i hvad der foregik. "2,000,000 doede i Iraq" stod der paa en plakat og et eller andet om tamilere paa en anden. Det hele saa saa roedt og kinesisk ud, at jeg fristedes til at tro det havde noget med Kina at goere. Jeg har haft for travlt til at foelge ordentligt med i nyhederne i denne uge, saa jeg anede overhovedet ikke hvad der foregik!

Nu har jeg haft lejlighed til at tjekke nyhederne og saa viser det sig jeg var midt i den anden dag af demonstrationer omkring situationen i Sri Lanka. Joesses, at saadan noget helt kan gaa ens naese forbi!

Som i sidste uge, var der ca. lige saa mange politibetjente som demonstranter og jeg maa sige at det hele gik meget paent af sig. Jeg kan nu se at protesten fortsaetter og nu er igang paa tredjedagen. Det bliver spaendende at se hvor laenge de holder ud.

Protesten foregaar lige overfor the Houses of Parliament, som stod badet i aftensolen. Der havde aabenbart vaeret nogle bekymringer om at demonstranterne ville proeve paa at storme parliamentet, men det tror jeg ikke er blevet til noget.

Jeg gik videre med parlamentet paa den ene side og demonstranterne paa den anden side og skyndte mig at ringe til min elskede, for nu var jeg selvfoelgelig blevet sen paa den, da jeg skulle bruge tid paa at tage billeder og finde ud af det seneste nye paa demonstrationsfronten. Telefonen blev ikke svaret, saa jeg gik ud fra de stadig var undervejs.

Solen var saa stille ved at gaa ned, men jeg naaede lige at nyde de sidste faa solstraaler, da jeg gik forbi St Stephens' Tower i den modsatte end af Big Ben. Det er simpelthen den mest fascinerende bygning jeg kender. Der er saa mange smaa detaljer at jeg aldrig kan blive traet af at kigge paa den!

Jeg drejede til hoejre ind i Dean Street, som leder lige ind til Smith Square, hvor vi skulle moedes. Resten af banden var ikke kommet og det viste sig senere at det netop var pga demonstranterne. De havde simpelthen siddet i trafikprop naesten hele vejen ind!

Aftenen var smuk og naboerne noed forestillingen i store aandedrag. De ville ikke have noget imod at blive budt med igen en anden gang - og vi vil rigtig gerne have dem med. Vi sluttede med et snedigt glas roedvin inde hos dem og de fulgte os helt til doeren, saa vi ikke for vild paa hjemturen. Vores fordoer er ca. 1.5m fra deres. :)

Gulp - er klokken saa mange?

Stoennie! Jeg foeler jeg loeber mod klokken hele tiden i denne maaned. Jeg har en date i Smith Square klokken 19.00 med min elskede og nogle venner og jeg droemmer om at gaa derned. Hmmm... monstro ikke det kan klares paa tre kvarter?

Der staar Opera paa programmet i aften og Lloyd fylder aar i morgen, saa jeg maa hellere soerge for at komme til tiden. Maaske man kunne snuppe en tube et par stop og saa gaa resten af vejen. Jeg synes jeg traenger til lidt motion.

Aftenens forestilling

I aften havde vi endelig tid til at acceptere en invitation til en af Rosenblatts recital aftener, som vi ikke havde vaeret med til siden engang foer jul!

Vi havde aftalt at moedes ved St John's kirken klokken 19.00, men jeg skulle bare liiige staa og hoere Big Ben slaa syv, inden jeg kunne drysse der om.

Det var raakoldt og lidt skummelt ved St Margaret's church, saa jeg satte farten op, for ikke at komme til at fryse.

Jeg skulle dog stadig lige have tid til at faa et billede af Big Ben og the London Eye inden det blev moerkt, og jeg vidste jo at Lloyd havde bilen med, saa han ville ikke staa og fryse nogen steder. :)
Vi naaede til kirken tidsnok til at naa at faa et glas vin og en enkelt kanape, inden vi skulle op for at indtage vore saeder, saa vi kunne hoere de smukke toner fra tenoren Roger Padulles og pianisten Iain Burnside.
De skuffede over hele hovedet ikke, tvaert imod! De havde valgt en smuk serie arier og sange og man fik helt gaasehud af den smukke stemme og det skoenne klaverspil. Jeg haaber det lykkes os at komme til en del af disse recitals i aar, for sidste aar saa det godt nok noget slapt ud!
- En dejlig maade at bruge en ganske almindelig onsdag aften!