Paa visit fra det ydre rum?

I forbindelse med 100aars jubilaet af starten af foerste verdens krig, foregaar der en hel del forskelligt rundt omkring i London for at markere jubilaet. En af de ting er en kunst installation ved Houses of Parliament over den sidste uge. 

I aften koerte vi en tur op for at kigge paa kunsten, Spectra, som er lavet af Ryoji Ikeda, som er en japansk lys og lydkunstner. Det var sidste chance, da lyset bliver slukket i morgen tidlig og saa rejser installationen videre til naeste sted.

Nogle meget kraftige paerer lyser op fra 49 halvanden meter hoeje soejler. Alle lysene peger en lille smule ind mod midten, saa naar de moedes, guderne maa vide hvor mange meter oppe, ser det ud som om det er en lampe foroven, der lyser ned mod jorden.

Installationen 'noejes' ikke bare med lys, der er lyd paa ogsaa. Lyden er selvfoelgelig science fiction filmens UFO lyd. Jeg ventede virkelig bare paa en lille flyvende tallerken skulle lande og de smaa, groenne marsmaend dappe ud af en lille luge, med lys i. :)

Vi har haft noget vaerre stormvejr med lyn, torden og styrtregn i dag, men i aften stod maanen saa skarp som vi laenge har set den - fuld og rund og en 'supermaane' oven i koebet.

Det var et tilfaelde at det var lige i aften vi kom afsted efter lysene og man kan da ikke sige andet end vi var heldige med de billeder vi fik med hjem, i fotografiapparatet saavel som paa nethinden.

Mit forsoeg paa at faa hele lyssoejlen med paa et billede foregik via 'panorama'. Det skal jeg vidst lige oeve mig lidt paa - og helst efter jeg er helt mobil i halsen igen... ;)

Da vi kom hjem og kiggede over paa nabohuset gik det op for os at vi kunne vaere blevet hjemme for at se lyset - det er den blaa soejle der gaar ned ved naboens skorsten. :)

Walliams v. Themsen

Jeg havde et lille aerinde paa hjemturen til aften, saa da jeg var faerdig med at arbejde begav jeg mig til fods langs the Embankment, destination Westminster Bridge.

Hver andet aar starter et nyt kapitel i Sport Reliefs indsats for at samle penge ind til velgoerende formaal. For en fem/seks aar siden var David Walliams paa en eller anden mystifistisk maade kommet i tanker om at svoemme over den Engelske Kanal for at faa folk til at hoste op med nogle kontanter til Sport Relief. Han samlede over £1.000.000 ind!

I aar besluttede David Walliams sig igen for at deltage og denne gang "noejedes" han ikke med at svoemme over kanalen, men kom i stedet i tanker om at svoemme en tur i Themsen...  Ikke bare ville han svoemme en tur i Themsen, han ville svoemme en lille tur paa 140 miles; det er omkring 230 km, over 8 dage!

Turen skulle slutte ved Westminster Bridge ved 18.30 tiden - derfor min udflugt. Han var lige kommet i maal, da jeg naaede frem og jeg moedte adskillige badekaabeklaedte svoemmere paa vejen over broen, saa jeg stilede mod the Aquarium, hvor jeg formodede de var kommet fra.

Der var en del folk moedt op og pressen var naturligvis ogsaa med. Matt Allwright stod parat til at interviewe David og mens vi ventede snuppede han lige et lille interview med Barbara Windsor, som var moedt op for at hjaelpe med at faa lidt skillinger i kassen.

Endelig fik vi et lille glimt af storsvoemmeren, som bare saa saa vaks ud, som om han bare lige havde svoemmet en lille smule i badekarret. Jeg tror nu nok han traengte til en ordentlig svoemmetur i badekarret, for ehmmm... Themsen er en travl flod med en staerk stroem og et tidevand, der siger spar to, saa det kan ikke vaere smaating han har svoemmet igennem i den sidste uges tid. Ifoelge medierne har han haft "Thamesmave" og har faktisk vaeret rigtig syg meget af turen, men han fuldfoerte.

Der var ingen mangel paa beroemmeligheder paa "podiet"; blandt andet fik jeg oeje paa Steve Redgrave, som da ikke er helt uvidende om vand, men naeppe kunne taenke sig en svoemmetur i Themsen!

