Dengang vi var i Danmark

Dengang vi var i Danmark havde vi bare det smukkest taenkelige vejr. Vi gik en tur ved fjorden en af dagene vi var der og det blev der nogle rigtig gode billeder ud af, hvis jeg skal sige det selv.

Jeg maa saa ogsaa aerligt indroemme at det er rimelig let at tage gode billeder i saadan noget vejr!

Dream a little dream...

Jeg skulle et smut via Liberty's i aftes paa vejen hjem. Jeg gik ned for at tage tuben fra Liverpool Street og da jeg kom ned i tunnellerne kunne jeg hoere en mand floejte "Dream a little dream" - hoejlydt og smukt. Jeg elsker den sang og synes den passer saa godt til efteraaret paa grund af referencen til at sidde under the Sycamore tree. De er saa smukke i efteraarsdragten.

Den floejtende mand viste sig at vaere blind og han stod bare der og floejtede paa livet loes, mens verden susede forbi.

Jeg synes simpelthen blinde folk er saa modige at begive sig ud i verden uden at kunne se hvor de gaar. Der skal godt nok stor selvtillid og tillid til resten af verdensbefolkningen til.

Tuben var spaekket med mennesker. Det er helt utroligt hvor mange turister vi har her i loebet af de forskellige landes efteraarsferie. Man skulle tro London var det eneste sted man kunne rejse hen paa efteraarsferie! Oh well, man skal ikke klage over turister. De kommer til byen og bruger alle deres surt opsparede penge og det styrker vores oekonomi - og det er jo ingen daarlig ting, saa laenge de efterlader lidt garn og strikkepinde paa hylderne til naar jeg skal handle!

Liberty er en af de faa garnforretninger i central London, som har aabent paa et tidspunkt hvor jeg har tid til at komme paa visit. Faktisk er det en af meget faa steder hvor man overhovedet kan koebe garn! For tiden er det meget moderne at strikke, saa udvalget bliver bedre og bedre, men joesses hvor jeg dog misunder de fede garnforretninger der ligger rundt omkring in enhver flaekke i Danmark.

Jeg fik fat i de par strikkepinde jeg skulle bruge og saa maatte jeg lige et smut paa fjerde sal, hvor de har aabnet deres julegrotte. SUK - jeg var helt syg for at koebe ind til den store guldmedalje, men noejedes med at kigge og droemme om alle de paene ting man kan koebe. Jeg maa aerligt indroemme min store kasse med julepynt er mange gange stoerre end Gertrud Sands og saamaend ikke traenger til at blive mere fyldt, men naar man nu er saa vild med jul og julepynt!

Juleafdelingen er delt ind i to dele. En til julegodter (SLURP!) og en til julepynt. Der er simpelthen noget af alt! Hvis jeg var turist i London ville jeg bruge alle mine penge i den afdeling (naar jeg var faerdig med at koebe garn...)

Jeg skulle via Victoria hjem og da jeg gik over stationen fik jeg oeje paa denne gigantiske fodboldspiller. Der stod ikke mindre end en 9-10 security guards og holdt oeje med ham. Gad vide om de var bange for nogen skulle rende med ham?

Aabenbart skal nogle gigantiske delfiner spille "fodbold" paa Wembley Stadium snart og det skal der reklameres med, for at faa folks interesse!

Det saetter jeg pris paa!

Deborah har givet mig en pris!

Prisen er stiftet af Bella og kan frit afbenyttes til at give til nogen man synes har fortjent den.

Deborah beskriver disse mennesker som:

“Dem som bare er rare mennesker, gode blogvenner, dem som inspirerer og giver en god følelse og som inspirerer! Dem der bekymre sig om andre, som støtter eller dem som bare har en positiv indflydelse på vores blogverden”

Tak Deborah (yikes, hvor skal jeg bare dy mig for ikke at skrive Debbie, som jeg ved du hader, men som falder mig saa naturligt, for saadan siger man jo her!) den er jeg rigtig glad for. Jeg har deltaget i mange mailinglister ude i den store World Wide Webverden i efterhaanden mange aar og husker tydeligt alle de der altid havde saa travlt med at hakke paa folk og goere sig bedrevidende. Jeg proever virkelig ihaerdigt paa ikke at vaere saadan og at vaere et godt menneske i blogverdenen saa vel som i resten af den store vide verden.

Jeg har lyst til at give prisen videre til alle de bloggere hvis blog jeg laeser og alle dem der foelger med i livets gang i Londons land. To bloggere kan jeg se ikke har den gyseroede "Nice Matters Award" badge paa siden endnu og det synes jeg vi skal have lavet om paa. Derfor - over to you Therese og Beo - I er nice bloggere!

Naah det er saadan det haenger sammen!

For en uges tid siden gik jeg en tur omkring Spitalfields Market i min middagspause og fik oeje paa et vindue der saa ret interessant ud. Jeg lovede mig selv jeg ville studere billedet naermere og det fik jeg lejlighed til i mandags. Vinduet er en udstilling af Jane Hoodless. Vinduet er en del af en stoerre kunstudstilling i omraadet, som jeg glaeder mig til at studere naermere, naar markedets renovation bliver faerdig. Det ser ud til det er snart. FEDT, der kan man garanteret finde mange julegaver...

