En lille frisk morgentur

For nu at goere en lang og kedelig historie kort, saa endte jeg med at tage paa arbejde i dag, via Victoria, som ligger et par kilometer fra hvor jeg arbejder. Normalt kommer jeg ind til Charing Cross, som ligger lige ved vores kontor, men det skulle saa ikke vaere i dag!

For mange aar siden arbejdede jeg i en aareraekke i Victoria og kender derfor omraadet rigtig godt - eller rettere, kendte! Busstationen og meget af hele bydelen er en kaempe byggeplads, som bliver saa moderne som aldrig foer og det er naesten umuligt at genkende noget som helst!

Meget af Victoria var slidt og traels at se paa (det bliver ikke bedre af mine ringe belyste billeder!), saa det er rart at der bliver gjort noget ved sagen, men jeg maa indroemme jeg er overrasket over saa omgribende en overhaling paa en gang. The City of Westminster maa pludselig vaere kommet til penge paa en eller anden maade.

Jeg kunne dog stadig finde rundt, for Victoria Street har de da ikke flyttet endnu og Westminster Abbey ligger ogsasa hvor den altid har lagt. Jeg blev saa glad da jeg saa en haandfuld heste i gadebilledet, for jeg var lige ved at vaere bange for "vi" havde spist dem allesammen!

I Parliament Square moedte jeg den film aktuelle Abraham Lincoln, som stod og saa betaenksom ud. Det gjorde jeg ogsaa, for jeg var allerede et kvarter for sent paa den og denne gang ver det ikke paa grund af billedferingsapparatet. Heldigvis fandt jeg endelig en bus og i loebet af bare fem minutter var jeg paa plads paa min pind.

Dagens lunch time vandring

Dagens lunch time vandring var en pludselig ide, efter det pludselig gik op for mig at jeg havde en fri middagspause. Jeg skyndte mig ind paa TFL for at se om ikke godt jeg kunne naa det, for det mente jeg jeg ku - og jeg ku!

Jeg sprang paa the Circle Line og stod af ved Westminster, hvor solen skinnede fra en knaldblaa himmel, med lidt bloede, hvide flystriber som pynt. Da jeg naaede gadeplan tjekkede jeg klokken og der var 44 minutter tilbage af middagspausen endnu. Tjek!

Paa Parliament Square ligger Westminster Abbey og til og med i morgen, ligger vores nye prinsesses brudebuket, traditionen tro, paa den ukendte soldats grav. Jeg kunne da ikke modstaa fristelsen til at faa den at se, men der er et lille bitte problem og det er at sidste adgang til kirken er allerede klokken 15.30, derfor den hurtige lunch time spurt. Oven i koebet staar traeerne stadig i kirken, foer de bliver plantet i Prins Charles' have.

Jeg gik ind gennem kirkelaagen og kiggede fluks til hoejre, hvor jeg kunne se en temmelig lang koe. ALT for lang til en lunch time vandring, hvor jeg havde maximum 20 minutter til at komme ind, faa kigget og klikket og ud igen...

Jeg fik en genial ide og kiggede til venstre, hvor koeen gik hele vejen om til Westminster Palace! Oh well, jeg kan da ikke sige andet end jeg proevede!

Jeg synes godt de kunne have ladet kirken vaere aabent noget laengere i denne uge, men praesterne var vel traette, efter deres kraftanstrengelser i fredags... :)

Ved St Margaret's church, som er kirken ved siden af Westminster Abbey, stod der et par dekorationer, som i farverne saa ud som om de maaske var placeret der i forbindelse med brylluppet. De saa da lidt brudebuketsagtige ud, men de kunne nu godt traenge til en draabe vand!

Jeg gik tilbage mod stationen og hvad saa jeg - en brudebuket! Ikke bare en brudebuket, men en brudebuket med baade en brud og en gom! De var paa vej over gaden til den lange koe til Westminster Abbey - der var en fotograf med dem. Sikken et specielt brudebillede at have!