The South Bank var fyldt med folk, unge saa vel som gamle og mange familier med smaa ivrige boern, som var helt elektriske for at se den beroemte svoemmer og det er jo lige det Sport Relief handler om - at faa boernenes opmaerksomhed og laere dem at droemme om en dag at udfoere fantastiske sportspraestationer - eller bare loebe et lille bitte saekkeloeb.

Sport Relief har allerede samlet over £1,000,000 ind og jeg er ret sikker paa at beloebet nok skal naa et godt stykke laengere op. Jeg er ogsaa ret sikker paa at der kommer til at gaa et stykke tid inden den gode Hr Walliams faar lyst til endnu en svoemmetur. Jeg tror han sover godt i nat!

Rod i Westminster

Jeg kan altsaa ikke tage til Westminster uden at tage turistkasketten paa, i hvert fald saadan i overfoert betydning, for lige praecis en kasket tror jeg faktisk ikke jeg ejer; det er der til gengaeld mange turister der goer...

Jeg skulle til konference i the QE11 Conference Centre i eftermiddags og efter som centeret ligger lige over for Westminster Abbey og nabo til the Houses of Parliament er der rig mulighed for en rigtig turisttur. Saadan en tur lader jeg ikke gaa min naese forbi!

Jeg fik rimelig tidligt fri og skulle egentlig skynde mig hjem, men jeg kunne godt lige snuppe et par oejeblikke til at staa og nyde udsigten. Parliament Square ser skraekkeligt ud, ved foerste oejekast, men jeg kan lide den paa den maade. Alle teltene og diverse skilte er protester og hvis ikke der er plads til at protestere foran parliamentsbygningen, hvor i alverden skulle man saa goere det?

Som turist kan man nemt forestille sig at man skal vaere svineheldig for at faa taget saadan nogle postkortlignende billeder med alt det der er London paa et billede. Da jeg tog dette billede havde jeg slet ikke lagt maerket til at der stod tre roede busser og tre sorte taxaer lige midt i billedet. Det var saadan set Big Ben jeg var interesseret i.

De roder lidt i Westminster i tiden. Det er ikke kun paa gaden det er galt, jeg synes faktisk ogsaa der er en del rod saadan rent politisk. Alle har vel efterhaanden hoert historien om Dominique Strauss-Kahn, som er anklaget for voldtaegt; well, vores justitsminister, Ken Clarke, fik sig rodet ud i noget rod i et interview i gaar, vor han diskuterede hvor vidt der findes forskellige stader af voldtaegt, altsaa om en voldtaegt er vaerre end en anden. Det er der godt nok gaaet meget spalteplads med - og det skulle der ogsaa vaerre. Jeg tror ikke der findes en kvinde der kunne komme i tanker om et tilfaelde hvor voldtaegt ikke er helt og aldeles afskyeligt!

Justitsministeren skal nok faa sig rodet ud af den skandale, for han har ikke lavet andet i snart 40 aar end at rode sig ud i problematiske situationer. Han er faktisk dygtig (he he, til trods for han er kongservativ!), bare ikke saa dygtig til at taenke sig om inden han udtaler sig!

En blandet aften!

Jeg havde en date med min elskede efter arbejde, da vi havde billetter til the Rosenblatt Opera Recital, som vi proever at komme til saa tit som muligt. Det er bare saa skoen en maade at bruge en onsdag aften.

Jeg ankom til Westminster tyve minutter foer vi skulle moedes og behoevedes derfor ikke at gaa direkte til St John's, men havde tid til en lille omvej - og dem er jeg en meget stor fan af.

Der var en hulens larm oppe paa Whitehall, saa jeg gik efter lyden, skoent den var i modsat retning til hvor jeg skulle hen. Jeg var ikke saa meget i tvivl om hvad der foregik, for vores stupide regering laeste i eftermiddags deres budget plan for fremtiden op og JOESSES!!! ALT hvad der er blevet bygget op over tiden siden Labour kom til magten bliver nu revet i tusinde stykker, saa vi kan starte forfra igen!

Der er da heldigvis en chance for at dette budget giver saa meget roere i koalitionen at den falder fra hinanden, saa vi bliver tvunget til urnerne igen og saa vil jeg gaette (laes: haabe!) paa at alle de klaphatte der stemte i protest til det sidste valg denne gang vil vaelge med hjernen!