Pay it forward - gaver paa vandring

{ jeg vandrer efter Irene) - og retningslinjerne er: }

{ Jeg lover at sende en fin hjemmelavet gave til de første 3 personer, som skriver en kommentar her, og som vil være med til at sende gaver på vandring. Jeg ved endnu ikke hvad gaven vil være og jeg kan ikke love at du får den i morgen eller i næste uge, men du får den inden der er gået 365 dage - det lover jeg! Det eneste jeg beder dig om at gøre til gengæld, er at du selv sender 3 gaver på vandring ved at give det samme løfte på din egen blog. }

Nu vil jeg til at laegge hovedet i bloed!

Ud og se med Far og Mor

Far og Mor ankom til London i Torsdags, i det mest fantastiske vejr jeg tror vi nogensinde har set i October. Jeg var saa glad for vejret teede sig, for jeg havde lidt planer for de dage de skulle vaere her - og alting er saa meget lettere naar vejret er paent!

Fredag smuttede jeg fra kontoret allerede ved 17.00 tiden, for jeg skulle moede Far, Mor og min elskede paa Charing Cross klokken 17.30 saa vi kunne komme ud paa eventyr.

Jeg smuttede ned til undergrunden - hvor jeg moedte det foerste problem. Der var ingen tog til bla bla bla - pga en passager under toget! SUK, nu gik det lige saa godt.

Naah, det gik ikke vaerre end jeg var fremme til tiden og kunne gaa lige op til taxaholdepladsen foran Charing Cross station og moedes med de andre.

Vejret og tiden fristede med en gaatur, men vi var ikke saa godt gaaende den dag, saa vi hoppede i en taxa til British Museum, hvor vi skulle paa udstilling.

Museet er en imponerende gammel bombastisk bygning, som er typisk af den Londonske stil.

Bygningerne over for er lige saa. Jeg elsker tanken om at bo i et af loftslejlighederne. Maaske en dag...
Arkitekturen inden i bygningen er endnu mere flotte end ude fra. Laesesalen og gaarden med det nye flotte tag er simpelthen saadan et fedt eksempel paa en loesning paa at udskifte noget gammelt og raaddent med noget nyt og moderne - og alligevel ikke bryde stilen.

Bare I tilfaelde af min kaere fader laeser med, saa vil jeg udelade at naevne det flotte strikkemoenster jeg saa baseret paa et lignende tag...

Maalet med vores udflugt var den flotte Terracotta Warriors udstilling i laesesalen. Vi havde billetter til klokken 17.40, men slap med ind 20 minutter foer. Joesses, der var mange andre der havde faaet den samme gode ide!

Man maatte ikke tage billeder derinde, saa det gjorde vi selvfoelgelig (naesten) ikke... det var ellers ikke fordi lysten manglede, for der var godt nok mange ting jeg gerne ville tage billeder af. Personligt synes jeg udstillingen var alle pengene vaerd!

I gift shoppen var der masser af terracotta warriors og dem stod der ingenting om at man ikke maatte tage billeder af - saa det udnyttede jeg!

Disse smaa maend er kopier af alle de flotte warriors, som allesammen ser forskelligt ud.

Ikke bare har de forskellige ansigter, nogen er tykke, nogen er tynde, nogle har flot og stort opsat haar, mens andre har flade sandaler. De er simpelthen imponerende!

Inden vi forlod museet skulle vi lige have the Rosetta stone med i oplevelsen. Jeg havde en egyptisk veninde med inde at se den en gang og hun snakkede meget om hvor vidt den kunne passe i hendes haandtaske. Den var jo allerede "stjaalet", saa hun saa ikke noget galt i at stjaele den tilbage igen!

Middagen indtog vi under ordnede forhold i Pall Mall. Vi fik de laekreste boeffer af skotsk oksekoed og blev vartet op i alle ender. Vi havde bare saadan en dejlig aften og var fuldstaending smadrede da vi kom hjem.

Den foelelse haenger nok ved i et par dage, for det var ikke bare i fredags vi var paa udflugt! Joesses, hvor fik vi naaet meget paa kort tid.

Gaarsdagens lunch time vandring

Blogger driller mig helt vildt. Maaske den ved jeg burde arbejde, men naar nu jeg har lyst at vise lidt billeder fra gaarsdagens lunch time vandring...

Oh well, det faar vente; der er godt nok ogsaa mange billeder. :)

En kold og smuk morgen

Vejret er helt fantastisk smukt stadig, men det er godt nok koldt om morgenen. I morges var der kun 2 grader - klokken 08.20, hvor solen for laengst var staaet op!

Det var vidst lige praecis den rette tid min elskede fik klippet plaenen til efteraarsklipningen, for man kan da ikke klippe graes med is paa, kan man?