Jeg kiggede pa klokken og kunne se det var paa tide jeg fik koebt noget spiseligt og vendte snuden tilbage til the City. Da jeg for 100 aar og en sommer plejede at cykle til arbejde hver dag, cyklede jeg ned over Trafalgar Square og kiggede altid lige ned paa Big Ben, for at se hvor meget jeg skulle skynde mig. Ih, som jeg foelte mig som en verdensdame, naar jeg kom raesende der!

Det slog mig pludselig at kigge paa flaget, som var blevet skiftet fra the Royal Standard, som floej der i fredags til St Peters flaget i dag. Det er en sand videnskab at foelge med i hvad de flager med hvornaar, men i dag er en helgens dag, St Mark, derfor St Peters flaget.

Skidt pyt med brudebuketten - turen var skoen!

Pomp og pragt

Det er naeppe gaaet nogens naese forbi at vi havde et lille bryllup der skulle fejres her i landet - og i dagens anledning havde vi faaet en ekstra fridag. Min elskede korsede sig, da han hoerte hvad jeg ville bruge dagen paa, altsaa at tage til bryllup, men jeg kunne sgi da ikke dy mig!

Jeg tog toget til Waterloo og gik over Westminster Bridge, hvor jeg saa snild lige ville smutte over til Westminster Abbey, for at se hvem og hvad jeg kunne faa oeje paa. Jeg blev klogere - MEGET klogere!
Det er nogle aar siden jeg sidst et taget afsted til saadan et gilde og der er sket ting og sager paa sikkerhedsfronten siden da - ikke en positiv udvikling, hvis du spoerger mig. Jeg er slet ikke tilhaenger af saa meget "sikkerhed", men saadan skal det aabenbart vaere nu om stunder.

Der var en 20-50 meters "exclusion zone" (ehmmm... et stykke ingenmandsland) mellem de der var staaet noget tidligere op end mig og var blevet "lukket ind" og saa os der er lidt mere mageligt anlagt!

Jeg opgav Westminster og begav mig (sammen med tusindvis af andre) langs floden op til Trafalgar Square, hvor jeg lige ville smutte ind og stille mig parat til kareten med det nygifte par kom forbi.

Igen blev jeg klogere for ogsaa her var der et stort stykke ingenmandsland mellem pladsen og den naeste gruppe tilskuere. Her fra kunne jeg dog se storskaermen - altsaa ud over at der var nogen der havde stillet en hest i vejen!

Der gik et sus gennem skaren, da den smukke brud dukkede op paa skaermen og folk udbroed spontane hurraraab og generel begejstring for den smukke kjole, som var et kaempe hit hos hele skaren.
Der blev helt stille, mens vi stod paa taeer for at hoere naar der blev sagt "I do".

Da hoejttalerne annoncere at nu var de smukke unge mennesker "husband and wife" var der ikke et oeje toert! 

Paa Trafalgar Square blev der skudt konfettikanoner og folk vinkede og flagede saa det var en fryd. Stemningen var ubeskrivelig og jeg blev helt roert; det var jeg ikke alene med!

Paa skaermen kunne vi se kareterne begynde den lille tur omkring Parliament Square og op ad Whitehall, inden de svingede ind gennem Horseguards Parade, for at koere op ad the Mall til Buckingham Palace. Jeg var nok klar over at det var helt umuligt at naa frem til balkonkysset, saa i stedet begav jeg mig op gennem gaderne, for at se paa alle de fremmoedte.

Jeg blev ikke skuffet - der var Union Jack flag over alt og folk var klaedt paa til det helt store bryllupsgilde. I England er der tradition for at kvinder baerer hat til et bryllup og rigtig mange havde taget hat paa i dagens anledning, mens alle de smaa piger var iklaedt prinsessekjole og tiara.

I Regent Street stoedte jeg paa det smukke unge par - der lynhurtigt havde faaet skiftet til noget lidt mere afslappet...

Der er en BOSE forretning lidt oppe ad gaden og jeg blev opmaerksom paa der var en del mennesker stimlet sammen om den. Der var naturligvis fjernsyn taendt i vinduet - med store hoejttalere, saa vi kunne hoere da det sagde smask, da de nygifte kyssede paa balkonen. SUK - endnu engang var der dug paa oejenvipperne!