Jeg naaede lige op og hoerte de sidste fem minutter af Tony Benns tale til folket. :) Han er en fascinerende mand, 85 aar gammel og stadig idealist! Jeg ville elske at have hoert hele hans tale, men ehmmm... jeg tror ikke den var planlagt ret lang tid i forvejen og jeg maa indroemme det ogsaa var noget koldt at staa stille alt for laenge!

Lige efter Tony Benn rakte mikrofonen over til den naeste taler, slog Big Ben syv og saa ringede min elskede og spurgte hvor jeg var. Jeg hastede tilbage mod Big Ben, saa raskt som mine staenger kunne baere mig.

Over for Parliamentsbygningerne er der ogsaa protest. Det har der efterhaanden vaeret i mange aar og long may it continue. Jeg kunne ikke helt lade vaere med at grine, da jeg opdagede at den bil der var i vejen for min billedfering var en militaervogn - det utydelige skilt i baggrunden kraever at vi faar vores tropper hjem!

En gaatur gennem Westminster kan virkelig faa mig op paa saebeboksen. Hver evig eneste gang jeg gaar der, bander jeg disse "terror barrierer" langt hen. De er saa ukristeligt grimme og jeg er overbevist om de er brugt som propaganda for at goere os bange. Jeg kan da blive saa rasende - men lige den slags "rasende" er noget af det bedste jeg ved. Jeg burde vaere blevet politiker!

Heldigvis levede koncerten helt op til mine forventninger og fik mig lynhurtigt helt ned paa jorden igen. Rodion Pogossov, som er baritone, er helt fantastisk dygtig og doed charmerende. Aldrig foer har vi oplevet der er blevet klappet og grinet saa meget. Skoen aften - med et temmelig blandet indhold!

Tak for turen

Jeg havde aftalt med Lloyd at jeg ville ringe til ham naar jeg gik fra arbejde og som sagt, saa gjort. "I'm on my way to Waterloo - why don't you meet me there" sagde han og jeg slog til med det vuns!

Jeg gik ned gennem the City til St Paul's Catheralen, i det skoenneste vejr taenkeligt. September har simpelthen vaeret saa smuk det er helt fantastisk. Guderne maa vide hvad der skete med August!
Ved St Paul's ventede the Wibbly Wobbly bridge, som jeg havde besluttet mig for skulle transportere mig paa den anden side af floden, nu jeg var kommet paa udflugt alligevel.

Himlen mod vest var ved at tage kuloer og jeg var ikke den eneste der stod stille paa broen et oejeblik for at fotografere og nyde dens smukke udsigt.

Mod oest var himlen nok saa lys, men var selvfoelgelig ogsaa medlys...

Paa Tate Modern var de vidst ved at lave om paa udendoersudsmykningen - well enten det, eller ogsaa fatter jeg ikke helt deres kunst.

Paa stranden var der folk og hunde ude for at nyde den smukke aften. Folk stod bare rundt omkring og kiggede paa himlen, paa byens skyline og snakkede stille med hinanden.

Boghandlerne var naesten faerdige med at pakke sammen for i dag og bare et enkelt bord stod tilbage. Det maa godt nok vaere en tung affaerre at transportere alle de boeger frem og tilbage hver dag.

Et lille omraade langs the South Bank er sat tilside til graffiti kunstnere og skateboardere. Jeg elsker at studere de unge mennesker. De synes selv de er utroligt cool og jeg synes bare de er skide skaegge. De fraeser rund paa deres smaa braedder og proever paa at faa alle de unge piger til at kigge paa dem med store beundrende oejne.

Da jeg naaede hen til the London Eye stod Parliamentsbygningerne og bad om at blive fotograferede. Jeg kunne sparke mig selv for jeg ikke altid har mit gode fotografiapparat med, men den er sgutte saerlig handy i en almindelig damehaandkuffert.

Min telefon ringede et par gange og min ellers saa taalmodige husbond var lige paa nippet til at blive utaalmodig, da han var parkeret ret elendigt - og jeg skulle bare liiiiige have et enkelt billede mere med hjem.

Man skulle tro der var fare for at at London forsvinder natten over, med den knipseritis jeg laegger for dagen, men jeg kan da bare slet ikke lade vaere!