Bilen bippede og lavede underlige lyde da vi startede hjemmefra. Foerst troede vi bagagerummet stod aabent, saa en doer og pludselig fik jeg oeje paa at bilen var ved at proeve paa at advare os at der kunne taenkes at vaere glat. Klog bil!

Jeg blev sat af ved Catford Bridge station, saa jeg kunne tage paa job (ikke pub - skoent denne skoenne pub ligger oven paa!). Lloyd skulle koere mor og far i lufthavnen og de insisterede alle paa at jeg da ikke kunne gaa til stationen, naar nu de skulle koere den samme vej. Hvor er de soede. Det har bare vaeret saa dejligt at have besoeg af baade dem og Irene i nogle dage. Jeg ville oenske vi kunne goere det lidt tiere, men det kan vi ikke, saa jeg nyder det saa laenge det varer!

Jeg kunne ikke dy mig for at tage haenderne ud af lommerne og se om jeg kunne komme afsted med at knipse et lille billede af denne skoenne unge dame paa stationen. Hendes nederdel lignede mest af alt saadan en toiletrulleholderdamekjole. LOL - jeg tror ikke lige det var det der var planen, da hun tog toej paa i morges!

Dagens lunch time vandring...

Dagen i gaar startede akkurat lige saa smuk som langt de fleste dage har gjort i October indtil videre, nemlig med straalende solskin og en hoej klar og blaa himmel.

Man kan dog godt maerke at det er October, for solen sidder noget lavt paa himlen og naar ikke helt ned i krogene som det goer i sommerhalvaaret.

Toget var temmelig forsinket og jeg var irriteret, da jeg havde et morgenmoede jeg gerne lige ville have haft en halv time at forberede til. Min irritation forsvandt dog som dug for solen naar jeg kiggede op og saa solen lege paa de smukke City facader, mod den blaa blaa himmel.

Til middag skulle jeg ud paa en lille udflugt, eller rettere havde jeg en blind date til lunch... Therese er i London for at lave musikopgave og vi havde aftalt at moedes ved Bank station for saa at gaa ud og faa en bid lunch.

Turen gennem Throgmorton Street er lidt alternativ for tiden. De er ved at bygge to kaempe skyskrabere og de roder og larmer helt vildt!

Anyhow, jeg naaede til Bank til tiden og fandt ret hurtigt Therse, som hilste mig med et ordentligt knus og et stort smil. Dejligt! Det er sjovt hvor let det kan vaere at "genkende" et menneske man aldrig foer har moedt, men alligevel foeler som om man kender.

Therese fik en hurtig forklaring om bygningerne omkring os; Bank of England, ingen vinduer i stueetagen. Der huserer en del debat om om det er fordi det saa er svaerere at bryde ind, eller om det er fordi vi ikke maa se at der slet ingen penge er i banken! Mansion House, the Lord Mayors hus og den gamle boers, the Royal Exchange.

Vi gik ind gennem the Royal Exchange, bare fordi man kan, og videre op ad Cornhill til den 250 aar gamle Simpson's Tavern (som venligst har udlaant billedet til venstre...) Jeg elsker Simpson's Tavern. Det er simpelthen verdens hyggeligste sted og saa faar man noget rasendes godt mad og en udemaerket vin. Servitricerne er naesten lige saa gamle som stedet og holder sig akkurat lige saa godt ogsaa.

Therese fik en ordentlig tallerken roast pork med det hele - inclusiv en stor poelse (man faar en poelse med til naesten alt!) mens jeg snuppede en fisherman's pie, dog uden poelse!

Servitricen insisterede paa at der skulle dessert til, saa vi snuppede en gang sticky toffee pudding og en apple crumble with custard og saa var vi altsaa ogsaa saa maette at der skulle kaffe til foer vi kunne gaa der fra.

Therese, den engel, havde medbragt TO Hendes Verden og TO poser super piratos. Hvor heldig har man lige lov at vaere? Hun fulgte med op til London Wall og saa sendte jeg hende til Liverpool Street station, hvor hun kunne tage tuben hjem.

Therese, tusinde tak for en rigtig hyggelig lunch!

Det kan vi da godt vaere tjent med

I eftermiddag ankommer Mor og Far I London og bliver til paa tirsdag.

Paa loerdag stoeder Irene til og bliver til Mandag.

Saa vidt jeg lige kan se paa femdoegnsprognosen, saa har de valgt de helt rigtige dage at komme til staden. Nej, hvor jeg glaeder mig til at gaa gader og straeder tynde sammen med dem alle sammen.

Vi har ikke en masse planer for weekenden, men et punkt har vi paa programmet og det er rigtig spaendende. Vi skal nemlig paa British Museum og se "the Chinese terracotta army". Desvaerre maa man ikke tage billeder der inde. De ved nok at hvis de tillader det, saa faar de mig aldrig ud igen!

Resten af tiden skal vi nok finde noget at lave, det er jeg slet ikke bekymret om, men indtil videre er jeg ganske godt tilfreds med ikke at have en hulens masse planer.

Nej, hvor jeg glaeder mig!