VROOOOOM loed der over os og saa kom flyverne der skulle lave "the fly past" susene over os. Fedt, saa fik vi ogsaa det med. Jeg troede maaske "the Red Arrows" ogsaa ville vaere med, men to hold flyvere blev det til.

Jeg stoedte paa det nygifte par igen i Leicester Square, hvor de sad og fik en lille is og en kop kaffe hos Ben & Jerry. Maskerne har bare vaeret saa populaere og de er simpelthen saa livlige at det er helt maerkeligt at se paa folk med dem paa.

Jeg dryssede tilbage ned til Trafalgar Square, som nu var aabnet for gennemgang igen. Paa scenen foran stoerskaermene stod der ti brude, som skulle deltage i Londons stoerste brudebuketskastningesevent. Blandt andet var der en brud, som kaldte sig "Camilla from Cornwall". :)

Jeg overvejede om jeg skulle gaa en tur ned til Westminster Abbey, men blev enig med mig selv om at gaa ned til Buckingham Palace foerst. Jeg synes der er saa flot paa the Mall, naar der er pyntet op til fest og fra Buckingham Palace er der kun faa minutters gang tilbage til the Abbey, saa kan man jo lige saa godt faa det hele med.

Gaaturen op langs the Mall, med St James' Park til den ene side og the Mall Galleries og Clarence House paa den anden side er altid skoen, men naar der er pyntet op med flag og der er heste i gaden synes jeg altsaa den er ekstra flot.

Jeg blev staaende og kiggede paa tilskuerne i et stykke tid. Mine foedder var efterhaanden godt slidte og jeg synes det begyndte at vaerke lidt i kroppen, for efterhaanden var der gledet godt 10 km under fodsaalerne og det i et adstadigt tempo - paa asfalt.

Var jeg blevet staaet et kvarters tid siden havde jeg faaet noget med der ingen var der havde regnet med - nemlig det unge par, der koerte afsted i farmands bil. Det synes jeg altsaa var et pudsigt indslag i dagens program - og jeg fangede det paa fjernsynet, da jeg kom hjem; saadan ca. 25 gange paa en aften!

Hjemturen gik ned over Parliament Square, hvor det kongelige flag stadig hang paa toppen af Westminster Abbey. Der var ikke mulighed for at komme indenfor, men for hulen, hvor ville jeg elske at have vaeret inde og se de flotte traeer og blomster i kirkesalen. Traeerne synes jeg bare var et genialt indslag. Saa flot!

Udenfor kirken fik jeg oeje paa disse tre flotte Norske kvinder i fuld ornat. De stod og snakkede med et par politibetjente og jeg kunne ikke lade vaere med at grine for mig selv, for betjentenes uniformer var garanteret lige saa eksotiske for de norske kvinder, som deres dragter garanteret var for betjentene. Jeg kan saa godt lide de Skandinaviske traditionelle dragter. De er altsaa bare saa flotte og saa elsker jeg at de virkelig bliver brugt i Norge.

Paa det modsatte hjoerne af Parliament Square kan man krydse over Westminster Bridge og over til Waterloo Station. Jeg stoppede paa broen og snuppede en is, som blev nydt mens jeg slentrede over broen sammen med en hel del andre traette folk.

Jeg fik oeje paa disse tre skoenne kvinder, som havde strikket tre ens kongekroner i dagens anledning. Englaendere er virkelig gode til ikke at tage sig selv for hoejtideligt, naar det gaelder udklaedning. Jeg kan lige forestille mig de tre gamle tudser sidde og udpoense et moenster til en strikket kongekrone!

Det havde vaeret lidt overskyet i loebet af dagen, men i Waterloo skinnede solen paa de alternative flag, der hang fra trae til trae og mindede os om dagens begivenheder. Jeg havde bedt min elskede optage BBC1 mens jeg var afsted - der var saadan ca. 6 timers materiale at gaa igang med. Jeg naaede at se det hele!

Maa de leve lykkeligt til deres dages ende!