Saa kold den lille haand er

Temperaturen i gaar morges laa paa en 7-8 grader, vil jeg skyde paa, men da jeg skulle til et moede i Holborn i loebet af formiddagen var den faldet en 3-4 grader og det var saadan retinderligt koldt og fantastisk vejr til en lille gaatur.

Moedet var i Holborn Bars, som er en utrolig flot bygning, som jeg vidst har fortalt om foer. Bygningen optager en god del af vejen Holborn, lige overfor Gresham College. Bygningen er imponerende ude fra vejen, og ikke mindre saa, naar man begiver sig ind i gaarden.

Jeg tror faktisk aldrig jeg har vaeret indenfor foer, men det har jeg nu og jeg kunne sagtens faa nogen tid til at gaa med et fotografiapparat og fri adgang til til alle krogene! Om saa det var lunchen de serverede derinde, saa var den hundrede gange bedre end hvad vi plejer at faa serveret, saa jeg stemmer klart paa vi skal bruge det som et fast moedelokale!

Jeg dryssede tilbage til vores eget kontor et par timer senere, forbi rosenhaven ved Christ Church Newgate. Der er stadig masser af roser i blomst, men det er godt nok saa som saa med blade paa dem og jorden baerer tydelige spor paa aarstiden.

Min elskede og en af vores naboer havde sat mig staevne i St John's i Smith Square efter arbejde. Vi havde billetter til maanedens Rosenblatt Recital, hvor den kinesiske operasanger Yijie Shi skulle staa paa de skraa braedder. Jeg maa indroemme jeg havde lidt svaert ved at forestille mig hvordan det ville tage sig ud, ikke mindst da jeg saa programmet, som indeholdt alt fra Mozart, til Verdi, Rossini, Puccini, Lehar og en japansk og to kinesiske komponister!

Mozart kan jeg lige saa godt sige som det er, var ingen succes, det var altsaa mere end han kunne hamle op med, men saa snart vi kom over i de italienske og franske tekster, saa kom han til sin ret og da han sang paa japansk og kinesisk stod de smaa haar i nakken ret! Sidste sang paa programmet var Puccinis "Saa kold den lille haand er..." som jeg selvfoeligelig i mit hovede synger paa dansk, well, i hvert fald den ene linie, for det er vidst den eneste jeg kender! :)

Aftenen var en succes, Yijie Shi fik det stoerste bifald vi har vaeret vidne til i rigtig lang tid og han saa meget tilfreds ud med sigselv.

Dagens lunch time vandring

Den anden dag havde jeg chancen for en hurtig lunch time vandring helt for mig selv, lige som jeg kan lide det. :)

Jeg gik en tur om omkring Commercial Street omraadet, hvor langt de fleste bygninger er socialt boligbyggeri med en del aar paa bagen. Bygningerne er flotte og lejlighederne er, efter sigende, af en rimelig stoerrelse, men traenger til at blive sat i stand. Jeg har paa fornemmelsen at adskillige blokke bliver til private lejligheder. De ligger jo fantastisk!

I Brune Street staar denne bygning, som for mange aar siden agerede "suppe koekken for fattige joeder". Den er allerede blevet lavet til lejligheder. Jeg ved ikke hvad der skal ske med underetagen, men der kunne da blive en ualmindelig flot restaurant, som klart kunne bruge det gamle navn.

Bygningen er typisk af omraadet, som har vaeret hjem til en stor joedisk gruppe i aarevis. Omraadet har altid vaeret praeget af en ufattelig fattigdom og samtidig en stor rigdom. Det er kontrasternes by. Taenk sig at man laver et "suppekoekken" for fattigfolk og saa bruger saa mange penge paa udsmykningen!

Der er minder om mange fattighuse i omraadet og som allerede tidligere naevnt er der det sociale boligbyggeri. Foer i tiden var det naesten eksklusivt et joedisk omraade, men nu er det et stort sammensurium af folk; hovedsageligt indvandrere af muslimsk herkomst, med Bengalis som den stoerste befolkningsgruppe.

Alle indvandrerne bliver langsomt mast ud af Brick Lane og Spitalfields omraadet, da de ikke har raad til at koebe de laekre og temmelig "trendy" lejligheder der springer up alle steder. "The Square Mile" - som the City of London generelt er kaldt, spreder sig oest paa og bliver efterhaanden til "The Square Miles"...

Over for suppekoekkenet staar "The Duke of Wellington" pubben. Den morer mig lidt, da den sikkert er lige saa gammel som alt det andet i omraadet, men den staar med ryggen til the Brune Estate, som er naesten eksklusivt beboet af muslimske Bengalis, saa det er naeppe der den faar sin forretning fra!

Et minuts gang fra Brune Street staar Christ Church Spitalfields kirken, som undergaar en kaempe restaurering. Kirken anses for at vaere arkitekturisk (ord?) meget interessant, i det stilen er en sjov blanding af klassisk og gotisk.

Pludselig opdagede jeg hvad klokken var og skyndte mig at faa koebt noget spiseligt og haste tilbage til kontoret. Helt aerligt - jeg kan altsaa godt lide naar jeg har lejlighed til at tage en ego-tur. :)